 |
|||
| Den sidste tid med Orient Express | |||
Rejse i sommeren 1975 Fra 1962 var Orient Expressen som de hurtige og luksuiøse tog en saga blot. Flyene havde taget over, så selvom en god seng og god mad stadig kunne lokke, var det materielle grundlag væk. Indtil 1962 havde Orient Expressen da heller ikke kørt Istanbul men var i to afdelinger ført til hhv. Wien og Venedig. Så stoppede de tog også. Nu var det slut med tog, der bestod af Wagon-Lit materiel og drevet af Wagon-Lit. Nu kørte sove- og spisevogne i tog, som blev drevet af de nationale jernbaneselskaber som et "almindeligt" internationalt tog. I 1969 genopstod Orient Expressen igen som internationalt tog. Den kom til at hedde Direct Orient og fulgte den klassiske rute fra Paris over Simplon - Venedig - Beograd til Istanbul og Athen. I Beograd kombineredes Direct Orient med Tauern Orient fra München. Behovet for internationale tog i denne retning hang sammen med begrebet "gæste-arbejdere", nemlig jugoslavere, tyrkere og grækere, der arbejdede i Tyskland og Frankrig. Behovet var større end til ét tog, så derfor opstod også Simplon Express, Akropolis Express og Hellas Express. I 1971 opgav Wagons-Lit (CIWL) at eje deres egne vogne og måske var det også heromkring, at Wagon-Lits spisevogne stoppede i Orient Express. Men personalet i sovevognene var stadig ansat af Wagons-Lit - og det er faktisk ikke stoppet, fx er der stadig CIWL-vogn og -personale på nattoget Hamburg - Wien. |
|||
 |
|||
| I 1975 var jeg på Interrail. Turen til Athen startede i England d. 7. august, i havnebyen Folkstone, hvor vi sejlede over kanalen til Boulogne Maritime, hvor Simplon Express stod og ventede på havnestationen. Simplon Express var en rest fra nettet af fine Orient Expresser. Det sidste luxus-tog var Simplon Orient Expressen. Navnet levede således endnu og en blå CIWL-sovevogn var stadig med. Afgang: En mand med et flag eskorterede toget frem til banegården, hvor der var afgang 15.37.  Klik på køreplanen for at se den i fuld skærm. Vi havde ikke råd til andet end siddeplads. Toget blev rangeret imellem de to parisiske banegårde Nord og Lyon, jeg kan tydlig huske stemningen med hovedet ud af det åbne vindue med ranger lokomotiv i skumle skakter under gadeniveau i aftenmørket. Der var fuld fart på ud af Paris kl. 19.28, da det blev helt mørkt. Turen gik over Dijon og til Schweiz. Den dejlige tur ved Genevesøen og gennem Rhonedalen til Simplon tunnelen foregik desværre midt om natten. Havde man taget Direct Orient 7 minutter i midnat havde man oplevet Alperne i morgenlyset. Vi var i Venedig ved 8-tiden. Toget kører jo ud over dæmningen til banegården ude i byen. Og så måtte vi vende retning. Ved middagstid var vi i Jugoslavien. 14.05 afgang fra Ljubljana, 17.02 fra Zagreb. Jeg mindes, at vi kørte nogenlunde til tiden, måske endda præcist? Jeg mindes også nogle meget søde jugoslaviske medrejsende som bød på mad og slimovich (blommesnaps).  Simplon Express endte i Beograd kl. 22.11. Jeg bilder mig ind, at toget allerede da var ført sammen med en del af "Akropolis", denne ekspress kom fra München og skulle tage os til Athen. I Beograd var vi ude og købe proviant på banegården (der er en sækbanegård), og jeg husker, at da vi kom tilbage til perronen, så var toget væk! Der var ellers god tid, for vi skulle først afgå kl. 23.16 eller 23.45 (mine køreplaner er ikke enige). Men inden vi gik i panik, var der nogen, der sagde, at togstammen bare var rangeret over på et andet spor. Og heldigvis så vi vognene igen.Igen var det med siddevogn videre. |
|||
 |
|||
Her gør vi ophold næste dag (dvs. tredje rejsedag) et sted langt nede i Jugoslavien.  Her ses en type 661 ved at rangere samme sted. Den er bygget i 1960'erne i USA som EMD G16. Det var det mest udbredte lokomotiv hos JZ og blev brugt både til godstog og persontog. Både motorlyd og horn var som i USA, og var meget karakteristisk for Balkan-rejser syd for Beograd. Det var ikke lovligt at fotografere jernbaner i Østblokken dengang (inkl. Jugoslavien), så derfor er der typisk ikke så mange billeder til rådighed i offentligheden. Mine begrænsede billeder skyldes snarere at jeg ikke havde råd til flere film.  Nu er vi i Grækenland. Der er meget bjergrigt og det blev en meget varm, men også afvekslende dag. Der køres ikke så stærkt, det var dengang dieseltog også på hovedstrækningen mellem Thessaloniki og Athen. Fotoet er af en noget forældet hjælpevogn, sat ud på et vinkelspor og med en dyb dal bag sig. Vi ankom meget sent på aftenen i Athen, sikkert omkring midnat. Jeg husker at vi simpelthen rullede liggeunderlag ud på trappen foran banegården og sov trygt resten af natten.  Efter en lille uge i Athen tog vi videre. Vi tog et nattog fra Athen til Thessaloniki og betalte endda for en liggevogn. Måske havde vi fået for meget af siddevognene? Billedet må være taget, mens vi kører videre mod mod øst efter et ophold i Thessaloniki. Jeg husker det som en meget lang dag.  Udsigt bagud. Bemærk de fungerende telefon- og telegrafledninger langs banen. Vi ankom til grænsebyen Pythion sent på aftenen. Blev sat af og toget returnerede. Vi var ikke ret mange, formentlig mest Interrail'ere. Minsandten - efter en time eller så, hørte vi et tog tude på den anden side af grænsefloden. Og et par vogne og et damplokomotiv dukkede op, de bakkede over til os. Det blev afgang, mens lokomotivet tudede kraftigt i natten. Det var også dengang en urolig grænse, måske skulle grænsevogterne helst ikke tage fejl af situationen. Senere kan jeg huske, at der kom flere vogne på og vi fik sneget os over i en tom liggevogn. Vi havnede således i Istanbul med et rent tyrkisk tog. Mon ikke vi ankom ved middagstid? I Istanbul boede vi tæt ved banegården. Og oplevede således flere gange at at Orient Express / Marmara Express ankom. Det var meningen, at den skulle komme om morgenen, men det blev tit middag, før den listede sig igennem forstæderne og trillede ind på Istanbul Sirkeci Terminal. 
På vej hjem fra Istanbul skulle vi direkte hjem til København. Det foregik med Marmara Express / Tauern Orient Express, dvs. den gren af Orient Ekspressen, der kørte til München. |
|||
|
|||
|
Lokomotivet ligner meget det amerikanske fra Jugoslavien. Det er os, der holder stille, mens vi afventer toget fra Paris og München. Livet i toget leves med åbne vinduer, og al affald ryger naturligvis også bare ud af vinduet.
Navnet Tauern Orient kommer fra den flotte passage af Hohe Tauern med bla Gross Glockner. Det foregår i en 10 km lang tog-tunnel, hvis sydlige terminal er hér i Mallnitz, hvor personbilerne kommer med auto-transporttog nordfra. Det er tidligt om morgenen. Senere er der gravet motorvej igennem bjergene.
