Salonvogne
 |
Højdepunktet for amerikanske streamliners var midt i 50'erne. Her er et postkort med lounge car fra Santa Fe toget El Capitan, indført i 1956 på strækningen Chicago - Los Angeles.
Det sidste udstyr fra de private jernbaner overtog Amtrak i 1971 og kørte med det i over ti år, indtil de selv fik lavet mere tidsvarende vogne. Inspirationen til den ny dobbeltdækker flåde (Superliner) kom netop fra El Capitan-vognene, og pussigt nok har lounge vognen fra El Capitan overlevet i Amtrak flåden næsten indtil idag.
|
|
Santa Fe vognene (6 stk.) kørte til 2018 med i Coast Starligt under navnet "Pacific Parlour Car". De var til 2018 fastholdt som de så ud dengang, både indvendigt og udvendigt, siden de kom ud fra Budd fabrikkerne i 1956.
Indvendigt: Der var rigtige, løse stole, café-borde og også faste bord-bænke arrangementer i Parlour vognene.
|
Dome cars var det store hit siden Budd i 1949 kunne udstyre Burlington, Rio Grande og Western Pacific toget California Zephyr med de første af disse eksklusive udsigtsvogne.
|
 |
Sådan så vognene ud, og nogle få findes den dag idag som museumsvogne, som denne, der er koblet tom bag på et Amtrak tog. I dag kører Amtak ikke med denne type vogne, de er afløst af de mere folkelige Sightseer Lounge Cars, som er to-etages Superliner vogne, der ligner den ovennævnte lounge car, men hvortil der er adgang ikke kun fra sleeper (1. klasse), men også fra coach (2. klasse).
|
 |
Sightseer Lounge Car hos Amtraks Superliner (to-etages) flåde har 1- og 2-personers sæder til siderne og en afdeling med faste borde (som starter hvor fotografen står). Der er glimrende udsigt til siderne, men der er ikke mulighed for at opleve toget fremad eller tilbage, som det er tilfældet for de gamle dome cars. Bag den sorte kasket på den siddende herre er der nedgang til caféen nedenunder, der sælger mad, drikkevarer og snacks til primært coach passagererne, der dermed kan slippe billigere for maden, end hvis de alene benytter spisevognen (som er inklusive for sovevogns passagererne).
Jeg er ikke helt klar over, hvordan handicap-brugen af cafeen / snack bar i praksis foregår. Normalt er dette område bare til almindeligt spisende, evt. som depot. Når attendent holder pause, lukkes underetagen helt af. Passagerer, der spiser mad fra snack baren, sidder også ofte oppe ved bordene på 1. etage.
|
|
For at opleve dome cars i daglig drift idag, så må man tage til Canada. Her kan man opleve Budd's fine tog bygget i 1954 til Canadian Pacifics rute Toronto - Vancouver. Det kører den dag idag og hedder The Canadian, train #1 (i retning mod vest) og #2 (i retning mod øst). De kører ikke hver dag.
|
|
Sikke en oplevelse. Bedre kan det næppe gøres! Måske endda bedre end at sidde oppe i lokomotivets førerkabine.
|
|
Se hvor flotte sæderne er udformet, ikke mindst armlænene. Det er affaldsposer, der skæmmer synet henne under vinduet.
|
|
Højtaleren oppe i domen. Stilen er art deco, desværre er der kommet nødudstyr og ikke-ryger skilt siden 1954, hvor rygning temmeligt sikkert var tilladt, og hvor sikkerhed var noget man overlod til personalet.
Desværre er ventillationen ikke helt i top. Det trækker fra dyserne, og i efteråret oplevede jeg at dome car nærmest var kold (trøje bør medbringes).
|
|
Opgang til dome fra den nedre etage. Hver dome-vogn er lidt forskellig i VIA Rails "The Canadian". Dette er fra bagerste salonvogn. Bemærk kaffe og te til højre, isvand, frugt og snacks til venstre. Til fri afbenyttelse. Ønsker man alkohol, så må man i den betjente bar, der ligger inde under domen, dvs. bag trappen.
|
|
Foto den modsatte vej. Salonvognen er afrundet bagtil, døren kan endog åbnes (af personalet). Et vidunderligt sted at sidde - når oplevelsen skal varieres fra "akvariet" foroven.
|
|
Man fornemmer, hvordan selskabet i 50'erne har siddet med sjusser og cigarer i salonvognen. Nu er askebægret overdækket. Sjusserne kunne man vist godt købe, men dette selskab har foretrukket mikrobryggeri specialiteter.
|
|
Sådan ser denne fornemme vogn ud set udefra fotograferet under indkørsel - bakkende - til Edmonton station. Alle vogne er navngivet. Denne hedder Banff Park og er fotograferet i 2012.
|
|
Emblem, maling, lygter og lidt tagreparation er forskellen fra dengang til nu. The Canadian er bevaret intakt, nænsomt istandsat, og består af op til 19 vogne per togsæt. I Edmonton kobles en 20. vogn på, nemlig en panoramavogn, der desværre ikke er i samme design...
Denne bagerste vogn hedder Tweedsmuir Park, og er fotograferet i 1959 med den oprindelige rødbrune bemaling.
The Canadian kører dog ikke på den oprindelige strækning over Banff og Kicking Horse Pass. Men følger Canadian Nationals hovedrute nordligere via Edmonton og Jasper.
|
Spisevogne
|
Superliner spisevogn hos Amtrak. Til morgenmad og frokost melder man sig bare i enden af vognen og afventer at få plads. Er man én eller to bliver man anbragt på samme bænk og sammen med andre. Det er bestemt noget af charmen!
Til aftensmad får først sovevognspassagererne og siden coach passagererne tilbudt plads på faste tidspunkter mellem 17.00 og 19.45.
|
|
Frokosten er som de øvrige måltider rigelig stor (vi er vel i USA!), og til frokost og aften er der altid dessert.
Nu kunne man udfra tegningen tro, at der samtidig kan sidde 72 passagerer samtidig og spise. Men to borde nærmest personalets område i midten er optaget som "lager" og personalets egen spisested.
I The Canadian er der to spisevogne i toget. "A" oppe i første halvdel, og "B" i anden halvdel. Men der er ikke så mange pladser, for køkkenet fylder noget af vognen (et spejl for enden camuflerer dette fakta). Blomsterne er ægte både hos VIA og hos Amtrak.
Kuriosum: I filmen "Under Siege 2" fra 1995 spiller et 6-vognes dobbeltdækker tog på vej fra Denver til Los Angeles hovedrollen. Det er dokoreret som "Grand Continental". Sådan et tog findes ikke i virkeligheden, men toget var lejet af Colorado Railcar og blev gjort til en upshinet udgave af Amtraks vogne. Virkelig elegant, ikke langt fra den seneste renoverede udgave af superliner-vognene. Toget ender med at støde head on ind i et olietog på en høj bro. Det finder sted i skala 1:8 suppleret af en masse brint-eksplotioner. Men to vogne blev bygget op som kulisse, så man kunne filme 1:1 at et godslokomitiv brager igennem vognene.
|
Sovevogne
|
Roomette er den billigste Amtrak sovevognsplads. Man sover på langs af kørselsretningen, så der er smalle kupeer på hver side af midtergangen. Om natten bliver kupeen til soveafdeling ved at folde overkøjen ned og skyde sæderne sammen med en tynd madras og sengetøj hen over. Det er lige det mindste plads, man har i sengen og i kupeen, men den er velindrettet og det er hyggeligt.
Foto fra Superliner udstyr. Er nogenlunde tilsvarende på østkysten med en-etages vogne, dog som et kuriosum med toilet og håndvask i kupeen.
Hav kun lidt håndbagage med. Stor bagage indskrives eller sættes i bagagehylder i underetagen i Superliner.
Der er også roomette i underetagen, men de sælges vist nok til sidst. Der er i alt 14 roomette kupeer, hvoraf nr. 1 som regel er optaget af attendent (sovevognskonduktøren).
Der er et enkelt toilet på 1. etage (gud ske lov for det ved natte-tisseri), tre toiletter og et rummeligt bad nedenunder.
Fotos fra seneste renoverede vogn, der genkendes ved brune, laminerede paneler i gangen og låge til garderoben i roometten. Især toiletter og bad er opshinet og flotte.
|
|
Vil man have mere plads, så kan man bestille den dyre model, hvor der er fem kupeer i hver vogn og en familiekupe i bunden. De er til to personer med bænk, stol (skjult bagerst tv.) og soveretning på tværs, håndvask, og eget bad/toilet inde bagved håndvasken. Det er en dejlig kupé!
I underetagen på Superliner sovevognen er der yderligere et rum med toilet til handicappede passagerer. Der vil blive bragt mad fra sovevognen hertil. Amtrak gør meget ud af at kunne betjene handicappede rejsende. Se Superliner sovevognen med 3D animationer.
På rejser, der fører til New York kan Amtrak ikke medbringe dobbeltdækker materiel. Se hvordan sovevognen Viewliner ser ud med 3D-animationer!
|
|
Tilsvarende kupé i VIA Rail The Canadian. Siddepladserne er løse stole, der således kan vendes i den køreretning, man ønsker. Der er dog ikke bad inde ved det private toilet. Bad er ude på gangen.
|
|
Den største seng, jeg har oplevet i et tog. The Canadian sovevogn i nat-tilstand. Meget behageligt! Rigtige dyner, to hovedpuder til hver, men lidt stejlt op til overkøjen. Der køres pænt og hensynsfuldt, så man opdager ikke, hvad der er hændt udenfor i løbet af natten!
|
|
Man kan ikke åbne vinduerne. Kun ved dørene er det fysisk muligt, men man må ikke selv. Men får man lov, kan det lade sig gøre. Som hér med California Zephyr under passage af Donner Pass i Sierra Nevada, Californien.
Coach
|
|
Der er god plads i coach! Især til benene. Er man meget tyk, kan det blive et problem på tværs!
Billede fra 1-etagers coach hos Amtrak.
I hvert tog er der som regel en coach vogn med spillehal i bunden, og endelig en, hvor dette område er til bagage (men som ikke bruges til bagage, fordi der medføres separat bagagevogn):
|
