Grå pil Udstillinger
Science center Inspiria

Ligger i nærheden af Sarpsborg mellem Oslo og den svenske grænse. Besøgt lørdag d. 26.8.13

Det relativt lille museum åbnede i august 2011 og var fra starten ”født” med et intelligent udstillings IT-system. Min interesse for Inspiria kom især ud fra dette forhold, og jeg blev ledsaget af Anders fra Expology, som har leveret IT-systemet, men som også har leveret koncept. De ni måneder op til åbningen var ikke nemme, og det nuværende personale på Inspiria var ikke med i udviklingsfasen dengang.

Konceptet indebar, at en række udenlandske leverandører blev kontaktet, og nogle opstillinger blev indkøbt ”fra hylden”, modificeret med den digitale tekst. Andre opstillinger blev ny-udviklet og udført af de samme firmaer ude i byen.

>> Se deres hjemmeside
>> Se omtalen på Wikipedia
Der var fra starten af ikke nogen sammenhæng mellem arkitektur og museumsformidlingen. Arkitekterne havde fået at vide, at bygningen skulle være lys, let og gennemsigtig. Og der skulle i øvrigt bruges projektorer. Udstillingsfolkene kunne ikke arbejde med alt det dagslys fra alle retninger. Så det blev senere inden åbningen blændet af, men pengene var desværre ved at slippe op, så resultatet blev derefter.
Ikke så heldigt samspil mellem projektorer og skærme. Begge billeder styres dynamisk af Expology’s player-funktion. På højre skærm kan man fx se, at Olav fejrer sin børnefødselsdag i dag.
Et andet eksempel på projektor og dagslys. Dagens program bliver etableret i Expology’s system. Men man behøver jo ikke at bruge denne feature.
Denne opstilling skulle startes med rfid-kortet. Det er ikke brugt alle vegne, for det gælder kun for opstillinger, hvor der er personlige data, der kan gemmes.

Når jeg bruger kortet, så gemmes ikke oplysninger om sprogvalg. Den oplysning bruges tilsyneladende kun i Status-kioskerne, hvor der blev talt norsk til mig (som jeg havde valgt).
Denne opstilling reagerede ikke på rfid-kortet. Øv. Anders kobler sin labtop på netværket og genstarter opstillingen uden at have åbnet kabinettet. Nu kom opstillingen i gang. Måske er rfid-læserne købt en anelse for billigt?

Men rigtig smart med remote adgang. Kan også leveres på App til telefonen.
Det genetiske spejlkabinet. Bemærk den lille lysende plet til højre på det hvide bord. Pletten viser, at man skal bruge sit rfid-kort, som dingler på maven. Det er dog ikke altid, at snoren er lang nok, i dette tilfælde kneb det. Der samles data i løbet af arbejdet (hvor mange er nøjagtig som dig?), som skulle sendes til min personlige hjemmeside. I dette tilfælde kom der desværre ikke nogen data.
Alle tekster er på vandrette fladskærme i det hvide design, vi allerede har set. Men der er screen-saver funktion. Så man kan ikke på afstand på skærmen se, hvad opstillingen hedder (hvis man er interesseret i det).
Når man har rørt skærmen kommer man til ”Hvad gør du” skærmen. Der kan lægges tekst, fotos og video hér. Det hele styres fra kontoret via et CMS-system.
Næste lag er ”Hvad sker der”. Det er ikke enormt tydeligt i grafikken til venstre, hvor man befinder sig.
”Det angår mig” er sidste niveau. Det var ikke altid anvendt så fantastisk, men det er en god tanke, at relevans og anvendelse indgår.
Hvor sætter man teksten? Det er altid et problem. Ved det genetiske spejlkabinet (omtalt ovenfor) var teksten placeret på højkant og så man kunne læse den, når man stod og arbejdede ved opstillingen. Det kunne man ikke ved denne opstilling. Men vi kender problemet på Experimentarium. Men der bør faktisk være en fast politik for dette, især når der ikke er anden form for grafik på opstillingerne.
Som altid med elektronik er køling afgørende for performance og levetid. Hvor skal man stoppe støvet, når man skal ventilere udstyret. Hér er der sat skumgummi helt udvendigt. Men støvet ligger så tæt som i en tørretumbler.
En voldsom stor opstilling om de personlige miljøvalg. Man skal være 2-5 deltagere. Man tjekker ind lige udenfor billedet og skal så op og finde sit startsted vejledt af skærmene over hovedet. Nakken må på arbejde, og helt rar er krops-holdningen ikke. Oprindeligt skulle skærmene have været indbygget i rælingen, men fordi det er en lækker vippeplade, så turde man ikke montere elektronik hér. Makker og du skal blive enige om de mest miljørigtige valg. Meget simpelt spil, nok noget simplere end den store opsætning antyder. Og så skal I flytte jer, mens vippepladen giver efter. Ikke en oplagt sammenhæng mellem udstyret/leg og indhold.
Der optages en lille - noget umotiveret - videofilm, når man stiger op på platformen. Er gemt på den personlige hjemmeside.
Kromakey opstillingen er en ”Mona Lisa”, men virkede ikke, da vi skulle lege med den. Jeg kan fx lave en vejrudsigt, og kan forlods have komponeret en tekst til teleprompteren. Men sæt-i gang-skærmen virkede ikke, og Anders kunne se på sin labtop, at den ikke var on-line. Men det var ikke nemt inde i kabinettet at finde fejlen.

Det lykkedes til sidst at genstarte hele herligheden. Og jeg kunne få lavet (og optaget og gemt) en lille sekvens. Se sekvensen. Noget lang og meningsløs intro og lang outro, som jeg også oplevede i opstillingen og dertil kommer, at jeg havde ikke lavet en tekst på forhånd.
Bemærk den gudsjammerlige lyd. Der kommer ligeså meget lyd fra nabolokalet, hvor nogle børn er igang.
Der var i tillæg til udstillingen udviklet en workshop, hvor man arbejder som journalist. Der er et særligt rum, som er base for denne aktivitet. Fem dagblade kan man arbejde for (blå skærm) og man kommunikerer med iPods (der står i det aflåste skab i en lader-station).
Som journalist sker det, at man skal bruge bestemte opstillinger i udstillingen på en særlig måde, eller får adgang til andre skærme (som står lidt væk). Og kommer frem og tilbage til det særlige start-laboratorium, hvor legen begyndte.
Når man bruger sit rfid-kort i snoren, så kan man måske opdage, at man arbejder som anonym. Jeg tror ikke, det kunne ses så tydeligt, men det havde været oplagt, at man blev hilst med navn eller ”Anonym”. For er man anonym kan man måske forstå, at det kan man lave om på. På billedet ses en af de fire arbejdsstationer i stuen nær indgangen, hvor man kan rette sin profil, fx ændre ”Anonym” til ”Poul”, lægge password på og få taget billede. Lyttebøfferne er beregnet til, når man senere skal høre nogle af sine gemte ting, der kan være med lyd.

Tastaturet havde kunden bedt om. Det var unødvendigt efter min mening.
Der er jo opstillinger, som kræver mere end én gæst. Hér skal man lave et interview. Så der skal bruges to personer, som får udstukket hver deres rolle på skærmen. Men først skal man jo lige tjekke to personer ind.
Interview'et bliver gemt på den personlige hjemmeside. Meget oplagt og velfungerende!
Der er fire stationer i stuen nær indgangen og en oppe på 1. sal, hvor man kan tjekke status for sin personlige profil. Her er jeg inde på mine minner, og der er på dette tidspunkt fire stk.

Det er ligeledes her, man kan rette sin profil. Når man efter første interaktion med en af disse skærme har etableret password, så er det dette, der skal bruges, også selvom rfid-kortet sådan set burde være godt nok i sig selv. Og husk at tjekke ud, så at andre ikke kan rette i den profil.

Password er til gengæld nødvendigt på den personlige hjemmeside. For e-mail, man modtager efter besøget rummer ikke et personligt link. Farlig ting, man har sgu nok glemt password derhjemme. Og så er man lost.
Alle opstillinger med dataopsamling burde være udført ens med samme slags tekster. Men sådan var det ikke gået. Denne flytte-animations leg var lavet anderledes. Måske kom der data til hjemmesiden, jeg nåede ikke at prøve den. Ikke smart at filmoptagelserne foregik mod en lodret bagvæg. Svært at få slået pingvinen omkuld, når elefanten skubbede!
Min personlige hjemmeside. Meget enkelt. Og i store træk det samme, som man kan se under besøget ved en af Profil-kioskerne.
Modul med fritstående tekst. Meget lækkert, men burde være udført, så skærmen ligger skråt. Men for at få det ens alle vegne, har man altså set bort fra denne regel.

Nogle gode enkelt-opstillinger
Luftkanon. Lav selv trykluft til at sende en tennisbold i vejret. I en tyk cylinder er der et tov i begge ender af en relativ tung kugle. Når gæsten giver slip ledes luften over i et andet lodret rør, hvor der er en tennisbold.
Med lidt behændighed kan man ved gentagne forsøg få tennisbolden virkelig højt op i rummet. Kræver god loftshøjde (2 etager). Slipper ikke fri af nettet, så bolden bliver, hvor den skal.
Lille særudstilling om sport. Her nogle billeder fra sjippe-maskinen, som er en opstilling, vi selv har kæmpet meget med på Experimentarium. Her er den løst ret simpelt med to cirkler, hver med en holder til sjippetovet. Ingen indstillingsmuligheder i øvrigt.
Så ramte hun tovet og tovet falder af og skiverne stopper. Nu skal det på plads igen.
Det er såmænd bare nogle løse stof-propper, der holder tovet. Så ud til at det virkede fint.
Lav din egen lille bombe. Hejs den op i loftet og få den til at styrte ned. Med eller uden faldskærm.
I forgrunden ”bomben” med magnet. Anders forsyner sin med haleplan (velcro) samt faldskærm (med magnet).
Disse to små børn tilbragte enorm lang tid med opstillingen. Og det kneb ikke med at finde ud af at bruge den og med at eksperimentere med den.
Nyttelasten hænger fast med magnet i båndet. Når båndet passerer montagen i loftet må nyttelasten falde af. Bemærk at der er plads til fire løftemekanismer. Kun to var monteret på besøgsdagen.
Nu daler nogen af ”bomberne” ned i faldskærm.
Varmefølsomt kamera med spot-måling. Udmærket. Desværre var billedet ikke spejlvendt, så ekstraordinært svært at orientere sig.
Meget fint udført opstilling om energi i fødevarer. Hvor længe skal du cykle for at brænde energien af? Bemærk dataopsamling (= lysende knap og sensor).
Man får stukket en fødevare ud, og skal gætte hvor lang tid, det vil tage at brænde energien af. Jeg tror ikke, at det passede det mindste, men gav et billede af ”lidt” og ”meget” energi.
Så er det om at komme i gang med at cykle.
Man skal cykle i et stigende tempo og afsætte energi i den grønne del af kurven. Meget elegant grafik, for man kører ligesom rundt på en tromle. Det hele dukker hele tiden op oppe over bakken, som bare bliver ved. Mange sjove detaljer dukker op.
Det bliver hårdt til sidst, men hér blev Anders belønnet for sine anstrengelser! Men havde du gættet forkert, så fik du ikke løsningen foræret.

Til den personlige hjemmeside fik man kurven nederst i skærmen. Ikke særlig ophidsende og relevant. Og jeg så den kun på kiosken på museet, ikke derhjemme – selv om min hjemmeside godt nok er klar over, at jeg har gemt noget.
Tryk på den lille hvide knap og sæt sejlbådene i gang.
Det er Playmobil sejlskibe, og de virkede fint. Fidusen ved at have to skibe i samme leg er oplagt og er alt andet lige bedre end den enkelt-skibs udgave vi har på Experimentarium.
Luftpudeplade med skumgummi plader og løse forhindringer. Udmærket og fascinerende. Man aktiverer den på den hvide knap og så timer det hele ud efter noget tid. Der kan sagtens laves propper i strømmen, så man må rundt og udrede problemerne. Det er sådan set det rigtig sjove ved legen. Glimrende som flerbruger aktivitet.
Leg med rindende vand på skrånende plade. Den særlige kvalitet var vandmøllen, som ses lige til venstre for midten. Den virkede i denne tilstand, men selvfølgelig også lige under strålerne. Der havde tidligere også ligget ting, der kunne flyde med strømmen. Det burde genindføres. Bemærk at det går fint med en skærm så tæt ved vandet.