Grå pil Udstillinger
Museer i New York

Der er selvfølgelig meget at se i New York. Alligevel vil jeg fatte mig i korthed, og kun fremhæve nogle enkelte detaljer, jeg og mit kamera bed mærke i under et besøg i efterårsferien 2013.

Kom med på
>> MOMA
>> Natural History Museum
>> Public Library
>> New York Hall of Science

MOMA
MOMA er virkelig forbilledet for Louisiana i Humlebæk. Men Louisiana har en flottere beliggenhed og selvfølgelig ikke de samme samlinger. Men så imponeret var jeg nu ikke af MOMA.

Ovenfor: Evening, Honfleur, fra 1886 af George-Pierre Seurat

Han maler i den grad i prikker - over hele billedet. Dette udsnit er nogenlunde i rigtig størrelse, ca. 10 x 15 cm. og på afstand ovenfor smelter prikkerne sammen.

Wind Map fra 2012. Wind Map is an online application that pulls information from the public Natinal Digital Forecast database maintained by the National Weather 'service; its near-term forecasts, revised once per hour, are precise within a range of two square miles. The time stamp shows the time of download. In the designer's words, Wind Map is a "living portrait" of the wind landscape over the United States: "An invisible, ancient source of energy surronds us - energy that powered the first explorations of the world, and that may be a keyk to the future," they have written. Wind Map creates arrestingly beatiful patterns but also useful visualizations of data that can be analyzed in various ways.
Interaktiv installation på nettet.

American Museum of Natural History
Telltale tracks. In 1978, paleoanthropologists working in eastern Africa were thrilled to discover a trail of ancient human footprints at the Laetoli site in Tanzania. These tracks capture forever a moment of human history, when some 3,6 million years ago, two early hominids, probably member of the genus Australopitheecus, walked upright across the African plain.

Første etage er der et nyt afsnit med amerikanske dyr. Dioramaerne er enormt lækre, alle med et originalt landskabeligt forbillede med dyr, nærmeste omgivelser og maleri i baggrunden, der glider sammen i en sublim helhed.

Detaljerne er fantastiske, og flottere udført end ved museets tidligere (store) dioramaer (fx fra den afrikanske savanne). Og deres bagfra belyste tekster til hver side er der virkelig kælet for. Der savnes faktisk kun nogle stole og måske et lokalt lydbillede, så man kan sidde og føle, man simpelthen var der.

Den ene planche, som handler om omgivelserne for dyrene. Den anden handlede om dyret og dets levevis. Og trods de fælles skabeloner, så er tekster og grafik udformet, så historien bliver fortalt så glimrende.

Vi skal også lige nyde disse coyoter (sjakaler) fra Yosemity nationalparken i Californien. Detaljerne er enorme: De blomstrende buske, jordbund med sommerfugle.

Der er sommerfugle på den fugtige jord, men også flyvende sommerfugle. Man kan på fotoet faktisk ane snoren, som insektet hænger i, men når man står der og kigger, er snoren næsten ikke til at se.

The New York Public Library
Det ikoniske offentlige hovedbibiliotek på 42.nde gade er virkelig noget, man skal besøge.

De to (identiske) læsesale skal man bl.a. stå og nyde. Kan fx genkendes fra filmen "The day after tomorrow".

Biblioteket rummer plads til et par mindre særudstillinger med udgangspunkt i deres egne samlinger. Som denne om børnebøger.

Dyrene fra Peter Plyds medvirkede i en montre i udstillingen. The storybook character Winnie-the-Pooh began life as a store-bought stuffed bear named Edward. Its owner, Christopher Milne, was the son of the well-known London playwright and novelist A.A. Milne, who took his son as the model for Christopher Robin anb assigned roles to other household toys - Eeyre, Piglet, Kanga, and Tigger - the originals of which are all displayed here. Christopher Milne was about six when he, his father, and Pooh were photographed.
The Pooh dolls have lived at The New York Public Liberary since 1987, a gift of Milne's American publisher, Dutton.

New York Hall of Science
New York Hall of Science har et hovedrum, en "Big Hall" (der var lukket) og en rektangulær nordfløj med den nyeste udstilling (om rummet) og en ældre særudstilling om sport. Foto viser udsigt til hovedrummet med interaktive gallerier rundt omkring.

Ikke et særligt inspirerende rum. Kuglebanen med de blå kæmpe-klodser kunne vi ikke få til at virke, og der manglede helt sikkert nogle bolde - men trods det rigelige personale, så kom ingen os i møde og fik sat gang i legen, som vi (selvfølgelig) godt ville have prøvet.

Bemærk i øvrigt hvor tomt der er. Det er ikke et tilløbsstykke.

Klassisk science center opstillinger lavet efter Exploratoriums berømte "Cookbook". Desværre fungerede mange ret dårligt, tidens tand og dårlig afskærmning mod indfaldende pladderlys gjorde det til en oplevelse langt under middel. Fx var et prisme ved lysbrydnings-bordet erstattet af en trekant af tre stykker acryl. Øh, kan det virkelig have været en naturvidenskabelig kyndig, der gjorde det?

Interaktiviteten er begrænset. Fx skal man trykke på en knap og opleve sæbebobler. Altså hvad har de gang i? Nede på gulvet var der dog mulighed for selv at lave nogle sæbebobler, men ikke med de sjove sæbeboble-jern, vi ser på billedet.

En opstilling om perspektiv og matematik. Slet ikke interaktiv, men med kighuller. Øv, set så flot fx på Technorama i Winterthur, Schweiz. De farvede brikker i forgrunde kan også betragtes i et glughul, se herunder:

Fra en bestemt vinkel flyder motivet, der er forvirrende og spredt i 3D sammen til et kendt 2D mønster.

Forskellige lyskilder giver forskellige skygger. En meget simpel opstilling med en stor pære, en lille pære og to vinklede lysstofrør, og kontakter til alle fire. Man kunne så prøve at sætte forskellige mønstre op mellem lyskilderne og en hvid væg, og hvis pladderlyset havde været fjernet, så havde det sikkert givet bedre oplevelser.

Skyggen bag et vandret liggende lysstofrør. Desværre er der også en skygge fra en diodelampe, der lavede generelt lys i området...

Den klassiske, men gode opstilling med et blik ind i uendeligheden. Koster virkelig ikke mange basseører at bygge.

Midt i hallen var der opsat en billig, oppustelig labyrint. Noget skulle gulvet jo bruges til.

Og her er støjkilden, der forpestede hele hallen inkl. gallerierne: En dum blæser, som ikke var forsøgt støjdæmpet eller anbragt i et teknikrum. Men det er nok generelt i USA, at man ikke har respekt for stilheden.

Så desværre må det frarådes at besøge NY Hall of Science. Beliggenheden i Queens og turen derud med subway er ellers glimrende.