Pilatus

Besøgt i april måned 2007 og i juli 2016

48% stigning for en jernbane. Det er virkelig imponerende. Pilatus Bahn vender op og ned på nogle vante forestillinger om jernbanedrift. En stor oplevelse.

Banen stiger hele 1.635 meter op til (næsten) toppen af Luzerns "husbjerg" Pilatus.

NYT: Fra 2021-23 bliver flåden af motorvogne udskiftet. Se nederst på siden!

Der køres med op til fem tog ad gangen, på strækningen pænt adskilt af 75 meters aftand. Lokomotivfører i hver vogn, og rigtige tog, der "kan køre som de vil". Sporvidden er 800 mm.

Havde tandhjul kørt på tandstang på traditionel facon, så ville stejlheden betyde, at vognene kunne hoppe af, når der blev lagt kræfter i. Systemet her (Locher), som er enestående i verden, bruger horisontale tandhul ind i tandstangen, som har tænder til begge sider. Smart og egentlig ikke så kompliceret.
Foto fra Verkehrshaus i Luzern.

Fra dalstationen i Alpnachstad. Vogn nr. 30 ankommer oppefra, men er ikke kørt til perron.

Skiftesporene er virkelig interessante. Lad os i den nedenstående film følge et sporskifte ved mellemstationen Ämsigen og skydebroen i Alpnachstadt. De to situationer er teknisk ens, men i Alpnachstadt er arrangementet beregnet på at motorvognen følger med, mens sporet ændrer stilling.



Det går virkelig stejlt op nede fra dalstationen i 440 meter over havet. Det er ligesom at begrebet vandret forsvinder med at give mening. Intet er vandret længere. Toget er skråt. Skinnerne er skrå. Bjergene er skrå. Vi kører opad i svimlende 9-12 km/t.

Banen startede i 1889 som dampbane, og først i 1937 blev den elektrificeret.

Krydsning på mellemstationen Ämsigen. Sporskiftet fra filmen ovenfor ses tydeligt. Kun fire tog kan stå i sporet samtidig, men det forhindrer jo ikke at fem kan passere fire. Men fem kan ikke passere fem!

Det hele er lidt forvirrende at følge med i fra vognenes indre.

Vognene er indrettet som det er typisk for en funicular (standseilbahn / tovbane), med kupeerne forskudt i højden, så sæderne er nogenlunde vandrette.
Der er fastholdt et klassisk, gammelt look, selvom vognene er af nyere dato.

Det er absolut muligt at vandre op og ned af bjerget, men de mange højdemeter gør det mest attraktivt at nøjes med at prøve kræfter med den øverste del fra Ämsigen 1.355 til toppen Pilatus Kulm i 2.073.

Ikke alle steder er der lige stejlt. Over denne eng højt oppe stiger banen noget mere moderat.

Blik på sidste etape gennem klippepartiet tæt ved endestationen i Pilatus Kulm.

Heroppe kan vi se ned på den vinter-lukkede bjergbane fotograferet i 2007 (i skyggen ned langs venstre halvdel af billedet) og forsvinder ud af syne i en (lukket) tunnel i midten af billedet.

Topstationen består af to hoteller og diverse restauranter. Toget ender i tre spor til højre - mens billedet tages stadig dækket af snedriver. Der er et beskedent udvalg af udsigts-ture, som reduceres i vintersæsonen p.gr.a. sne og is.

Bemærk svævebanen (med nu forhenværende gondol), der kommer fra Luzern den anden vej fra. Svævebanen er i drift hele året rundt.

Om sommeren starter der vandrestier direkte ned i dalen fra solterrassen, og også vandresti langs kammen bag fotografen og videre ned.

Udsigten mod Vierwaldstättersøen med dens mange forgreninger er både spektakulær og flot.

Her gælder det udsigten mod sydvest. Brunig-passet midtfor. Berner Oberland massiverne med Eiger og Jungfrau lidt til højre fra midten af billedet.

Passagerer boarder togene i Pilatus Kulm. Bemærk at strømaftagerne er klappet ned, der køres uden strøm og alene på bremserne hele vejen ned.

Udenfor stationen ser vi en anden type sporskifter. Hvordan mond de fungerer?

Endnu sådan et sporskifte. Se herunder, hvordan det fungerer:

Som et sporskifte i BRIO, så vender det bare rundt og vupti, så peger det i den anden retning!
Foto fra Wikipedia.

På vejen ned er der flere muligheder for at fotografere.

Nu nede i det lidt fladere stykke og græsgange for køerne.

Der er naturligvis et tilsvarende "glide-sporskifte" på mellemstationen der vender opad. Toggangen på banen er alene bestemt af denne udveksling af tog midtpå.

Der er tid til at slå en sludder af.

Det er ikke Photoshop-arbejde, men et heldigt billede taget tæt ved dalstationen, mens hele kolonnen på fem tog arbejder sig sindigt nedad med 9 km/t.

NYT for Pilatusbahn:

Fra sommeren 2021 vil otte nye motorvogne gradvist indtage verdens stejleste tandhjulsbane. Det tidløse, førsteklasses design af togene med 360-graders panoramavinduer øger køreglæden og sikrer endnu mere hjerterytme på Luzerns lokale bjerg. Et innovativt kontrolsystem og andre teknologiske innovationer giver mere bekvemmelighed og mere bæredygtig drift - fremover med fast halvtimes drift.

Gå ikke glip af denne flotte animation. Panoramavinduer til siderne og i taget vil virkelig forbedre oplevelsen - som i forvejen er absolut spektakulær.

Rejsetips:
Man kan bo ligeså billigt på bjerget som nede i Luzern. Regn med priser fra 90 CHF.
Links:
Status for vejr, baner, pister og vandreture