![]() |
|
| DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"
Dag 11 |
|
½ km ret Nord for Heerfjellstupet (3. base-camp!), søndag 05.08.84 Kl. 10.30 kundgjorde Poul at nu sku’ vi op; det lykkedes i tunnelteltet, hvorimod kuppeltelt beboerne var ret ”døde” indtil Poul højlydt bemærkede at der da for øvrigt ikke var mere end et par pløkker, der sad ordentligt i teltet, resten var revet op af vinden! Og så ka’ det nok være, der kom live i kuppel-kludene. Selv efter müesli-grøden var annonceret færdig gik/løb de tre beboere rundt og satte bløk’s i og lagde sten på.
|
|
![]() |
|
| I modsætning til gårsdagens herlige solskinsvejr, var det absolut overskyet og efter morgengrøden var indtaget, sporedes en vis ugidelighed hos ekspeditions-deltagerne; end skønt enkelte forsøget (½-hjertet) at foreslå nærliggende udflugtsmål. Nåh, - bøgerne kom frem og kuppel-beboerne blev smidt ”hjem” til sig selv. Efter indtagelse af frokost (BB labskovs); foreslog ekspeditions-lederen at en rekogniserings-gruppe besteg Heerfjellstupet, således at morgendagens anmarchvej lå i faste rammer. Menig Poul, Lisbeth og Jette deltog |
|
![]() |
|
| under commander Jørgens ledelse gerade aus-opp, som kun danskere gør det. |
|
![]() |
|
| Fra det første plateau fik vi et fint syn ud over lejrpladsen og Grønfjordselvens delta. |
|
![]() |
|
| Videre opad gik det mod selve toppen (349 m.o.h.), der helt karakteristisk var flad og stor som et stadion. Grp’en slog sig ned, og mens vi gnaskede svesker/chokolade mv., iagttog vi fuglene sådan lidt fra oven. |
|
![]() |
|
| Vi var gået op igennem skyerne og pludselig lettede det således, at vi fik et glimrende vue over dal & delta. For barnlige lego-sjæle var der rigeligt med materiale til at bygge en beskeden varde. |
|
![]() |
|
| Nedstigningen foregik i fuldt forsvarligt terræn i SSØ retning. |
|
![]() |
|
| Under aftensmåltidet og den efterfølgende kaffe/kiks/the blev der med let anspændthed endnu engang talt om det forestående møde med de røde. Vi gik til ro ved 22.30-tiden for vi sku’ jo tidligt op! Det bliver’ ret spændende i morgen. Jette. |
|