I sin nuværende form er Schweiz en føderal forbundsstat dannet med forfatningen af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 kantoner. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,7 mio. (2021), hvoraf 25,7 procent er udlændinge. Befolkningstallet stiger ganske langsomt men sikkert, måske 10,4 mio. i 2050.

Schweiz er en broget flok: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk;

• Tysk: 65,6 % af indbyggerne, 73,3% af schweizerne
  
• Fransk: 22,8 % og 23,4%
  
• Italiensk: 8,4% og 6,1%
  
• Rætoromansk: 0,6 % og 0,7%
  

25,7 % af de, der bor i Schweiz, er udlændinge uden statsborgerskab. Derfor ovenstående forskelle i procenterne.

I 2021 var de mest populære navne ved dåben for piger: Mia, Emma og Elena. Til drenge: Noah, Liam, Matteo.

208 indbyggere per km2 (Danmark 126) og et plus på 0,7%

36% procent af schweizerne er romerskkatolske, og 24 procent er protestantiske. Og 5% muslimer.

Med et landareal på 39.997 km² er landet mindre end Danmark. Arealet af vand er på 1.288 km².

Schweiz er med en BNP per indbygger på 92.101 USD (2022) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. (DK: 66.983) Arbejdsløsheden er 2,3% (maj 2024)

Meget konservativt, både i det offentlige liv og i familierne. Svært for kvinder at gøre karriere, ringe udviklet daginstitutioner.

Historie

2. Verdenskrig

Efter Frankrigs fald i 1940 var Schweiz fuldstændigt omgivet af Tyskland og tyskallierede. Stærke kræfter i schweizisk politik var parat til at "indse realiteterne" og samarbejde med de da tilsyneladende uovervindelige tyskere. Men militæret under ledelse af Henri Guisan ville det anderledes. På kort tid fik Schweiz bygget et netværk af bjergfæstninger, og store mængder ammunition og våben blev deponeret i Alperne. Ideen var at afskrække Tyskland fra invasion, hvilket lykkedes. Samtidig tjente både Tyskland og Schweiz på handel under krigen, hvilket også gjorde, at Hitler ikke havde grund til at invadere Schweiz. I eftertiden har Schweiz fået meget kritik for sin handel med Nazi-Tyskland, da betalingen ofte skete med guld røvet fra okkuperede centralbanker og til en vis grad fra koncentrationslejrfanger.

Efterkrigstiden

Efter krigen var flere allierede lande skeptiske overfor Schweiz på grund af handelen med Tyskland. I 1946 blev Schweiz af de vestallierede, og særligt USA, tvunget til at tilbagebetale 250 mio. francs til de okkuperede centralbanker. Schweiz valgte at stå uden for FN indtil 2002 hvor landet blev medlem, dog holder Schweiz stadig linjen med streng neutralitet.

I 1959 indførte man den såkaldte trylleformel (Zauberformel) (se politik-afsnittet), som gav regeringen en unik arbejdsro til at gennemføre en langsigtet politik, som har medført en lav arbejdsløshed og en jævn økonomisk vækst gennem det meste af efterkrigstiden.

I 1970'erne blev det schweiziske samfund mere liberalt og moderne. I 1971 fik kvinder stemmeret til føderalvalg (men i Appenzell Innerrhoden fik kvinder først stemmeret i 1990). Samtidig blev den stive ægteskabslovgivning blødt op, og fra 1981garanterede et grundlovstillæg lige rettigheder for mænd og kvinder.

Den stærke schweiziske økonomi tiltrak mange immigranter i 1980'erne, blandt andet fra Jugoslavien og Tyrkiet, hvilket har givet en vis modstand mod indvandring i den schweiziske befolkning, og Schweizerische Volkspartei har opnået stor tilslutning bl.a. på grund af dette.

Gik i 2005 med i Schengen.

I schweizisk selvforståelse står uafhængighed, suverænitet og demokrati meget højt!

Geografi

Schweiz kan opdeles i fem geografiske områder, som har store klimatiske forskelle: det rå landskab i Jurabjergene, det lave dels bakkede landskab Mittelland, foralperne som udgør overgangen mellem Mittelland og Alperne, Alperne samt Sydalperne, hvor vejret ofte adskiller sig fra vejret på alpernes nordside.

38 % (14.813 km²) af arealet i Schweiz udnyttes til landbrug, 30,4 % (12.522 km²) består af skov. 5,8 % (2.418 km²) af landets areal er bebygget, mens 25,5 % (10.531²) – fortrinsvis i bjergene – er uproduktivt naturområde.

I Schweiz findes mere end 74 bjerge, der er over 4.000 m høje. Heraf befinder 55 sig helt i Schweiz og 19 ligger langs grænsen til Italien. De tolv højeste bjerge i Schweiz befinder sig i Wallis-Alperne. Det højeste bjerg her er Dufourspitze i Monte Rosa-massivet med 4.634 m.o.h. Dafourspitze er samtidig det højeste punkt i Schweiz, selvom det delvis befinder sig på italiensk territorium. Det højeste bjerg, der helt ligger på schweizisk territorium, er bjerget Dom i Wallis-Alperne med en højde på 4.545 m.o.h. Schweiz' kendteste bjerg i udlandet er Matterhorn (4.478 m.o.h.), der ligeledes ligger i Wallis-Alperne.

Global opvarmning

De schweiziske gletsjere har mistet en enorm mængde is i sommeren 2022 og har sågar overgået den tidligere rekord fra den varme sommer i 2003.

Omkring tre gange så meget gletsjeris smeltede i 2022 som i tidligere ekstreme år, med et tab på 6,2% af ismængden til følge.

Tidligere har glaciologer betegnet tab på mere end 2% som "ekstremt". I 2003, det hidtidige rekordår, blev der registreret et tab på 3,8%, men dette års afsmeltning har oversteget dette tal med flere længder.

I gennemsnit er der i 2022 smeltet 3-4 meter is på tværs af alle isstrømme, og op til 10 meter i området omkring gletsjertungen.

Året 2022 startede allerede ugunstigt for gletsjerne. Der faldt næsten ingen sne i vinteren, og i de sydlige regioner var der endda et rekordlavt snefald.

Over sommeren fik de talrige hedebølger med høje temperaturer den bare is til at smelte hurtigt.

Alpernes isstrømme bliver generelt mindre som følge af klimaændringerne, og de mindre gletsjere er ved at forsvinde helt. Hvad der var sværere at forudse var, at gletsjerne i øjeblikket forminskes år efter år med så høj hastighed, som den gør.

Uden en konsekvent klimabeskyttelse vil der om 80 år kun være rester af is tilbage i de højeste højder i Alperne.

https://www.swissinfo.ch/eng/climate-change/why-melting-glaciers-affect-us-all/45810296

Dyreliv

Los, ulve og bjørne, alpestenbuk er kommet tilbage. Gemser, flere arter hjorte. Lammegrib, kongeørn.

Politik

På føderalt niveau følges principperne om magtens deling, hvilket betyder, at den føderale myndighed er delt i tre:

• Det schweiziske parlament har to kamre (lovgivende magt): Overhuset kaldes Ständerat (fr. Conseil des États) og har 46 repræsentanter, én eller to fra hver kanton. Repræsentanterne vælges for fire år, og det er op til kantonerne selv at bestemme, hvordan de udpeges.[18] Underhuset kaldes Nationalrådet og har 200 delegerede, hvor hver kantons repræsentation bestemmes af folket. Antallet af delegerede varierer fra 34 for Zürich til én for de mindste kantoner. I Nationalrådet vælges repræsentanterne også for fire år.

• Regeringen kaldes i Schweiz Forbundsrådet (udøvende magt). Forbundsrådet (Bundesrat) har syv medlemmer og vælges af Nationalrådet for en periode på fire år. Alle større partier deltager i regeringen (jf. ovenfor om trylleformlen). Præsidenten og vicepræsidenten for Forbundsrådet vælges hvert år af Nationalrådet. Det er fast praksis at disse hverv går på skift, således at alle Forbundsrådets medlemmer får et af hvervene i løbet af en periode. Præsidenten er landets højeste embedsperson, men har ikke status som statsoverhoved, da alle medlemmer af Forbundsrådet er ligeværdige. Præsidenten fungerer som en slags Primus inter pares (førstemand blandt ligemænd), og tager sig af repræsentationsopgaver i udlandet. Et år – og så udskiftes. Siden 1. januar 2024 er det Viola Amherd.

• Bundeskanzler er siden januar 2024 Viktor Rossi fra det grønne liberale parti.

• Højesteret (dømmende magt) (Bundesgericht) (fr.Tribunal Fédéral) holder til i Lausanne og er øverste domstolsmyndighed. Højesteret tager sig af tvister mellem kantonerne, men tager sig ikke af andre føderale love (kantonerne har deres egne domstole).

Alle schweiziske statsborgere (også bosat i udlandet) har med det fyldte 18. år stemmeret i Schweiz.

Parlament / Nationalrat

200 pladser, vælges for fire år, sidste gang var 22.10. 2023. Council 13.12. 2023.

https://en.wikipedia.org/wiki/2023_Swiss_federal_election

Direkte demokrati

Schweiz er kendt for sit direkte demokrati, som er unikt (der findes dog et tilsvarende system i Liechtenstein). Alle vigtige love siden 1848 er besluttet gennem folkeafstemninger.

Enhver schweizisk statsborger kan forsøge at omstøde en lov vedtaget af parlamentet. Hvis personen kan samle 50.000 underskrifter mod loven i løbet af de første et hundrede dage efter, at den er vedtaget, vil der blive holdt en folkeafstemning, hvor loven enten vedtages eller forkastes. Folkeafstemningen afgøres ved simpelt flertal.

Enhver borger kan foreslå grundlovsændringer. Her kræves 100.000 underskrifter samlet i løbet af 18 måneder. I folkeafstemninger om grundlovsændringer kan Forbundsrådet komme med modforslag, som bliver sat op imod det oprindelige forslag på stemmesedlen. For at få vedtaget en grundlovsændring skal der både være et flertal blandt vælgerne samlet og et flertal af kantoner.