Schiølers billedsamling Trækdyrsdrevne vandmaskiner Funktionsmåde for øseværk

Funktionsmåde for øseværk

Øseværk nær Cairo Her er lerkrukken erstattet af træspande. Øseværkskrukker fra romertiden har man fundet i Sudan. De er så siden blevet afløst af træspande som igen er blevet afløst af gummispande. [114]		Øseværk fra Luxor i Egypten Disse to børn har et meningsfyldt arbejde. De råber hyp hyp når oksen er ved at gå i stå på grund af træthed. [115]		Øseværk ved Luxor i Egypten Krukken til højre i billedet er ny, men krukkens form går helt tilbage til det andet århundrede efter Kr. Det er nemt at identificere dem i en arkæologisk udgravning selv om de er blandet sammen med andre krukker. Øseværkskrukken har en stor knop i bunden - det er der ingen andre krukker der har. [116]
Øseværk i funktion i Egypten Dette billede leder os let ind på den tanke at øseværket blev opfundet samtidig med at pyramiderne blev bygget. Intet er mere fejlagtigt. For det første var snedkerhåndværket i Det gamle Rige på et meget lavt stade. For det andet har øseværket sine rødder i Alexandria - et resultat af de lærde grækeres arbejde med at skrive om mekanik. [117]		Øseværk i funktion i Sudan En enkelt forsker hævder at landbruget og dermed livet i Sudan, først begyndte da man fik indført brugen af øseværker. [118]		Øseværk fra Sudan Trækokserne i Sudan er altid underernærede, derfor anvender man altid to okser. De er så svage at man nødvendigvis må ansætte en oksedriver som kan holde dem i gang. Hvor dyrene er sunde og stærke er der ikke behov for en oksedriver. [119]
Øseværk nær Basra, Irak I Irak hvor mange af øseværkets trædele er udskiftet med jerndele har man også udskiftet oksen med en hest. Det sidste er sjældent. Kameler, bøfler, okser og æsler er de foretrukne trækdyr. Trækdyret går mod solen eller mod uret. [120]		Øseværk nær Basra, Irak Denne jernkonstruktion fra Irak er en kopi af et øseværk udført i træ. [121]		Øseværk nær Basra, Irak Her er samtlige dele af jern. Vi er stadigvæk i Irak på et tidspunkt hvor Eufrat er gået over sine bredder, det betyder at der i den periode ikke er brug for et øseværk. [122]
Øseværk i Syrien Øseværket får normalt sin kraft fra et trækdyr. I den sammenhæng er det interessant at tandhjulsdiameteren og krukkehjulets diameter er afstemt efter trækkraften. En hurtigkørende forbrændingsmotor passer slet ikke til øseværkets adstadige tempo. Hvis man ønsker at benytte en sådan motor må man indføre en større gearudveksling. [123]		Se model på museum På American Museum of Natural History i New York på anden sal ses nogle meget livagtige modeller af vandløfting, bl.a. dette øseværk i Nordafrika. [123a]