Udviklingsafdelingen Museumsbesøg Universeum

Universeum, Göteborg, besøgt af Poul d. 6.12. 2002 Museet kombinerer et moderat stort Science Center (100 opstillinger af vekslende kvalitet) med akvarium og trope-zoo. Beliggende rigtig centralt ved Korsvägen nær Liseberg, konferencecenter osv. Hovedbygningen med butik og café med gadeadgang rummer Science Center, og div. faciliteter, således at trappepartiet vender ind mod bjergsiden (bjerget er dét, hvor tivoli-parken Liseberg også ligger, de har så at sige bagsiden af bjerget til deres rutchebaner).

Øverst svenske koldtvands akvarier bygget sammen med et vandløb helt oppe fra toppen.		Der var koldt i rummet, og det går jo også ud over padder og slanger, der lever i rummet...
Mellem huset og bjergsiden er der tropezoo, hvor bjergsidens bratte fald udnyttes til et spændende oplevelsesunivers. Oven over tropezoo er der varmvandsakvarier (hajbassiner og hvad der hører til sådan noget).		En række broer fører fra Science Center bygningen ud i tropezoo.
Kæmpestore ører Stereo-spion lytteparaboler. Flot gennemført med rotationssymmetrisk trappestige-platform, så også mindre børn kan bruge opstillingen, fx sammen med sine forældre. Lytter til en radio, der står 10 m. væk. Radioen kan dog sagtens høres af alle andre.		Er i sin drejning begrænset, så man ikke kan aflytte andre frit i rummet. Måske er det udført af pædagogiske grunde, hvad ved jeg. Reguleres kun i horisontalt plan.
Flottere udført end spionparaboler set andre steder, men hvis vi havde den udover forhallen, så skulle den selvfølgelig være opsat på solidt kugleleje.		Nedløbsrørsorgel Vores version er tilføjet en trykluftpistol. Større drenge synes det er herligt at bruge pistolen til at puste på hinanden med, så det kunne være svært at komme til at bruge den rigtigt på rørene...
Men det gav faktisk en god tilføjelse, for melodierne kunne man udføre bedre, lave udtoninger osv. Lyden er lidt som en panfløjte. Men ikke larmende.		Lav en digital besked og aflyt den Ved den ene station opfordres man til at lave en digital besked (maks. 30 enheder) og mens man skriver bogstaverne ser man nummret på ASCII tegnsættet (1 - 255) på skærmen og hvordan man på syv pladser (0-1) entydigt skriver et bogstav.
Man printer sætningen ud på en papirsstrimmel, som dukker ud til højre bag en lille, bøjet akrylskærm. Den kommer fint og hurtigt ud, og man river selv af, så skæret er V-formet, klar til at gå ind i en kortlæser lidt væk. Det var knap nok markeret at man kunne få læst beskeden op et andet sted, så mange opdagede ikke den “helt store attraktion” i legen. Et pædagogisk problem ved strimlen er at “forsiden” er spejlvendt af ASCII koden, som den bliver vist på “skrive-skærmen”.		Man fører så strimlen ind i læseren.
Min lille, ydmyge besked blev læst nydeligt op med svensk accent. Ikke en svær kunst, men alligevel var der rigtig mange børn der fik oplæst en fejlmeddelelse (der var to slags, én hvor indlæsningen helt kiksede, og én hvor man hev strimlen for hurtigt igennem læsere. Der stod Lernout & Hauspie på skærmen for den digitale oplæsning.		Den sidste var ufrivillig morsom, fordi den sagde, at beskeden ikke lod sig læse op! - var det for frækt hvad man havde skrevet? - nej, såmend ej). Men lykkes det, så vises sætningen på skærmen (kunne godt være layout’et lidt bedre!) og sætningen læses op på pænt svensk! Meget fornøjeligt for børn og voksne.
Der var lidt langt mellem de to arbejdsstationer.		Rørpost 3 poster, man kan desværre ikke komme til at lægge beskeder, men man kan sende patronen (der ikke var let nok at opdage!) væk fra det sted, den aktuelt befinder sig.
Der er et skiftespor undervejs, og det er lavet sådan, at patronen fra post 2 til post 3 må ud forbi skiftesporet, der så skifter og luftstrømmen ændrer retning, så patronen kan komme videre til post 3 (til venstre i billedet). Meget sjovt, selv om det nu var sjovere i Louisiana, hvor man kunne sende beskeder i form af bogstav-bolde, hvilket dog kræver mere logistik (og publikums disciplin).		Finurlige lamper i cafeen Teltdugs”puder” med lyskilde i midten. Varmen puster tilsyneladende puderne op, så de er helt udspændte, når de lyser.
Kloden sat op over brændpunkt i tyngdekraft-skallen Hvis man synes at tyngdekraftlegen med stålkuglerne skal illustrere planeter og stålkuglerne satelitter eller kometer, så er det oplagt at stikke planeter på en stang over hullet. Stangen går bare op midt i det hul, der er i bunden til afløb i forvejen.		Anderledes luftpudebænk Instruktionen sidder på lamineret ark. Man sætter selv en retningsbestemt trykluftpistol ind i enden af bænken. Man opfordres til at afprøve hvordan arket glider forskellige steder på bænken. Man finder (måske) ud af at bænken suger tættest ved pistolen og puster i bagerste ende. Hvis der havde været en mere inspirerende ting at køre over bænken, tror jeg det kunne blive rigtig sjovt.
Pust bolden op i røret! Akryl cylinder, åben i toppen. Hul større end softbolden 50 cm. over bundpladen. Med trykluftpistolen skal du løfte bolden helt op! Det sværeste punkt er forbi hullet!		Meget morsom leg, dog var pistolens aftrækker noget tung, så selv en voksen bliver træt af at holde den presset i bund.
Hæng en farveskala op. Hvid kugle sidder fast i toppen af trapez’en, rød fast i højre spids af trapez’en. Sæt nu alle de andre kugler op i trapez’en. Måde at lege med pigmentfarvers opdeling mellem hvid og sort og to udvalgte farver (rød og grøn). Kuglerne hænger med magneter, og ligger i “depot” forneden. Burde have været elektromagnet, så kunne de jo falde ned af sig selv...		Hvorfor er solnedgangen rød og himlen blå? Trekant-sfære med skummetmælksagtig væske (to påfyldningsskruer i toppen, der var fordampet lidt af væsken). Forskyd en lille koldtlyshalogen op og ned og se væskens farve fra siden og ret forfra. Virkede rimeligt godt, men ikke overvældende.
Newtonringe To glasplader (ca. 20 x 15 cm.) ligger sammen. Belyses bagfra (af kompaktlysstofrør). Man ser newtonringe, og trykker man pladerne sammen, så rykker ringene sig.		Fint 100-kroners supplement til sæbeboblehistorierne! Skal huskes!
IR-følsomme, solcelledrevne robotter Rund plade, nedefra belyst (lidt blændende), trykknapper udfor en række lysdioder (og to lag IR-dioder). Pladen er opdelt med tape i 4 ens lagkagestykker. Tilkald robotterne ved at tænde lyset. Ulogisk at man bliver blændet af lyset fra pladen og at man tror at man bruger lysdiodernes relativt svage lys til at tiltrække robotterne. Men det virkede, og var ret sjovt, MEN langsomt.		Robotterne har to “øjene” med IR-sensorer, og solpanel på bugen og ryggen (de sidste nok mest for at illustrere princippet) og bevæger sig ved at aktivere små elektromagneter, hvis lille jernkerne skydes ud (og lidt tilbage) når den får strøm. Solarbotics, Photopoppe 4.2 b