DJK-udflugt til Prag mv. september 2004

Jeg hedder Poul Kattler og var rejsedeltager på udflugten. Jeg bringer nogle udvalgte fotos fra turen. Og to videoklip er der også at hente. Skildringen hér er på ingen måde fuldstændig, men en smagsprøve fra en dejlig tur d. 9.9. - 12.9. 2004. Tak for turen!



Torsdag d. 9.9. DJK-udflugten går med tog fra København / Jylland til Prag. Foto af buebro og borg i bjergene langs Elben på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet.


Fredag d. 10.9. Det store 4-koblede tjekkisk byggede damplokomotiv 475.111 fra 1947 rangerer hen til togstammen af samtidige personvogne. Praha-Smichov.


Lokomotivet er nu sammenkoblet med vognene og beundres af rejsedeltagerne alt mens vi går ombord.


Personalet er ved at foretage forskellige kontrolprocedurer før afgang.


Under opstigningen i Prag, vi kører af den såkaldte Prager Semmering bane, der ikke benyttes så meget - men til gengæld er meget flot!


Fotostop ved Kacice. De, der ønsker det, er blevet sat af, kravlet ned af skråningen og altimens er toget bakket langt væk.
På kommando fra den tjekkiske turleder starter toget og sætter passende fart på under den rette damp- og røgudvikling alt mens det passerer kæden af fotografer. Man står ikke i vejen for hinandens fotos eller videooptagelser.


Samme sted.


Toget skal selvfølgelig bruge en lang opbremsning, før det får stoppet og bakket tilbage til fotograferne, der glæder sig over det flotte resultat.


På Luzna station møder vi museets blå tenderlokomotiv, der er ude at køre prøvetur.


Fotostop i forbindelse med forventet overhaling i Sadek.


I Veletice stod vi af og toget bakkede tilbage for så at trille ind på den lille landstation igen. Jeg tog en lille videosekvens (åbner i eget vindue, tillad pop-ups!).
I høj opløsning til ADSL / bredbånd (1,7 Mb)
I lav opløsning til modem (251 Kb)


Ikke alle fotostop kig helt upåagtet hen. Hér ved Roztoky er bl.a. denne lille dreng meget optaget af hvad der skal ske. Nu har han boet her hele sit liv, og magen til sceneri har han dog aldrig oplevet.


Efter fotograferingen kravler DJK-holdet ombord i toget igen alt mens nogle lokale undrende kigger på!


Krydsning i Roztoky. En anden lille dreng gør lidt som de store drenge blandt togets personale: Står og kigger på det imponerende grej!


Fotostop med de sidste solstråler. Ujezd.


Ved fotostoppet i Ujezd tog jeg også en lille videosekvens:
(åbner i eget vindue, tillad pop-ups!).
I høj opløsning til ADSL / bredbånd (2,8 Mb)
I lav opløsning til modem (413 Kb)


Vi havde fået masser af togoplevelser den dag, men ikke så store kulinariske oplevelser. Det rådede fire af os bod på ved at gå på restaurant i Folkets Hus, Ubecni dum. Flot, flot sted.


Og så kunne vi spise med kniv og gaffel, og prøvede at undgå at kulstøvet faldt ned på den kridhvide og stivede dug.


11. september. Rundt i Prag. Udsigt over det centrale Prag oppe fra Teknisk Museum.


Nybygget endestation for 3 sporvognslinier i forstaden Barrandov SV for Prag.


Hernede var sporvognene i eget tracé med de fineste, arkitekttegnede stationer.


Henover dalen, som Prager Semmering også passerer ligger sporvejen på egen bro.


Også på det ældre sporvogns skinnenet kører sporvognene ofte i eget tracé som her over Moldau over til Praha Troja.


Det var ikke altid man kunne få siddeplads. Hér i rute nr. 15 på vej mod Holesovice er Tatra T3-solovognen godt fyldt!


Jeg kan godt reklamere lidt for lidt andre jernbane-relaterede ting på denne hjemmeside:
Fra en måneds togtur med Amtrak juli 2004
Fra turen i anledning af Fugleflugtsliniens 40 år maj 2003.