![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"
Dag 13 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tirsdag d. 7/8 84 I løbet af morgenen har der været en intens helikopter aktivitet umiddelbart over vores telte. Aktiviteten fortsætter under morgenmaden, som indtages ved 10 tiden. Sandsynligvis udnytter helikopterne det gode vejr; for vejret er vitterligt godt denne morgen, nogle få hvide skyer ellers klar sol, dog med en stærk og lidt kold vind. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Vasketøjet er næsten blevet tørt i løbet af natten, undtagen Pouls skisokker, hans to eneste par, som han overmodigt har vasket! |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kl. ca. 12.30 er vi parat til afgang og bevæger os mod øst langs med kysten. Det er en problemløs vandring i let terræn og godt vejr, |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| kun én ting hæmmer os rygsækkene! De føles helvedes tunge efter vi fordelte depotet i går eftermiddags. Der lyder adskillige vægtløfterlignende lyde, når forsamlingen ifører sig deres rygsække efter pauserne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Vi spiser frokost i den nordlige ende af Hollendardalen stadig i godt vejr. Menuen står på Ungarsk Gullasch fra BB og en frugtsuppe, begge dele er rimelig gode. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Her har et rensdyr måtte lade livet sidste vinter. Måske har det været en isbjørn, der fik dræbt den, men mere sandsynligt er nok at den er død af andre årsager, og at rævene har fået nogle gode måltider, der har splittet kadaveret helt ad. Vandringen fortsættes syd på igennem dalen. Dalens store åbne vidder gir’ os indtryk af, at det går langsomt frem. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Undervejs passerer vi jævnligt efterladenskaber fra russernes prøveboringer. Det flyder med kabler, tønder og efterladte borekærner. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tunge bæltekøretøjer har skabt voldsomme spor, |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| som flere gange bliver brugt til at vandre i. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hollendarelvens mange parallelle løb krydses over en lang strækning, men giver ikke anledning til problemer. Bemærk "hop-metoden" med vandrestaven som "bropille" midt i strømmen. Vupti, over med tørre læderstøvler. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Vi har besluttet os til at slå lejr lidt øst for Iradalens udmunding i Hollendardalen, men har lidt svært ved at finde en plads, der forener klart vand og jævnt underlag. Aftensmaden består af en Hagglöf, hvis eneste kvalifikation er, at den ikke smager direkte dårligt. Peter |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||