Orlando Dagene 4. - 6. juli.
En taxa kørte os til et udmærket motel, Days Inn Lakeside. Vi boede i stueetagen, og det er nemt at se i hvilket rum. Selv om det var fjerde juli da vi kom så vi ikke noget særligt til festlighederne. Vi boede næppe heller i et særlig folkeligt kvarter!		Folkeligt var det til gengæld også i Universal Studios. Hér overhaler vi nogen andre - pigen i en moderat vægtklasse - på vej til det "gamle" Universal.
Vi startede med Shrek 2-show. Det var sådan et med 3-D briller og effekter på, ved og under stolene. Så kaldes det for 4-D. I ventekøen blev publikum overblæst med vanddamp, en glimrende ting i varmen.		Ved nogle attraktioner måtte man ikke tage sin taske med ind. Men så kunne man ved hjælp af sit fingeraftryk låse sig ind i et skab. Og senere - med samme finger - skaffe sig adgang igen. Fungerede glimrende, men er formentlig temmelig dyrt i anskaffelse....
JAWS-show. Den hvide haj nærmer sig pludseligt vores uskyldige båd.		Og så er den hurtigt oppe i hapse-højde!
Ud på eftermiddagen satte et hæftigt tordenvejr alle aktiviteter i stå. Vi gik i ly i "Battery Park" ved den centrale sø.		Men det blæste og regnede så vandet kom ind allevegne. Heldigvis var det jo ganske varmt. Lynet slog ned to gange lige ude i søen hvor vi var. Temmelig skrækindjagende, men folk virkede meget afslappede!
Denne dreng står og kigger i kikkert mens det regner. Kulisserne bagved skal forestille New York.		Der var virkelig gjort noget ud af kulisserne ved de forskellige rides. Hér er det robot-monstre fra Men in Black.
Sidste dag kørte vi over på International Drive og gik ind i dette, lille og komercielle Science Center, der hedder Wonderworks. Bygningen er meget spektakulær udefra.		Simon igang med et sjov bevægelsesstyret computerspil. Der var ellers ganske trangt, støjende og grimt derinde.
Datteren prøver deres fakirseng. Bemærk at den er bemandet. Den slags har vi ikke råd til i København!		Butikscenter lige i nærheden. Der var fuldstændigt øde. Luksusforretningerne havde ikke mange kunder, den store FAO Swartz (bag fotografen) var helt lukket. Der var i Orlando en stemning af midlertidighed og kulisser. Det skulle se flot ud, så længe der var penge at tjene. Men tingene skulle ikke være lavet bedre, end at tabet var minimalt, når forretningen ikke gik godt, og man forlod stedet. Det virkede som om at ukrudtet stod klar til at rykke ind og udslette butikscentret når som helst. Selv om det kun var få år gammelt.
AMTRAK stationen var flot bragt tilbage til fordoms storhed i Mexicansk stil.		Indendørs ventede passagererne tålmodigt. Toget var selfølgelig forsinket godt en times tid. Bemærk klientellet: Mange sorte, lidt tykke og mindre velhavende hvide. Og nogen, der havde råd til 1. klasse billet med sovevogn. Den afdeling skulle vi heldigvis i, fordi nu skulle vi et langt stræk mod nord.
Til næste side fra USA-turen Retur til forsiden!