DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"

Dag 22

Torsdag d. 16/8, Grube 6 – Longyearbyen.

Op vi stod faktisk op 5.30, efter en nat, hvor flere havde haft søvnproblemer, og ligget og lyttet til flere småbyger med støvregn. Vi lå meget plant, men med få sten og svage pløkker – og med drivvådt tøj i apsis’erne og våde sokker i soveposerne.

Det viser sig, at vi har kalkuleret med pålæg dvs. ost, smøreost og Castus lige præcis så det passer!
Tøjet tørrer sandelig ikke af sig selv, når det først er vådt og vejret er fugtigt. Tørretaget i kuppelteltet var bugnende af håbløst vådt tøj og ophænget af inderteltet i tunnelteltet var draperet af sokker.

Da vi skulle så tidligt op, slap ekspeditionen for tisse-ture denne nat.

Den sidste morgenmad røg ned med te til og nedpakningen blev begunstiget af opholdsvejr, men skidt sigt. Opvasken blev foretaget med mindst muligt vand (skulle hentes noget borte) og efterlod noget temmelig smudsigt service…

Det klamme vejr satte sine spor på telte og udstyr. Det viste sig, at vi nærmest blev nødt til at gå vejen ind til byen – uanset evt. kørelejlighed – da postkontoret jo først skulle åbne op.

Vi gik i gummistøvler af den smattede (og temmelig øde) vej,

Det blev ikke bedre efterhånden som dalen snævrede ind, og til sidst blev vi presset ned i flodlejet.
passerede Longyearbyens ferskvandsresservoir – de fleste af os beholdt såmænd rygsækkene på i de 1 ¾ time turen varede til postkontoret.
Vi havde hele tiden en utryg stemning over os; thi vi havde ikke mere Marabu-chokolade at delikatere os med, men et par lakridser livede op.

Postmesteren slog til igen! Vi fik de småting, vi havde opbevaret på postkontoret, hævet penge og købt frimærker til postkort. Men vi fik et bad på kontoret; mellem etiketter og rekvisitter stod dampen op fra de glade badende. I første omgang frådsede de kvindelige deltagere med tid og varmt vand – senere de mandlige. I kontrast til vores nyvundne renlighed stod håndklædernes tilstand: Ulækre og klamme.

Svømmehallen var lukket (deraf badet på postkontoret) i skoleferien (i 1980 må Jørgen og Poul have ramt en søndagsåben!).

Pigerne kom således først op til butikken (Sunt) og sammen måtte vi senere konstatere, at vores oplagte souveniers (Svalbard-trøjer) var lavet lidt finere til dobbelt pris – hvilket afskrækkede os alle. Butikken fristede altså ikke, lidt chokolade og sodavand blev købt – og Jørgen begik et kup ved at købe reklame-tavlen for sær-stemplede frimærker (da de faktisk ikke mere var at købe løst) for kun 20 kr.

Vi lavede Ekstrøms lapskovs udenfor butikken (hvilket vakte en vis opsigt) og blandet frugtsuppe – appetitten var ikke overvældende.
Ole havde lidt brok med sin mave (og måske for lidt søvn), men gode toiletforhold og lidt vandret stilling i restaurantens garderobe hjalp lidt på det.

Vi sidder nu i restauranten og har nydt kaffe, pandekager/vafler og skal nu spise dagens ret. Stemningen er afslappet og vi er godt tilfredse med dels turens længde og dels den blide afrejse herfra.
De 4 af os besøgte, efter maden, Svalbards nyeste museum, der med en dansker som eneste ansatte slog dørene op første gang i 1982.

Museet var storartet, og den snak som vi fik med Bolette Petri var udbytterig og sjov. Desværre havde vi bare for lidt tid til hende og museet, da det skulle lukke - og vi skulle med flyveren samme nat.
Senere på aftenen blev al bagagen - efter en lynpakning i restaurantens garderobe - stuvet ind i en taxa sammen med - Lisbeth og Jørgen, og kørt til lufthavnen.


Resten af holdet vandrede så stille og rolig af sted ud af vejen,

mens solen legede i skydækket på den nordlige side af Isfjorden.


Det var en dejlig og stemningsfuld afslutning på selve opholdet, selv om vi blev temmelig rystet over begivenhederne ude ved kulanlæggene ved udskibningshavnen. Her blev slagger (der øjensynligt i

stor udstrækning bestod af svovl) i drønhed tilstand læsset på lastbiler, der i pendulfart kørte det væk langs vandkanten. Røde luer og egentlige flammer og vældige røgmængder steg op hver gang en lastbil fik sit læs.
Del 5 af os fik meget sjov ud af at afvente at klokken skulle blive 12 midnat, så vi kunne vække Jørgen nede på campingpladsen med fødseldagssang. Man og Lisbeth lå og sov nede i deres soveposer, med bagagen stuvet op ved siden af sig. Vores sang (til stor undren for en nærboende

franskmand) vækkede dem da også, men begyndende regn gjorde nok mest, idet Jørgen og Lisbeth i en fart kom ud af poserne, og vi fik slæbt bagagen op til lufthavnsbygningen (en stor hangar), som netop havde åbnet dørene for nattens SAS-beflyvning.

Gl. dansk ledsagede vores indchekning og derefter ad vi og hang over nogle (hurtigt spiste) osteboller og anekdoter fra forskellig side og underholdning fra en garvet minearbejder, der fik os til at slæbe noget sprut gennem tolden i Tromsø for sig.

Vi fik ikke sovet meget på turen ned mod Oslo, og det var en noget slatten forsamling, der ”gjorde” Oslo om fredagen. De 5 af os besøgte Edvard Much-museet, der var en stor og god oplevelse.

Poul, d. 15.9.84.


Retur til forsiden for Svalbard-turen 1984!