![]() |
|
I 2014 mødte jeg en del fuore omkring bjørne i Graubünden. Der har tidligere været "problembjørne", men den nye unge bjørn M25 har hidtil undgået mennesker.
Den eneste schweiziske nationalpark støder netop op til det italienske bjørneområde. Og man har da også længe regnet med, at der ville komme bjørne i Schweiz, også bjørne som på sigt kunne danne deres egen bestand i og udenfor nationalparken. De bjørne, der hidtil er set, er unge hanner, som fra naturens side strejfer omkring og finder nye territorier og måske leder efter hunner nye steder. M25 kan godt lide æsler Bjørnen har været omkring i Engadin dalen, på fotoet er det fra en vej mellem Sent og Vnà i den nordøstlige del af Engadin (hvor toget netop ikke kører op). Senest (5.8. 2014) har den tilsyneladende krydset bjergene mod syd igen og har været på besøg i Puschlav dalen lige ved trægrænsen ved en sommergård Braga øst for Le Prese. Den har dræbt to æsler. Den undgår mennesker. WWF har givet retningslinjer for de elektriske indhegninger, som kan beskytte tamdyrene. Der skal benyttes tre elektriske tråde, og den nederste skal ligge helt nede i 10 cm. over jorden. Alligevel har M25 forceret denne fold. Bjørne er opportunister, når de skal finde føde. De går efter alt muligt spiseligt. De to seneste æsler er der dog ikke blevet spist af, men det kan skyldes, at noget har forstyrret bjørnen. WWF har samlet underskrifter ind for at lægge pres på myndighederne, så at M25 ikke bliver skudt ligesom dens forgænger M13 for to år siden. |
|
>> Retur til oversigten over artikler
|
|