Det er meget svært at tale om et typisk højalpint landskab. Det har været under hastig forandring, både fordi klimaet er blevet mildere de sidste 200 år. Men også fordi dyreholdene først har været på fremmarch, og siden, som denne artikel beskriver, været på tilbagetog.
Det er blevet en del af schweizisk selvforståelse, at der er liv på sæteren, med folk, der passer dyrene øverst oppe, og længere nede,– men stadig over 2.000 meters højde – blomsterenge og høslæt.
Derfor er det ikke kun en del af økonomien (der er stærkt statsstøttet) men også en del af landskabsplejen og kulturen, at der er åbent landskab, dyr, der græsser, og folk, der tager sig af dem og laver ost.
Lyden af kobjælder er nok noget af det mest typiske for vandreture i Schweiz. Hér møder vi køer på stien ved Schiltalp på turen mellem Schilthorn og Mürren, Berner Oberland.
Det er en gammel tradition at tusindvis af alpine hyrder tager deres køer, svin, får eller geder til toppen af Alperne, når sommeren starter.
Men i modsætning til gængse forestillinger, er dette arbejde ikke længere forbeholdt vejrbidte, skæggede schweiziske mænd.
I stigende grad er det alpine hyrdearbejde blevet overtaget af folk fra nabolandene, der nu tegner sig for omkring en tredjedel af arbejdsstyrken.
Sarah Fasolin, en schweizisk kvinde, der tre somre mellem 2003 og 2008 arbejdede som hyrde i Berner Oberland, beskriver her en typisk dag:
"Dagen begynder tidligt, klokken fem. Først henter du køerne ind fra folden, malker dem og slipper dem ud igen. Så du starter ostefremstillingen, som varer indtil middagstid. Dernæst skal du muge ud i stalden, så skal du vende og bearbejde de 8-13 kg tunge oste i kælderen," fortæller hun til swissinfo.ch.
"Så er det tid til at se til køerne, der nu langt oppe på bjerget, og omkring firetiden bringe dem ned. De har brug for at blive malket for anden gang og så skal der gøres rent igen. Bagefter skal du fodre grisene. Omkring kl. otte eller senere, er du færdig med arbejdet."
Det slog Sara, at mange af hendes kolleger blandt hyrderne, ikke var schweizere. Hun indså hurtigt, at de schweiziske landmænd har svært ved at rekruttere sommerassistance, og at villige hænder fra andre steder i stigende grad udfylder det tomrum.
Importeret arbejdskraft "Jeg blev forbavset, idet jeg naivt havde formodet, at denne ældgamle tradition blev opretholdt udelukkende af schweizere," sagde hun.
I dag er schweizisk ost lige så ofte lavet af en tysk lærer som af en ”Heidi’s bedstefar-type” - selvom mælken stadig er 100 procent fra schweiziske køer.
Fascineret af dette fænomen, besluttede Sara Fasolin at dokumentere det fænomen at en ældgammel schweizisk industri bliver holdt i live af importeret arbejdskraft. Med fokus på forholdet mellem de schweiziske landmænd og deres udenlandske hyrder ("alpere"), har hun tilbragt sommeren 2009 med at filme oppe i Oltscherenalp og Balisalp i Berner Haslital ikke så langt fra Alperejsers destination i Grindelwald.
Slutresultatet blev en film, "The Cheese Makers", som hun brugte som specialeopgave i socialantropologi.
"The Cheese Makers"
Dokumentarfilmen "The Cheese Makers - Udenlandske alpine hyrder i Berner Oberland" som du kan se traileren til ovenfor blev filmet på tysk i sommeren 2009 og produceret i 2010 (Original titel: Die Käsemacher-Ausländische Alpsennen im Berner Oberland).
Sarah Fasolin indleverede sin 99-minutters film som hendes mastergrad i socialantropologi. I oktober 2010 blev dokumentarfilmen tildelt førsteprisen på festivalen for videnskabelige film i Bern. Den er blevet vist i biograferne siden 2011.
Mindre familier I gamle dage, da familierne i Schweiz var meget større, ville de yngre familiemedlemmer om sommeren gå op i Alpernes græsgange for at passe køerne og lave ost. Resten af familien ville bo nede i dalen, dyrke hvede og sørge for hø til vinteren.
Alt mens familierne blev mindre, begyndte de yngre medlemmer også at forlade dalene for at finde andet, ofte bedre betalt, arbejde. Lige siden 1970'erne har den alpine økonomi været i krise, berøvet den nødvendige arbejdskraft. Efterspørgslen efter hjælp udefra om sommeren fortsætter med at stige.
En mangfoldig skare af arbejdstagere kommer fra Tyskland, Østrig, Italien og endda Polen. Nogle er single, mens andre er par eller unge familier. Alle kommer de til de schweiziske alper i tre måneder for at påtage sig dette anstrengende arbejde for en beskeden løn.
"To verdener støder sammen," forklarer Sara Fasolin, med de vidt forskellige baggrunde og måder at kommunikere på. En yderligere forhindring - ud over bureaukratiet - er den sproglige barriere.
Schweizertysk er en dialekt, og som altid, er dialekten meget levende ude på landet. Tysk hedder "hoch-deutch" og regnes for fint sprog, man lærer i skolen, men ikke nødvendigvis noget alle mestrer lige godt.
Ikke underligt at ost fra Schweiz er så dejlig. Køerne går og nyder livet de dejligste steder. Men der er nogen, der ser efter dem hver dag.
Falske forventninger Frem for alt er det største problem de falske forventninger, som mange bringer til jobbet.
"De ved, at det vil være vanskeligt, men de tilrejsende kan næppe forestille hvor opslidende arbejdet egentligt er," siger Sara og tilføjer, at det ikke er nogen særlig "type", der kommer til de schweiziske alper.
"Nogle flygter fra civilisation og har brug for en pause, andre søger nærhed til naturen, andre foretrækker selskab med dyr fremfor mennesker. Og endnu andre er bare på udkig efter et job."
Fordi det er sådan en ekstrem situation, fysisk og psykisk, må nogle hyrder simpelthen give op, siger hun.
"Hver dag er den samme, man er optaget hvert minut, du er langt fra de vante omgivelser, og du er ofte alene."
Som ekstra indkomst tilbyder flere af disse mejeri-gårde servering i dagtimerne, mens der laves ost inde bag køkkenet. Som her med apfelstrudel og kaffe ved Shiltalp. Der kan typisk også købes mindre stykker ost.
Forlader alperne Uanset de ofte betydelige udfordringer, er landmændene og deres udenlandske hyrder i stand til at komme ud af det sammen. Landmændene er klar over, at de ellers ikke kunne klare det og har ikke fordomme om de fremmede.
Men schweiziske vandrere brokker sig lejlighedsvis over de ikke-schweiziske arbejdere i, hvad de anser for, ærke-schweiziske job.
Men uden disse ekstra hænder ville stadig mere af denne alpine tradition forsvinde, i en proces, der allerede er i gang. Sara Fasolin mener, at de svært tilgængelige områder i sidste ende ikke vil være rentable at arbejde i mere, hvorimod de bedre forbundne vil have en fremtid.
"Der vil komme flere og flere områder, der er fælles om mejerierne til ostefremstilling. Ydermere kan besætningerne gøres større og færre malkere ansat. Økonomien i Alperne er på farten - globaliseringen har også nået sine fjerne hjørner".
Til sommer vil Sara igen være oste-hyrde i Alperne.
"Oppe i bjergene om morgenen, ser du scenerier, som ingen andre nogensinde vil se. Eller når det sner, eller hagler, eller stormer og du er nødt til at hente køerne - det er meget intenst og forstærker, hvad der gør Alperne så dragende".
>> Denne artikel er en bearbejdet udgave af artikel fra swiss-info, der rummer flere links i bunden.
Typisk ældre sæter-bebyggelse. Der er plads til lidt dyr, lagerhytte til ost og en lille lade til hø. Og en meget simpel sommer-bolig. Fuldstændig som Heidi og hendes bedstefar. Se omtale af Heidi-bogen fra år 1900.
Hvordan skal landskabet se ud? Var der ikke dyr, der græssede og mennesker, der slog blomsterengene, så ville de åbne arealer, som på billedet ovenfor, hurtigt springe i skov. I Schweiz har man nøjagtig den samme problemstilling som herhjemme i Danmark. Hvordan skal landskabet bevares? Det er svært at komme udenom, at selv de høje græsgange i alperne i tidens løb er formet af mennesker.
Det er varierede landskaber med liv, som schweizerne og turisterne sætter pris på. Derfor betaler staten tilskud til at holde landbruget igang, og massive tilskud til aktiviteter i over 2.000 m højde.
Det er således stadig en tradition at landsbyerne organiserer fælles arbejdskraft, når dyrene skal flyttes fra dalene og op til de øvre græsgange. Hårdt arbejde, men også en fest.
Fårene skal op til de høje sommergræsgange. Kun én hyrde skal bo deroppe, men de er fem, der deltager i turen. Den ene lokker fårene frem med råb og med godbidder.
Gederne drives gennem Zermatts hovedgade, nu alene til glæde for turisterne.
Alpin økonomi
Schweiz har ca. 7.000 alpine bedrifter. Dette tal er konstant faldende som følge af omlægninger og nedlæggelser.
I 2010 blev 384.988 dyr taget op i alpegræsgangene, det samme antal som året før: 93.000 malkekøer og 31.000 køer, der skulle nedkomme, omkring 260.000 kvæg og kalve, 4.400 heste, 29.000 geder, 180.000 får, 600 eksotiske dyr, såsom bøfler, yakokser, lamaer og 300 gæs.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange mennesker, der bruger sommeren på toppen af alperne, men det anslås til 14.000. En tredjedel kommer fra udlandet, primært Tyskland, Østrig og Italien.
Lønningerne for hyrder og ostefremstillere varierer meget. Den anbefalede løn er 155-200 SFr om dagen for hyrder og 135-175 SFr om dagen for ostefremstillere bliver ikke altid nået. Små landmænd kan ikke eller vil ikke betale disse lønninger.
