Udstillinger

NEMO i Amsterdam - genbesøg oktober 2017

Genbesøgt lørdag d. 15.10. 2017. Der var flere anledninger til genbesøget. Der var noget på taget, jeg skulle kigge på. Så er der den nye kuglebane, der minder om Experimentariums "En verden af varer". Der var netop denne dag åbnet et nyt afsnit om rummet. Og så sneg et café-besøg sig ind. Tagterrassen med vind-apparater

NEMO's tagterrasse har offentlig adgang, der også giver adgang til cafeen. Der er - som det fremgår - dog personale til opsyn, ligesom det heroppe er nødvendigt med en person, der skal tjekke billetter, hvis man går indendørst fra cafeen ind i udstillingerne. I det hele taget er der en del personale på gulv.

På NEMO's tagterrasse er der nogle vinddrevne figurer / eksperimenter. Den ene er tilsyneladende interaktiv. Se hér en far med sin søn prøve at gøre noget med det røde håndtag.

Det drejer sig om en slags drage. Tanken er at man kan dreje stangen, og da den skråtstillede plade er fikseret i et "glidespor" på stangen, så skal man kunne vende dragen op mod vinden, og vupti, så løfter dragen sig fra sit faste udgangspunkt. Dragen er ikke helt klassisk i sin form, måske er den simpelthen brækket i stykker?

Løftet i vinden skete bare ikke. Jeg havde ikke stige med, men lur mig på, at glideanordningen giver for megen modstand i forhold til den egenvægt, dragen har, der skal løftes op af vinden. I al fald rørte dragen sig ikke ud af stedet på denne blæsende dag. På billedet ses antydningen af nogle fjedre, som dragen skal lande på, når den dratter ned. Men alt det var ligemeget, for den bevægede sig ikke. Det gjorde de andre installationer i øvrigt heller ikke. Og det var altså en blæsende efterårsdag. Ikke så godt! The Machine

NEMO har nogenlunde samtidig med Experimentarium udviklet en stor kuglebane aktivitet, der handler om varer og varetransport. NEMO havde en i forvejen, der frembød mange tekniske vanskeligheder, og hvis indhold var svært at forstå for gæsterne. På dette overbliksbillede, så starter legen nederst til venstre med fire arbejdspladser med røde borde, hvor forsendelser skal plukkes fra varelageret og sættes på samlebåndet via en robotarm. Bagerst med blå borde skal der laves noget montage og kontrolarbejde på computerskærme (uafhængigt af kuglerne). Så skal varerne transporteres i verden, et computerspil uafhængigt af kuglerne - det foregår til højre - hvid plade med grøn overkant - med ryggen til fotografen. Endelig skal færdige varer læsses/puttes ombord på lastbiler, det foregår ved at få kugler i hændernene ved de gule arbejdspladser i forgrunden til højre.

Opgave på skærmen. Med joystick vælger du fire farver kugler i den bestemte rækkefølge og lægger på bakken. Robotarmen gør det hele. Kuglerne repræsenterer varer. Så vi er på et stort varelager. Det var ikke særlig udfordrende - men robotarmene var selvfølgelig sjove i første forsøg.

Her er en gæst igang. Der var mest gang i disse og de gule (afsluttende) arbejdspladser.

Kuglerne passerer inde bag skærmene. Spillet ved de blå arbejdspladser har ikke noget at gøre med det, der sker bag glasset. Vi skal udføre noget montage- og kontrolarbejde på touchskærm. Der er lavet et pegeredskab med en gummidut, så man oplever at man har et redskab i hånden - men fingeren kunne ligesågodt bruges.

Spillene var rettet til børn, men det var mest voksne, der prøvede. Ikke et hit. Det var virkelig ikke interessant.

Så kom vi til et ruteplans spil. Hvordan vil du transportere varerne? Og ad hvilken rute? Lidt ligesom det vi i sin tid lavede til Mærsk Green Box. Faktisk ikke så nemt.

Det stod ikke klart hvilke valg man havde - teksten med instruktioner havde det med at forsvinde hurtigt. Men ruterne kunne man lægge som man ville. Skibene skulle bare ikke ramle mod land - hvilket var lidt udfordrende ind gennem den engelske kanal til Rotterdam. Der var nogle pointer med CO2 i denne leg. Legen har ikke noget at gøre med de kugler, der passerer bag skærmen. Kuglerne har i det hele taget en meget tilbagetrukken rolle.

Hurra! Nu kan vi røre kuglerne. Du skal sortere kugler i lastrummene på lastbilen. En chip i kuglerne gav farverne - ikke en farvesensor. Først tag en kugle, skan den og put den i det rigtige lastrum. Kuglerne er af den lette, hårde type, som NEMO også brugte i deres gamle udgave.

Kuglerne kunne komme fra flere steder - så det var altså ikke kun kuglerne, der kom på transportbåndet, der var i spil. Også kugler fra det generelle depot kunne komme til din arbejdsplads. Der kommer kun kugler til dig, når du har trykket dig igang. og tager du ikke en kugle, så triller den bare forbi og ned i et "sort hul". Det fungerede fint. Der kan ikke nogen af de to steder med kugler komme mangler på kugler. Det var en lørdag, og jeg så ingen smide kugler væk fra aktiviteten. Det kan jo være anderledes på en skolehverdag.

Der var ingen sammenhæng mellem kuglernes vej rundt på banen og hvad der skete i tårnenene med kugler. Der var heller ingen, der kiggede på det store monstrum, der var i midten. Alle hældninger inde bag ved er så tilpas stejle at der ikke opstår problemer. Kuglerne klister ikke sammen, og hejseværkene ligner de, vi bruger på Experimentarium. Alle kuglebane stykker er helt tillukkede.

Teknikkerne har virkelig vundet i designet af denne store og dyre aktivitet. Der lå faktisk ikke nogle kugler på gulvet - heller ikke inde i teknikområdet i midten. Jeg så et løfteværk stoppe, måske pga en prop, men det gik igang uden at tekniker skulle forbi. Universet - ny udstilling

NEMO har tidligere haft et (mindre) afsnit af samme slags. Nu er det udvidet og Sex-udstillingen er skubbet væk.

Centralt placeret er denne leg, hvor gæsterne kan beskytte jorden med effektive barrierer yderst i atmosfæren. Deres brædter ses på hvælvingen over jorden og man leger et gammelt platformsspilt mod indtrængende meteorer, kometer og stråling. Går det galt, så sker der nu ikke noget. Men der er en dramatisk lydside, så ramler en komet igennem atmosfæren og rammer jorden, så drøner det! Holder man den ude, så sprænges den hermed i stykker, men de mange nye stykker har det med at falde ned på jorden i andet forsøg - så skal der virkelig arbejdes hårdt!

Det er sjovt at spille. Jeg tror nok at gæsterne fik en lille forståelse af, at atmosfæren beskytter os mod ting udefra rummet. Det kan selvfølgelig altid diskuteres om læringen står mål med den centrale placering og de ressourcer, der er smidt i spillet.

Hvor skal en jordklode-agtig planet ligge i forhold til en sol, for at ligge godt for liv? Planeten ligger forskydbar foran, og fungerer som et skyde-potentiometer og giver forskellige reaktioner på skærmen bagved. Faren klør sig i det manglende hår, mens sønnen rykker på kloden.

Ups, for disse gæster kom planeten for langt ud.

Det er svært at gøre disse emner interaktive. Det bliver meget let nogle trykknapper og en computerskærm - eller at kigge på film og vælge om du vil høre på hollandsk eller engelsk. Hér er en skærm til at betjene fra siddemøbel. Men desværre kan man ikke se skærmbilledet, når man kigger fra den aktuelle vinkel. Klassisk fejl, og skærmen kan jo bare vendes eller byttes - udstillingen er jo lige åbnet.

Den populære sex-udstilling er rykket ovenpå i øverste etage - modsat cafeen. Noget er nok udgået, det mest populære er bevaret. Rummet og udstillingen klær nu ikke hinanden. Cafeen - et udmærket koncept

Adgang til cafeen fra siddearealet - der også befinder sig udendørs. Et ret eksklusivt indtryk, men der er faktisk mad til alle smage (og børn) - og ikke nødvendigvis meget dyr mad.

Afdelingen for den friske, men kolde mad. Der tilberedes og stilles frem, når der er behov for opfyldning.

Herrerne skulle ha varm mad og øl. Også hér kommer der frisk mad frem, når der er lavvande på disken. Måske kan man spørge til det, der ikke lige måtte være parat? Det var lækkert, hurtigt og til at forstå!