![]() |
|
| DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"
Dag 2 |
|
Ca. 1½ km NNØ for hvor Bødalselven løber ud i Coleselva, fredag 27.7.84 Vi ankom til lufthavnen ved to-tiden, efter at vi i ca ½ time havde iagttaget Spitsbergens sydlige halvdel fra luften - det var et imponerende skue; der stod i skærende kontrast med det "gedemarked" der mødte os i lufthavns"bygningen". Langskæggede, fedtede og mudrede fjeldaber af forskellige nationaliteter. Vi fik vores ni stykke bagage, og begav os på vej til campingpladsen (150 m fra lufthavnen); denne var så og sige fyldt med telte. Bemærk flyet, der er på vej retur til Syd-Norge og efterlader os på campingpladsen. |
|
![]() |
|
| Første hold kørte direkte til posthuset og andet hold satte Jørgen af hos sysselmanden hvor han skulle aflevere vore forskellige data mv. I ca. 3 timer var posthuset på det nærmeste blokeret af al vor personlige bagage, samt 500000000 (i hvert fald mange) fryseretter, der blev putte i poser og stoppet ned og løftet/målt og vejet. Alle ting var ankommet planmæssigt fra Friluftsmagasinet og brystselerne til Poul og Ole passede, endvidere var det et ekstremt lækkert strømpetov vi havde fået, vild luksus som brætov, men lækkert at arbejde med. |
|
![]() |
|
| I løbet af pakkeseancen havde vi flere gange talt med postmesteren og da vi endelig var på vej op mod Longyearbreen spurgte han om vi ikke ville køres op af landevejen til Nybyen, hvilket sparede os for 2 km., smukt nok! |
|
![]() |
|
| Frokost. Ved Thor, hvor var rygsækken dog tung, men men men vi krabbede os op mod bræ’en, |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
| hvor det store indbindingsshow begyndte, det tog 4/2 år som sådan noget nu engang gør, og førstegangsstigjernsvandrene fik fornemmet pindsvinegangarterne. |
|
![]() |
|
![]() |
|
| Afsted det gik op ad bræ’en i fin sigt til begge siders moræner og fjelde, vi holdt passende pauser undervejs op og kom efterhånden højt op i skydækket til sigtbarhed 30-50 m. |
|
![]() |
|
| Ca. ½ km fra pashøjden klarede det en smule op og vi fik justeret kursen. |
|
![]() |
|
| Der lå en smule sne på sidste del af bræ’en, |
|
![]() |
|
![]() |
|
| så appetitten var skærpet da vi endelig, efter udbinding og et par km gang nedad, fik ild under trangia'erne. Denne vor første lejrplads i fjeldet lå flot og vi nød den lyse - (solbeskinnede) - nat i Arktis. Efter bøvsen mv. strøg vi i poserne fordelt i vore to telte og aftalte at stå op kl. 11.00. Herlig start på turen. Jette. Næste side! |
|