 Dette var et specialarrangement som Ruby Rejser og jeg gennemførte til total solformørkelse d. 21.8. 2017 og til bla Yellowstone. Foto mens solformørkelsen skrider frem, Agate, Nebraska. Hvad vi snakkede om ved solformørkelsen i Nebraska?
Eller lyt til hver af de 7 korte lydklip: >> Kommer månen nu også til at dække hele solskiven? >> Vi ser dæmpet lys men med dagslysets normale farve >> Stjerner dukker op og en forvirret ørn kommer forbi >> Så kom diamantringen og den totale solformørkelse >> Og nu igen kom diamantringen og lyset vender tilbage >> Det var rigtig godt arrangeret!
>> Se forløbet af turen, dag for dag >> Se omtale af solformørkelsen hos Experimentarium
>> Kirstens fotos (inkl. en del gengangere af mine) Andres videoer fra Yellowstone National Geographic. Into the Wilderness Secret Yellowstone, 50 min. >> Og der er en hel række dejlige film fra BBC om Yellowstone på YouTube Bøger og film om vandreture i USA + lidt mere som nævnt i bussen Into the wild - Ind i vildmarken (og Kirsten nævnte også Krakauers bog om en Everest-ekspeditioni 1996 - absolut også for ikke-bjergbestigere: Wild En tur i skoven - A walk in the woods Artikler om Yellowstone, du kan få via dit bibliotek (fx i digital kopi): Detlefsen, Jon: Ude i vildmarken (beretning om naturfotografi om vinteren i Yellowstone National Park) Quammen, David: USA's vilde ide : Yellowstone (Geologi, parkens historie, dyreliv, vulkan - mange billeder) The rough guide to Yellowstone and Grand Teton (Omfattende guide på næsten 300 sider med masser af detaljer og kort) Laura-bøgerne - hvordan kom de over floden? Og hvilken flod var det? (info fra Anders) Det var ikke "mighty" Mississippi - den krydsede de over isen (som brød op under stort bulder allerede samme aften de var kommet over). Det nævnes flere gange i "Det lille hus på prærien" at det var Verdigris River som de "sejlede" over. Den løber fra Kansas mod syd. Hvordan kom de over? Der skete det at de krydser floden ved et vadested og alt ser normalt ud. Men ude i strømmen stiger vandet pludselig meget hurtigt og dramatisk; men familien klarer den ved at faren springer i vandet og leder de to træk-ponyer ved bidslet. Bagefter, på bredden på den anden side: Mor sagde: "Åh, Charles!" "Så så, Caroline," sagde far. "Vi er jo alle sammen i sikkerhed, takket være en god, tæt vognfading, solidt anbragt på akslerne. Jeg har aldrig ført set en flod stige så hurtigt i mit liv. Pet og Patty er gode svømmere, men jeg tror ikke de havde klaret det, hvis jeg ikke havde hjulpet dem." Så de "sejler" simpelt hen over floden "i den gode, tætte vognfading"! Ikke noget med oppustede komaver eller andet. Pet og Patty er de to træk-ponyer.... I øvrigt er det først oppe på bredden igen, at Laura opdager at hunden Jack ikke er kommet med over. Den dukker så op ved lejrbålet næste aften, som Anne Marie fortalte i bussen. Great Northern og Empire Builder (info fra Anders) Så også lidt om den jernbanestrækning hvor vi kørte. BNSF står jo for "Burlington, Northern and Santa Fe" som jo er en nyere fusion mellem 3 gamle jernbaneselskaber. Jeg tror rangeren nævnte det kort oppe i udsigtsvognen. Men strækningen er en af de oprindeligt 2 nordlige "transkontinentale" strækninger (som blev anlagt efter de første og mere kendte projekter længere sydpå): den sydligere "Northern Pacific" og så vores "Great Northern" som følger Canadas grænse på lange stræk. Disse anlæg var hver for sig projekter der fuldt ud matchede den oprindelige transkontinentale jernbaner længere sydpå til San Fransisco og Los Angeles (Union Pacific/Central Pacific og Southern Pacific). Finansiering af de første transkontinentale jernbaner - til og med Northern Pacific - skete ved udstedelse af aktier og obligationer i selskaberne (eller deres skuffeselskaber: Credit Mobilier => Union Pacific), som blev "garanteret" ved at selskaberne af staten/kongressen blev tildelt landområder på hver side af linjen - landet var jo "tomt" (bortset fra indianere, selvfølgelig). Jo mere jernbane, jo mere land! Dette medførte hidsig spekulation, bestikkelser, korruption og rendyrket svindel (fx overflødigt svingede forløb for at få så lang strækning som muligt) - og var årsager til veritable skandaler og finanskriser (fx i 1873 og 1893) - og var i øvrigt medvirkende til at give jernbaner og jernbane-magnater et ilde ry i datiden (lidt ligesom "banker" og "bankdirektører" i vore dage). Men sådan var det ikke med Great Northen! Her var der ikke lovet land for jernbane - grundlæggeren (en "en-øjet canadier" ved navn James J. Hill) var erfaren jernbaneoperatør, som udmærkede sig ved at få en forretning (dvs overskud!) af at køre med passagerer og gods. Han begyndte anlægget af Great Northern med at overtage et konkursramt selskab i øst (St. Paul & Pacific - som altså aldrig var nået til Pacific!) og anlagde så "sin" bane i etaper vestpå. Men det var overskuddet fra de tidligere anlagte strækninger som finansierede de nye etaper vestover: "Unlike those of his rivals, therefore, the financing of his railroad was generated by its transportation activity rather than through land deals". Og det var noget helt nyt, i hvert fald for de "trans-kontinentale" anlæg i USA. Da han nåede Seattle i 1893, var Great Northern allerede en fin forretning, som straks gjorde ham i stand til at overtage den sydligere liggende konkurrent Northern Pacific (som gik under i en finanskrise samme år). Modsat tidligere transkontinentale anlæg, var banen - også gennem bjerge og dale - velbygget med lave stigningsgrader og vide kurver. Det gav dyrere anlæg, men billigere drift og vedligehold, og bedre økonomi i den daglige drift. Hill kunne da også fra sidelinjen blot iagttage at alle de andre transkontinentale selskaber gik fallit og bankrupt under finanskrisen i 1893 - hvor hans Great Northern "continued to flourish". Der fortælles mange legender om James Hill - dem kan man læse nogle af i bogen "The great railroad revolution : the history of trains in America" af Christian Wolmar (New Yortk, 2012), som er min kilde til ovenstående. Tilbage i dag - og relevant for os - står hans kaldenavn/nickname: "The Empire Builder"! Og lidt artikler fra Videnskab.dk om Yellowstones geologi: >> Hvornår går Yellowstones supervulkan i udbrud igen? >> Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud? |
|
|
||
