![]() Grindelwald ligger 1.034 m og ligger i Kanton Berner Oberland i det centrale Schweiz. På denne rejse har vi fast bopæl lige midt i et af de herligste og mest varierede vandre- og udflugtsområder i Schweiz. Vi bor på et fantastisk godt hotel midt i byen (Kreuz & Post) og bruger svævebaner og tandhjulsbaner til at komme op i det høje terræn omkring byen. >> Se Politikens omtale af rejse til Grindelwald (2022) Området er domineret af de tre ikoniske bjerge Eiger, Mönch og Jungfrau og med vandreterræn typisk fra 2.000 til 2.600 meter over havet. Den højeste beliggende tur på dette program i 3.650 meter er på en sikret gletcher-rute. De lidt lettere vandreture og udflugter vil blive afviklet i forhold til nedenstående plan. Men vejret kan jo spille os et puds, og betyde at noget bliver ændret i løbet af ugen, for at få den mest optimale tur, vi kan få. Vi skal om alle omstændigheder nok komme ud og gøre noget hver dag. Jeg har valgt at lægge mine vandreture med henvisninger til Outdooractive, som er en udmærket App til mobilen og web (tidligere hed den Viewranger).
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kort: Wanderkarte Jungfrau Region Zusammensetzung 1:50.000 Læs mere om de baner, vi benytter i området: Bergbahn Lauterbrunnen-Mürren Berner Oberland Bahn (BOB) Jungfraubahn (JB) Schynige Platte Bahn Wengernalp Bahn (WAB) Brünigbahn - Centralbahn Uetlibergbahn Jeg har inddelt sværhedsgraderne fra 1 til 5 som følgende: 1 Let Vandringerne er lette og relativt korte på gode stier. 2 Let til middel Vandringerne er nærmest lange traveture på jævnt underlag, men med stigninger og fald. 3 Middel Vandringerne er mere krævende med stejlere passager, men kan klares med er rimelig god kondition. Underlaget kan være ujævnt og stenet. 4 Krævende Vandringerne er ret krævende. Deltagerne må have god kondition og være udholdende. Der kan være passager, hvor du må tage hænderne til hjælp eller skal forcere store stenblokke. 5 Meget krævende Vandreerfaring er nødvendig. Svære passager, dog uden klatring. Konditionen og udholdenheden skal være virkelig god. Sværhedsgraden vil ofte være en kombination af turens længde, terrænets beskaffenhed samt stigninger og fald. En lang vandretur i et meget let terræn kan derfor godt have en lavere sværhedsgrad end en kort tur med mange stigninger og fald. Lange opstigninger kræver en god kondition, hvorimod lange nedstigninger især er belastende for knæene. Vandretid Når der på nogle ture er angivet en kort vandretid, betyder det derfor ikke, at man kun er ude i naturen i kort tid. Alle vandredage varer som regel fra morgen kl. 9 til sidst på eftermiddagen. Højdeniveau Tak til Ruby Rejser for denne udmærkede beskrivelse, som jeg har valgt at følge. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|