DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"

Dag 5

Mandag d. 30/7. Semmelbuhytten - Grøndalen.

Vi kom som sædvanlig først op kl. 12 og morgenen forløb som sædvanligt. 14.30 afgik vi og startede i det særlige Svalbard-skydække

Det var tidligt på morgenen helt klart vejr, hvilket kun de personer, der skulle ud og tisse opdagede.
Heldigvis så blev det foreviget og dokumenteret. Udsigten var helt væk, da vi stod officielt op den morgen.
To hurtige vad med gummistøvler og regnbukser/postelastikker bragte os over Skifferdalselven og den lidt større Istjørndalselv.

Her var vi lige ved at miste en vandrestav ved en tilbagekastning; men Jørgen fik lige akkurat reddet den i det brune, hastigt strømmende vand.
Vade-metoden med regnbukser og vandrestave forekommer meget ideel i de vad, vi hidtil har været ude for.




Mens nogle nysgerrige unge rener så til steg vi en hundrede meters penge op og fik ved én af de mange varder (der markerer snescooter sporet) udsigten op igennem Pasdalen med den gigantiske Tavlebre på venstre side. Breen udmærker sig ved at være næsten fri for moræner i sin front, hvilket gør den ulig smukkere at se på end f. eks. de næste vi stødte på efter pashøjden; disse var helt skjult bag vældige dynger af materiale, der ligger helt hulter til bulter.

Opgangen til pashøjden (der dog kun var ca. 100 m højere oppe) var vidunderlig udramatisk, og de fleste havde nu igen læderstøvler på. I mellemtiden var himlen ved at blive fejet ren fra sydøst og ved frokost hvilet (v. 18-tiden), lige inden passet, kom solen igennem og blev nydt i fulde drag.
Menuen stod på BB's Ungarsk Gullasch, der var jævnt god og den blandede frugtsuppe, som jo altid er en succes. På trods af at vi lå lige overfor Tavlebreen var temperaturen omkring de 11° og solen varmede så meget, at ekspeditionen blev forsinket.



Og sådan skulle det blive ved resten af dagen, hvor det ene påskud efter det andet blev udnyttet til pauser - og hvor vi nød det. Selve pashøjden blev præget af stendynger og noget mudder, der kagede sig fast under støvlerne.
Hele vejen op igennem passet lod vi os hjælpe af et spor efter et eller flere bæltekøretøjer, der har formået at trykke tuer ned og mase sten sammen til en udmærket vandresti. Den fulgte da også i det store og hele varde-markeringerne og er tydeligvis benyttet af bade mennesker og dyr.

Nedad i Grøndalen matte nogle skrænter passeres for at undgå flodlejet, et enkelt sted havde bæltekøretøjet passeret en skrænt, der (med fald ned til floden) var virkelig halsbrækkende: Køretøjet må være meget bredt og med et meget lavt tyngdepunkt.
Solen stod nu over Grønfjorden og den skyfri himmel med flotte bjerge, gletscher-partier i sort/hvid, rindende vand, som solen spejler sig i: Alt var skønhed og imponerede os alle.

Lisbeth og Jørgen måtte lege fotomodeller i et modlysbillede
og vi måtte sidde på kanten af en lavning og nyde vejret og sceneriet. Temperaturen var nu 15 grader.

Vi nåede frem til en hytte (fejlplaceret på kortet), der så meget lækker ud indvendigt; men var omgivet af skrammel og stinkende affald, så det var afskyeligt.
Jette slikker sol udenfor hytten.
Vi gik hurtigt videre og sluttede vandringen af med et vad af to elve, først en rimelig fredelig Grøndalselv (vi har nu igen gummistøvler og regnbukser på) og straks derefter en noget værre elv fra gletscherne på dalsiden. Hér var strømmen meget stærk og førstemanden (undertegnede) kom i vanskeligheder i den stærke strøm, da en stor sten trillede imellem benene og fødderne skulle slæbes i position mod strømmen. Jørgen nåede som 2. mand også ud i problemer med en løs sten, hvorimod vi senere fik en bedre ”rute” over floden. Selv om vandet sprøjtede op til skridtet kom de fleste tørre over, hvorimod Ole fik fyldt sin lække støvle med vand. Nu gjaldt det at finde en god lejrplads og en god kilometer længere nede fandt vi vand nok til at etablere en god lejrplads.

Aftensmaden, der blev indtaget ved midnatstide, bestod af Haglöffs grøntsagsrisotto, der var forfærdelig ringe og måtte afhjælpes med lidt kartoffelmos. Det blev noget køligt (ca. 8 gr), da solen forsvandt bag bjergsiden mod nord, så aftenkaffen og kiks m. honning blev nydt indendørs. Denne aften fik de fleste for første gang læst lidt i bøgerne, så noget energi var der da hledigvis tilbage. Poul.
Næste side!