 |
| Train of Ideas |
Besøgt på Rådhuspladsen i København d. 29.4. 2011. Det et en rejseudstilling, der virkelig vil fortælle en hel masse i seks containere. Der er fyldt en masse detaljer og oplysninger ind. Det er velbearbejdet og design og kvalitet er fint. Interaktiviteten er sine steder påklistret, men velment. Problemet er nok bare, at der er så meget, at man bliver overvældet og forvirret: Hvad skal man fokusere på? Oplevelserne skulle nok have været meget mere koncentrerede om noget mindre, der virkede stærkere og lagde op til samtaler og eftertanke. Man låner folks tid på Rådhuspladsen, og alm. gæster ville ikke kunne kapere ret meget. I øvrigt havde udstillingen været bedre tjent med at stå på et jernbanespor - hvilket den også gør de fleste steder, fik vi oplyst. |
 |
 |
| Der var fra Hamburg-udstillingsdesignfirmaet Kunstraums side leget med alle mulige udtryksformer. Og meget af dette var ganske udmærket. Tag nu disse fire små dias-shows inde i spejlvæggen i rummet "The world of all - responsible sity". Man tog hovedtelefoner på, trykkede på sprogknappen (default var der det første billede derinde) og så startede et diasshow med klassiske 3D slides. Skarpe billeder, overgange mellem billeder var med det lækre, mekaniske touch, som står i dejlig kontrast til powerpoint overgange. Historierne var gode, der blev ikke lagt fingre imellem: Verden idag og de hidtidige gode intentioner omkring bæredygtig udvikling er ikke slået igennem. Lad os se det i øjnene. |
 |
| Et gennemgående element er 6 film med samme hovedfigurer, en datter og hendes far. De var gode, rolige, eftertænksomme og åbenhjertige. Befriende langt fra nutidens marketings-film. Det var lavet sådan, at der var tre headsets i hver af disse "udgangs-rum". Man havde valgt denne løsning sikkert for at give mere ro og mere koncentration. Men man kunne ikke re-sette filmene, så man skulle være lidt heldig for at få chancen for at starte rigtigt. Og man kunne ikke tale sammen - hér ville en mikrofon have været god, så de tre faktisk kunne snakke sammen. |
 |
| Her sidder Lisa netop med et headset, der tillader os at tale sammen, mens vi også lytter til guidens stemme. Vi bliver kørt rundt i en Hamburg bybus og hører om Hamburg som Geen capital 2011. Desværre gled illussionen om busturen noget ud, for vi kom i nogle synsvinkler (som hér), hvor bussen bestemt ikke kunne køre - det kan gøres meget bedre - tag en tur til Malmös ny centralstation (nedra)! Også den dumme Windows ramme var ødelæggende for illussionen - med en lille besked om at der ikke var fundet trådløst netværk. Men bemærk sprogvalg-knappen! Meget sød, og sprogsporene var parallelt tilgængelige, og man startede ikke forfra ved sprogvalg. Både godt og skidt, kunne man måske mene. |
 |
| Hver af de seks containere havde naturligvis en visuel identitet. Det var ikke hele tiden oplagt, hvordan den hang sammen med temaet, hér fx "The city of the people". Men Kunstraum viste, at det med enkle midler kunne lade sig gøre at give en masse stemning i containerne. |
 |
| I "My world - the city and nature" var lydbilledet bestemt af lydpulten foran i billedet (frøer, fårekyllinger, fugle mv.). Udover at den fungerede lidt underlig, så var rummet fint. Kunsten er så at få de "rette tanker" indført i den stemning, man har lavet. |
 |
| Teksterne i udstillingen var et nummer for sig selv. Lange linjer, kapitæler, og som her håbløse spejlinger gjorde teksterne svære at bruge. Personligt var jeg på nippet af at give helt op overfor denne type af tekster. |
 |
| I "My world - the city as a habitat" kunne man angiveligt skabe sin egen by efter en langstrakt procedure ved en ringe fungerende touchskærm. Og når man endelig var i mål, så blev byen nede på de to store skærme kun i meget ringe grad forandret. Skuffende - og et brud på kontrakten med gæsten! |
 |
| Forurening af Europas floder. Fint med skanneren (godt gammelt trick), men det var umuligt at blive klogere, for man kunne ikke se to resultater samtidig og dermed sammenligne. Tallene siger jo typisk ikke noget i sig selv, det er sammenligningen der tæller. Skærmen skulle selvfølgelig have været opdelt i to, så man kunne sammenligne. |
 |
| Der var i rummene fordelt nogle "færdigkøbte" interaktiviteter. Vandorglet her er et eksempel på det. Hvorfor det lige var blevet sat her, var noget ubegrundet - men det er altid lidt sjovt. I øvrigt slog man tonerne an lige til højre for vandstrålen - det skulle man nok ikke opdage når musikken spiller. |
 |
| I rummet "The world of all - solutions for the future" dukkede der også et eksperiment op. En klassiker, som i dette tilfælde måske kunne retfærdiggøres ved at snakke om tab / ikke tab i el transmissionsnettet. Men i al væsentlighed løsrevet - men underholdende. Links: |