Museum für Naturkunde, Berlin

Besøgt 1. januar 2009.

I etaper og senest i juli 2007 kunne det gamle, østtyske museum stolt åbne nye afsnit, som markerer en overgang mellem gammeldags og moderne museologi. Ved indgangen til den store forhal med dinosaurer-skeletter møder man denne raptor, som gennem vinduet stikker hovedet ud af sin museumshal og byder gæsterne ved billetlugen velkommen.

Forhallen er domineret af den største nogenlunde hele dinosaur, man har fundet, nemlig en Brachiosaurus. Hovedet befinder sig i 13 meters højde. Men bemærk at gæsterne er i færd med noget her lige i forgrunden.

De kigger nemlig i nogle særlige kikkerter, der viser en udvidet og tilføjet virkelighed (augmented reality). For man kigger rundt i en levende situation med de dyr, der er udstillet som skeletter.

Man har tilsyneladende også syntes at man skulle kunne kigge ind i denne udvidede virkelighed uden kikkert (tja, hvis man nu er kørestolsbruger), så der er også en monitor med "pegepind". Det er en rigtig fin idé. Men dog ikke helt gennemført. Man starter med at kigge på et billede af det samme, man ser med det blotte øje, nemlig skeletterne. Når man så får fundet et af de to "aktiverings-positioner", så forvandles et af dyrene (der er fire film i alt af hver sit dyr, to fra hvert hjørne) med indvolde og muskler og hud. Og så starter en lille handling, hvor dyrene bevæger sig væk fra den position, de stod i som skeletter. Måske skulle man i stedet have ladet gruppen blive stående i sen kridttid, med benene samme sted, mens de spiste. Man skulle så kunne zoome og kigge rundet, måske hele vejen rundt og studere landskab og andre dyr omkring sig. Så skulle der heller ikke have været nogen start og slutning.

Brachiosaurus'en rager op i trækronerne (den spiste af nåletræerne), mens en diplodocus (alias Lillefod) må nøjes med grenene længere nede på træet.

Næste rum introducerer Jordens geologi. Omdrejningspunktet er denne, kæmpe globus, som fra denne side illustrerer jordens indre.

Men for 3/4 vedkommende bruges globussen til at vise film på fladskærm. Det er meteor nedfald, pladetektonik, bjerge, klima og andet godt, der kører film om. Man bruger teknikken med "røntgenbilledet", så når skærmen bevæger sig, så er den "gennemsigtig", og folk følger med skærmen (og træder lidt på hinanden), men så stopper den og man ved, at nu kommer der en ny, pædagogisk film at se på.

I næste rum, en kæmpe højloftet trappehal, ligger folk ned. Har det netop overståede nytår taget hårdt på gæsterne?

Måske. Men de kigger også op i loftet hvor der kører en nedtælling. Og lidt efter starter en 3 minutter lang film, der begynder med Big Bang og årene kører fremad mod vores solsystems dannelse, jordens og månens dannelse. Tysk tale fra hovedgærdet i den runde sofa.

Umærkeligt sænker projektionsskærmen sig, så da jorden er skabt er projektionen lige hen over hovedet på beskuerne. En meget fin virkning.

Og nu starter en rejse ud i rummet, alt mens projektions-mekanismen løfter sig. Vi måler nu ikke tid, men måler afstande. Lige nu passeres Jupiter. Absolut det bedste af den slags jeg har oplevet.

Evolution in Action hedder det nyeste afsnit inde bag rum-rejsen. Hallen starter med en væg med enormt mange udstoppede dyr, der viser arternes mangfoldighed, som vi har set det på det tilsvarende museum i Paris.

Er man nysgerrig og gerne vil have navnene på dyrene, så må man frem med forstørrelsesglasset og kigge på en af de to oversigter på pulten foran væggen.

Udstillingen handler om hvad der har fået evolutionen til at finde sted. Man stiller gode, jordbundne spørgsmål, som alle kan forholde sig til: fx hvorfor har zebraen fået striber? Svaret befinder sig under luppen til venstre i billedet, hvor man kan se en tetse-flue. Gæsterne til højre kigger på en film, og studerer et kort over de livsfarlige fluers udbredelse og hvordan hestene har måtte camuflere sig mod fluernes angreb i de områder, hvor der er mange tetse-fluer.

Efter en 10-12 af sådanne historier er man kommet ned til hallens slutning. Her kan man sidde ned og man bliver præsenteret for de store, filosofiske spørgsmål. Hvad har videnskaben at sige om gud? Citater fra Einstein og andre koryfæer.

Og det kan det voksne publikum i al fald godt lide. Udover disse fine, nye afsnit, så rummer museet også en række gamle, utroligt traditionelle udstillingshaller med udstoppede dyr og fremviste sten.