Udviklingsafdelingen Museumsbesøg Wonderworks i Orlando |
Besøg på Wonderworks i Orlando |
Wonderworks er et mindre, børneorienteret og kommercielt museum, vel beliggende på International Drive i Orlando. Hér ligger en masse hoteller, restauranter, butikker og mindre forlystelsessteder. Bygningen er udefra spektakulær. Juli 2004, Poul Kattler Desværre er det indre knap så interessant. Scenografien går lidt efter det væltede hus, tilsigtet grimt, men desværre også snavset, støjende, snævert. Sigtet er ikke som sådan at undervise/lære science, men måske (og med lidt held) at liste science ind i hovederne på børnene. Man fik nu ikke meget for pengene. Øverst oppe var der en spillehal (spillekonsoller) hvor man måtte betale ekstra for at spille. Da jeg var der, var der skolebørn, der sandelig ikke så ud til at få andet end underholdning (og kaos) ud af besøget. Alt i alt et museum, der fx ikke vil falde i Benjamin's smag.... |
||
En sjov tilføjelse til den roterende spiral. Man opfordres til at kigge på centrum af spiralen i 20 sekunder. Prøv så at kigge på næsen af din kammerat! Hovedet bliver større og forvrænget. |
De har også en fakirseng. Men den mener de øjensynlig ikke kan fungere uden bemanding. Ret kedeligt job at bestyre den opstilling! Bemærk den simple "hovedpude", nemlig blot en plade lagt ovenpå sømmene... |
|
Dansecumputerspil til to personer. Du får instruktioner på skærmen, musikken spiller, og du skal så følge instruksen ved at træde på de forskellige plader på gulvet. Kan købes færdig. Ikke særlig smukt design. |
Eyetrack-leg. Et videokamera sidder over en stor tv-skærm, som drengen kigger på. Kameraet registerer hans bevægelser og han kan nu score points ved at bevæge arme og ben og fange fisk og undgå hajer og brandmænd. Ganske velfungerende, men legen kan gøres endnu simplere, har vi set med Sony's udstyr. |
|
Der har dog været en faglig konsulent indblandet. Hér får man et dejligt, drilagtigt spørgsmål om hvilken farve sæbeboblen får lige før den brister. I flg. Lene så bliver sæbeboblen mere farveløs lige før den brister. Det synes jeg er svært at observere, men det er sjovt at kigge efter! |