Achensee Bahn

Besøgt i oktober måned 2006

Fra Jenbach til Achensee i Tyrol findes der er herlig, lille tandhjulsbane af 6,35 km. længde. I modsætning til de fleste af denne slags slutter den ikke på en bjergtop, men går fra Inn dalen med en 3,5 km. tandhjuls etape (16% stigning) op over en kant, hvorfra det med adhæsion går moderat nedad til den idylliske bjergsø Achensee, hvor banen korresponderer med bådfarten.

Vil du se de mere turistmæssige naturfotos, så klik hér!
Vi skal nu opleve banens drift nogle få dage før sæsonens slutning i oktober 2006. Lokomotiv nr. 3 (fra 1896) er opfyret lidt efter kl. 10 om formiddagen, og bliver af lokofører og fyrbøder manuelt forskudt hen til service-sporet, hvor der skal toppes op med kul og vand. Bemærk sporet til højre for remisen. Her starter strækningen med tandstænger op mod Achensee.

Jenbach banegård (530 m. over havet) er udover Achensee Bahn også endestation for Zillertal Bahn og standsested for de fleste passagertog hos ÖBB, både øst-vestgående og nord-sydgående tog.

Så er nr. 3 er klar til første tur. Lokomotivet er ydersæsonens eneste trækkraft på banen og er ude at køre fra kl. 11 til 17. Der køres ikke om vinteren, hvor lokomotiver og vogne vedligeholdes, så de vedbliver med at være i fineste stand, trods at al materiel stammer fra omkring banens åbning!

På første tur med afgang Jenbach kl. 11.00 medtages der kun én vogn, der sagtens kan rumme passagererne på denne flotte efterårsdag. Man aner lokomotivets tandhjul, der ses under det store 3-tal.

Så går det ellers opad på etapen med tandstænger. Systemet er Riggenbach, og tandstangen er også den originale fra 1889. Det var kram, de lavede dengang! Ingeniørerne har omhyggeligt lagt banen, så at man kunne holde sig til en jævn stigning på 16 %, og det uden tunneler eller større terrænarbejder.

Midtvejs på station Eben (betyder ligeud eller flad på tysk) løber lokomotivet om og kører nu forrest ned ad moderat bakke uden tandhjul med maks. 2,5 % fald. Dette dagens andet tog medfører også en åben vogn og toget har hermed opnået normal størrelse. Vognene er – som lokomotivet - også originale, og er bragt tilbage til deres oprindelige udseende efter en lang periode, hvor de var beklædt med brædder.

Før ankomst til endestationen er lokomotivet kørt om og skubber toget de sidste 100 m til anløbspladsen ved Achensee (søen ligger til højre udenfor billedet). Passagererne er på vej til båden, der befordrer dem videre i det populære ferieområde omkring søen med stednavne som Partisau og Scholastika. Fyrbøder har monteret damptryk til pumpen (et såkaldt pulsometer), der fra søen henter frisk vand til lokomotivet, alt mens han tager en smøre-runde.

Returløb, hvor der bliver piftet grundigt med dampfløjten, fordi alle overskæringer er ubevogtede! Hér er toget på vej ind på Maurach holdeplads med to lukkede vogne på krogen. I Maurach er der mulighed for at tage svævebanen Rofan Seilbahn op til et vidunderligt vandreterræn i 1800 – 2300 meters højde.

Bagerste vogn skal hjælpe lokomotivet med at bremse nedad bakke. På adhæsions strækninger betjener togføreren det gule håndtag (til venstre udenfor billedet). På tandhjuls strækninger (som hér lige syd for Eben) foregår opbremsningen med det røde håndtag forbundet til bremseklodser på vognens tandhjul. På opturen betjener togføreren lokomotivets dampfløjte nidkært ved de ubevogtede overskæringer.

Fyrbøder har meget at lave. Det er ikke fyraften før han også har renset røgrummet for slagger efter dagens tre ordinære ture. Den travle mands hudfarve er ikke en ulempe i jobbet, men næppe grund til at han besad sin vigtige position blandt personalet.

En lidt mere udførlig beretning er blevet publiceret i tidsskriftet Jernbanen.

Rejsetips:
I Jenbach er der mange gode og billige gasthaus.
Camping lidt væk fra byen
Links:
Achensee Bahn
Foto-indtryk fra bjergene i dette nabolag
Andre tandhjulsbaner i Østrig (allesammen sommer-baner):
Schneebergbahn og
Schafbergbahn