8 dage med og udflugter omkring Bergensbanen

Fantastiske bjergbaner i Norge og lettere vandreture

21. - 28. maj 2024 med GrønRejs

Dette er en grupperejse, der viser Norge frem i det mest forunderlige lys. Vi skal til højfjeldet og til den dybe Sognefjord. Og Bergen er en perle, der er værd at rejse efter. Det opleves som om solen ikke vil gå ned.

Banerne omfatter naturligvis tur på hele Bergensbanen og på Flåmsbanen.

Vi kører med toget fra København (tilslutning også muligt i Göteborg eller Oslo) og det er en oplevelse i sig selv.

Vandreturene er ikke over 6 km og effektiv vandretid er indenfor tre timer og kan klares af alle med bentøjet i orden og nogenlunde fysik. Vandreturene er tilrettelagt med udgangspunkt i vores overnatningssteder og sådan, at der holdes en dejlig pause med medbragt mad på et rart sted, ved en badesø eller med en særlig god udsigt.

Turleder på rejsen er geograf og udstillingsudvikler Poul Kattler, som har guidet ture i mange år. Poul er tillige togentusiast og vil trygt lede rejsen med en masse spændende fortællinger om natur, kultur og teknologi.

Årstiden byder på sne på toppene, men forhåbentlig snefri forhold på vores moderate vandreture.

PS: Skulle der være nuancer til forskel mellem denne beskrivelse og GrønRejs, så er det GrønRejs der har ret!

Dag # Sted Jernbaner
Links til meget detaljerede beskrivelser.
Lette vandringer
Links til Outdooractive. Det er en specialiseret vandre-hjemmeside med tilhørende App til smartphones.
1 Udrejse morgen via Göteborg til Oslo.

Overnatning på hotel i Oslo. Aftensmad inklusive.

Danmark - Oslo.
Mulighed for at slutte sig til i Göteborg og Oslo.
-
2 Frem til Vatnahalsen Hotel hvor vi overnatter to nætter. Måltider er inklusive på hotellet. Bergensbanen fra Oslo via højfjeldet ved Finse og lidt senere skifter vi tog i Myrdal. Her tager vi Flåmsbanen et stop ned til Vatnahalsen. Fantastiske bjerge lige udenfor vores vinduer.
3 Udflugt omkring Vatnahalsen Vi går direkte fra døren. Guidet let vandretur på Rallarvegen forbi søerne Reinungavatnet og Selvtuftvatnet. 5½ km tur-retur.
4 Vatnahalsen til Flåm, hvor vi overnatter en nat i Flåms hostel Toget stopper ved Kjosfossen, hvor man kan gå ud og beundre det voldsomme vandfald, der netop er smukkest på denne årstid.

Flåmsbanen falder stejlt (5%) ned mod Sognefjorden.

Guidet let vandretur om eftermiddagen fra hotellet forbi et udsigtspunkt. 5 km for rundturen. Kan udvides til vandfaldet ved Brekkefossen.

Anbefalet let gåtur om aftenen langs fjorden, godt 3 km tur-retur.

5 Flåm til Bergen, med togskifte i Myrdal.

Vi overnatter to nætter i Bergen.

Vi kravler op med Flåmsbanen fra foråret ved fjorden til lidt mere vinteragtige forhold i Myrdal. Efter Gravhalstunnelen starter Bergensbanen sin nedstigning mod Bergen. Lige inden målet kører toget af en ny banelinje mere direkte til Bergen. Guidet tur i Bergen. Bryggen og Bergenhus fæstning. Hvis tiden tillader det inden aftensmadstid, når vi også på gå-ben ned til Byparken, letbanen og festpladsen.
6 Bergen

Fælles aftensmad inklusive.

Vi skal op med Fløjen-banen, som er en trækbane (funicular). Billet hertil t/r er inklusive. Guidet let vandretur med medbragt mad oppe på fjeldet. 4½ km rundtur.
7 Bergen retur til Oslo. Bergensbanen uden afbrydelser -
8 Hjemrejse via Göteborg til København. Oslo - Danmark.
Mulighed for at stå af i Oslo og i Göteborg.
-

Pris og booking

Turen for 2024 kan bookes nu hos https://groenrejs.dk/