Udstillinger

Made in space - udstilling på Planetariet

København, besøgt d. 22.2. 2018. Der har været flere sæt udstillinger i det centrale rum under den store planetariesal. Hele huset er jo fra 1989, så det har jo nogle år på bagen. Nu er udstillingen helt adskilt fra adgang til planetariet, som har fået sin indgang via ståltrapperne ad det, der hidtil alene har været udgangen. Midterrummet er nu helt adskilt fra resten af stue-etagen, og har en indgang og en udgang. Nogle af livets vigtigste grundstoffer er blevet gennemgående "figurer" og du som menneske forsøges at sætte i centrum. >> Se deres hjemmeside

Tre ens kinnect intro-skærme sætter historien på plads. Man har hér en chance for at fange udstillingen "store historie", som følges ganske loyalt udstillingen igennem. Kinnect fanger dig som sværm af stjernestøv, mens intro-statesment løber over skærmen. Man bør give sig god tid i udstillingen. Det kan sagtens tage en time eller mere at få glæde ud af det hele.

Det store midterrum har fem store projektioner med hver sin opstilling (tre film-agtige ting og to ret komplekse interaktive installationer). Midtergulvet er en tracking sag, hvor man optræder som gravitationspunkt, der tiltrækker stjernestøv (det hvide) og giver anledning til stjernedannelser (røde). Bag fotografen er den en bagvæg med lidt lysende plancher og en interaktiv skærm, der sammenfatter Big Bang og de helt store kosmologiske sammenhænge og tidsakser. Udstillingen er nu en ren astrofysisk oplevelse, så alle elementer af teknologi og rumrejser er helt væk.

Hver 20. minut slukkes alle skærme og Big Bang finder sted. Egentlig ret fredsommeligt - lyde og lys kunne såmænd godt have været kraftigere. Men mærkeligt er især, at der slet ikke er nogen formidling knyttet til dette halløj, der vel varer i 45 sekunder. Det går op for gæsterne, at det er Big Bang, men hvad mønstre og farver skal illustrere er ganske uformidlet. Taget i betragtning, at der er en opstilling, hvorfra grafik og forløb er hentet fra, kunne man meget nemt have kørt et tekstbånd eller tilsvarende, der kunne have forklaret det hele.

Hér er vi blevet indhentet af en guidet tur. Piloten har lige sagt noget i det centrale område, og går nu til venstre for at formidle hvordan de forskellige grundstoffer bliver produceret i de kosmologiske stjernefabrikker.

De tre midterste skærme er ved gud ikke nemme. Især ikke de to, der er interaktive. Piloten håndterer skærmene hjemmevant og giver os en udmærket oversigt.

Den sidste skærm er en film om sorte huller, hvor budskabet skal læses på dette tekstpanel. Pussigt er at der på figuren vises et ringformet området omkring begivenhedshorisonten med navnet Akkresionsskive. Jeg kan på web slå op og høre at det betyder "Det sorte hul er omgivet af en akkretionsskive, som er en roterende ring af overophedet gas, der udspyr radioaktivitet, mens den opsuger stof." (Kilde: National Geographic) Sjovt at det ikke forklares på nogen måde i teksten. Det var der da plads til.

De store stjerner Her er vi ved en af de svære opstillinger. Først og fremmest sker der en masse på både væggen og på skærmen, man skal ha' sin opmærksomhed på - helst samtidig. Og man skal ha' en finger på skærmen og styre hvad man ser. Det er en uskik at forsøge at få gæstens opmærksomhed på den ubekvemme facon. Det kræver jo et overmenneske eller væsentlig rutine at kunne håndtere dette.

Derudover er touchskærmen aldeles kompliceret med mange valg, oplysninger der skifter, når man trækker i tidslinjen. Det er fagligt ambitiøst, men langt hen over hovedet på de fleste gæster. Godt at vi havde hørt piloten introducere temaet, og det var stadig meget svært at betjene og forstå de to interaktive opstillinger.

En formildende omstændighed ved touch-brugerinterfacet er at man ikke behøver at ramme prikken på tidsaksen, men kan føre fingeren til højre (eller venstre) som man lyster over et stort område af skærmen. Venligt, og en god idé.

Så skal vi lige have afslutningen efter det centrale rum, hvor fire store spejlvægge og farvestrålende projektioner ned på os skaber en afrunding, hvor sætninger dukker op på skærm gemt bag spejlet ret forude, som er et spionspejl, så man effektivt kan smide tekst op. Samlet set synes jeg det er en god udstilling. Den er meget ambitiøs, er stort set kun skærme og projektioner, og rammer desværre lidt ujævnt med både eksempler på over- og underforsyning med formidling af astrofysikkens store spørgsmål. Jeg giver den fire stjerner ud af fem mulige!

Ude i yderste ring er de dér liggende udstillinger stadig. Lidt trætte ting nogen steder. Fx er den dejlige fremstilling af en månebase til venstre temmelig træt, fx kører de 6-hjulede køretøjer afsted langt over månens overflade. Og bemærk at det er månen, nu om dage skulle det måske have været en model fra Mars?