Udstillinger

Museet for Søfart i Helsingør

5. oktober 2013 åbnede så Søfartsmuseet i Helsingør. Jeg var på besøg d. 29.12. og igen 4.9. 2015. Museet ligger flot omkring Helsingør Værfts gamle tørdok. Der er efter min mening tale om en meget vellykket arkitektur, der understøtter museets formidling udmærket. Det er til gengæld ærgerligt at museet er "helt væk" fra bybilledet. Man kan til det sidste fra banegården være i tvivl om man er på rette vej. Der er tale om en omkalfatring fra traditionelt montrer- og fakta museum, som jeg husker det fra tiden på Kronborg til et moderne og oplevelsesorienteret koncept. >> Se deres hjemmeside Museet ligger på skrånende etager rundt om tørdokken, men flere steder overdriver grafik og projektioner gulvene meget. Det er klart, at det handler om skibenes skrånende dæk.

Museet bruger sine steder i rigt mål filmklip, der ofte har meningsbærende lyd. Lydgiverne er nogle "lyttebøffer", der fungerer udmærket, men af og til efterlades på gulvet. Bruger man skærm og lyttebøf, så er der dog ikke adgang for andre. Til venstre er der tale om en projektion fra bagsiden af et rundt lærred inde i udluftningskanalen. Meget sjot fundet på, sikkert hundedyrt og sikkert også drifttungt. Man kan altid starte en film forfra ved at trykke igen, hvor man også vælger sprog. Filmene er desværre ofte for lange og svære at sætte i relation til omgivelserne.

Oplevelser stod i centrum. Man kunne måske godt være i tvivl om, hvornår udstillingen bare snakkede gæsterne efter munden med det stærke fokus på gæsternes (mulige) forventninger og fordomme om søfart? Og hvornår udstillingen ville udfordre os og give os noget nyt? Fx i afsnittet om sømænd i havn. Fordomme taler om sømændenes "piger i hver havn", og det blev sandelig også udstillet. Men udover prostituerede og enkelte sømandshjem, hvordan var så virkeligheden? Og hvad med udviklingen over tid? Fakta-oplysninger, overblik, tidsaldre, udfordring af fordomme og analyser kunne jeg godt savne.

Det oplevelsesorienterede og interaktive var i fokus ved tre identiske arbejdsstationer (hvoraf dog én ikke virkede). Hér kan man vælge en tatovering på skærmen, og få den projiceret som lille lysbillede med "arkitektlampen". Efter den skabelon kan man selv eller en anden bruge en tushpen udformet som tatovør maskine til at tegne tatoveringen med. En lille sjov ting, men giver ikke meget til hovedet.

Om bord. Hvornår var det daglig kost? Et udstillingsafsnit beskrev hverdagen ombord på et skib. Men der blev ikke brugt datoer, og man kunne komme i tvivl om, hvorvidt den kost, der blev beskrevet passer tidsmæssigt med andre genstande og tekster om senge, toiletter mv. Nogle steder er udstillingen fuld og krinkelkroge og noget snæver. Andre steder er der meget plads. Man må sige, at der er stor variation mellem udstillingsafsnittene. Den lille folder, jeg modtog anden gang kunne godt give et par flere ord på, hvad jeg kan forvente at afsnittet handler om, tidsperioder osv. På hjemmesidens oversigt præsenteres afsnittene som separate udstillinger, men i praksis er de afsnit, som man besøger fortløbende (som i oversigten på hjemmesiden) i sin rundgang.

Navigation og verdensbilleder. Disse montrer med gamle søkort har indkig og overflader, der ligger så højt oppe, at børn ikke kan kigge med. Og kortene er vældig godt skjult. Kun små glukhuller og meget svag belysning (det er min flash, der lyser op på billedet). Måske er kortene sarte genstande, men så skulle museet have valgt nogle andre, der kunne tåle at blive udstillet og blive set. Der var i dette afsnit en leg, hvor man i tempi ved forskellige arbejdsstationer (nær opstilling af de relevante artefakter) skulle bestemme breddegrad, længdegrad (og hermed position), og lægge en kompaskurs hjem. Man identificerede sig på udmærket vis med sit navn ved de forskellige touchskærme. Ideen var således rigtig god! Her er to gæster igang. Forreste herre tjekker ind med navn. Bagerste er igang. Netop touchskærmene var drilagtige. Udviklerne havde sikkert siddet med mus, da de udviklede aktiviteterne. Men fx at forskyde en "lineal", så den nøjagtig rammer en bestemt breddegrad er meget drilagtigt på touchskærm. Måske var det heller ikke så vigtigt. Når man har fundet en position ved kronometer (ur) og sekstant (solhøjde) skal man sejle hjem. Men positionen, man selv har fundet, bliver aldrig brugt til noget, og man oplever, at man må have lavet en fejl. Det har man ikke, det er spillet, der har en fejl. På sejlturen hjem med kompas skal man udnytte tricket, der vises nede til venstre på skærmene, nemlig at zoom'e, så farten kan sættes ned i snævre farvande. Ellers kan det blive meget svært! Pay-off hjemme i Helsingør er ofte fejlbehæftet, men det hænger muligvis sammen med den før-omtalte fejl. På billedet var den nu god nok, for spilleren skulle have brudt skærmens ramme og være sejlet den anden vej rundt om jorden for at komme hjem.

Teselskabet. 1700-tallet er ramme om en udmærket leg, hvor du eller en lille gruppe skal ud og handle og transportere varer på verdenshavene. Du er kaptajn og har selv ret til at købe og sælge, hvor du vil i en ny og globaliseret verden. Du tjekker ind og tager en (tom) logbog (med rfid-tag) og tager logbogen med dig. I hver havn lægger du logbogen på en dertil indrettet skranke (som på foto ovenfor) og får projiceret logbogens sider ned på det tomme opslag i din bog. Dekorationerne er meget flotte - og henvender sig nok først og fremmest til de, der ikke spiller spillet. Bemærk at der er artefakter, scenografi og grafik ved hver "havn", der kan give supplerende oplysninger. Men legen har det med at "tage over" og lægger ikke så meget op til yderligere brug af udstillingen - man er optaget! Du kan sælge og købe i det omfang, der er varer (på auktion) og plads i dit skib og penge i din pengepung. Har du sejlet de rette varer hen til det rette sted, hvor der er afsætning for varerne? Spillet rummer mange oplysninger og raffinementer, og mange fælder, så man kan gå konkurs! Jeg gennemførte både heldige og uheldige handelsekspeditioner. Den klassiske trekantshandel over Atlanten med våben, slaver, sukker giver bedst gevinst. Men mistede nogle slaver og noget mandskab. Men hvor der handles, der spildes jo. Foruroligende er, at det er let at komme øverst på dagens top-score. Måske er der ikke mange, der bruger og gennemfører spillet? I det store afsnit "Hele verden i din indkøbskurv" kan man på fire skærme (hvoraf jeg ikke har oplevet at alle virker samtidig) vælge at følge danske skibe jorden rundt i maj-juni 2013, eller spille et vældig fint shippingspil. Her har jeg valgt at kigge på kategorien containerskibe, hvor overvågningen har to skibe at følge. Desværre får jeg ikke nok information på skærmen, fx siger skærmen intet om, hvilke varer der var på vej i skibets last på den konkrete sejltur. Den store projektion highlighter de skibe, gæsterne har valgt. Tidslinjen kører bare fra 1. maj til 30. juni 2013 og man kan have tålmodighed til at følge skibet i en "hel cyklus". Vil man spille shippingmand, så får man fem kategorier opgaver, og vælger selv last til fragtskibe, før spillet går igang. Det var lidt svært, men også sjovt at spille. Fx har rederiet nogle forventninger til dit arbejde. Kan du gøre det ligeså godt? Jeg spillede to spil og klarede mig rimeligt.

Foto: Luca Santiago Mora Cafeen nede i bunden af museet må have en svær tid. Vi havde fra stationen netop passeret Spisehuset med udsigt til Kronborg og over havnen og Øresund. Selvfølgelig skulle vi derhen og spise og ikke sidde nede i et hul i jorden. Vi kunne jo snildt have returneret efter frokost og fortsat i udstillingen med vores billet-emblem. Museet har et problem med at tage udgangspunkt i publikums forventninger og fordomme; give dem ny viden og systematik, og samtidig være engagerende og interaktive. Man kan tro, at søfartsmuseet glemmer en kernegruppe blandt drenge og fædre, der elsker tal og fakta? Kunne man tro, at museet med vold og magt skulle smide noget ud med badevandet? Som vi nu står og savner?