Hvis du foretrækker det, kan du printe denne side. Eller bare have den på telefonen.

Fra Thusis kører vi på UNESCO-beskyttet jernbanelinje (!), og der bliver speaket på tysk og engelsk i højtalerne, som jeg bestemt synes I skal lytte til. Jeg har lidt tilføjelser.

A: Bergün/Bravuogn og starten på Albula passet

Når vi holder i Bergün, så se til højre, hvor Bahnmuseum Albula ligger. Et meget godt museum.

Banen fortsætter med at stige 3½ procent, dvs. 3½ meter lodret op for 100 meter vandret hen. Stigningen er tilrettelagt efter damplokomotiverne, da banen blev bygget. Dalen er så at sige ikke lang nok til dette, så banen må sno sig for at det kan lade sig gøre. At banen må sno sig, ser vi straks efter afgangen fra Bergün, hvor vi skal gennem to sløjfer. Kig ud i højre side. Vi møder den samme stolelift tre gange.

Efter det robuste lavinegalleri og sidespor Muet begynder banen for alvor at sno sig. Den krydser Albula floden fire gange. Den lille landevej i Albulapasset er om vinteren fra Preda til Bergün omlagt til kælkebakke. Om sommeren er der en populær vandresti langs banen som let ses fra toget. Den kan vi prøve sidst på ugen.

Prøv at tælle når vi kører over floden. Og gæt på hvilken side, der er udsigt i, efter hver gang vi kører ud af en tunnel.

B: Albula tunnelen

Preda er stationen lige før tunnelen i pashøjden. Når toget sætter sig i bevægelse efter stationen kig til højre og se indgangen til den gamle tunnel, som nu bliver genopbygget som reservetunnel. I den anden ende af tunnelen kommer vi gennem Spinas. Toget stopper ikke ved denne afgang.

C: Bever og Engadin dalen

Vi kører langs floden Bever og ret brat drejer toget til højre. Nu er nu i Engadin dalen og får det første blik til de højeste bjerge i området med Piz Bernina (2.050 meter) som det højeste. De fine gamle huse i Bever er bygget i typisk Rhätish byggestil med tykke mure, pludsede facader med skrå vindueslysninger med dekorationer omkring. Navnet Engadin refererer til floden Inn, der løber i dalen østpå mod Østrig.

D: Olympisk Bobslæde og Cresta Run

Efter stationen Celarina drejer banen til venstre og så kan I se den olympiske bobslædebane genopført i naturlig is hvert år, og den helt særegne Cresta Run bane. Begge baner kører under sporene og er uden sne naturligvis blot spor i det grønne. Cresta Run findes kun her, og er en spinkel én-mands slæde. Hovedet forrest, man styrer og bremser med fødderne. Når de to baner er passeret, så er det på tide at gøre sig klar til at stige ud i St. Moritz, som er banens endestation.