Når du vil købe billet, vær så opmærksom på at billetten kan være sammensat på to måder. Hovedreglen er separat plads i sove/liggevogn kombineret med en strækningsbillet, eller - som særtilbud (sparnight) - en billet med alt inklusive, som typisk koster det samme uanset strækningen, fx 79 euro med sovevogn. De billigste billetter sælges i lavsæson og i et begrænset tal (ligesom til fly-rejser) - men er mulige at få fat i, hvis man er fleksibel med sine rejsetidspunkter
Priser i sove- og liggevogne:
Kategori |
Pris per plads og per vej (normalpris) |
|
Sovevogn, delt 3-personers 2. klasse |
40 euro |
Sovevogn, delt 2-personers 2. klasse |
60 euro |
|
|
Liggevogn 5 sengs benyttelse |
10 euro |
Sovevogn, 1-person 2. klasse |
100 euro |
Sovevogn, 2-personer 1. klasse |
60 euro + 1. klasse |
Sovevogn, 1-person 1. klasse |
100 euro + 1. klasse |
Bundt af billetter |
Om de forskellige kategorier komfort, så se detaljerne hér!
De billige sparnight bliver solgt fra fire måneder før rejsen (121 dage). Strækningsbilletten (Europa special) sælges fra tre måneder (91 dage) før rejsen og er udbudt til salg, så udbud og efterspørgsel bestemmer prisen, fx København til Prag med liggeplads for 49 euro - indtil den rammer standardprisen (som er noget højere).
Det er temmelig kaotisk at sikre sig de bedste priser, ligesom ved køb af flybilletter. Prisen kan risikere at falde, men som hovedregel stiger den, jo tætter man kommer til rejsetidspunktet. Lad være med at købe mange samtidig. Køb dem 2-3 ad gangen. Vent en dag eller to. Køb de næste. Man øger nemlig selv prisen ved at skabe efterspørgsel.
Billetter kan købes:
- DSB udlands-billetsalg (kan ikke anbefales, besværligt, accepterer fx ikke BahnCard)
- DB Bahn telefonsalg 0049 180 6 99 66 33 (to gange tast 1, evt. vælg engelsk) - oplagt hvis du har BahnCard, oplys nummer og de har alle oplysninger på dig, sender gratis billet. De kan skaffe de bedste priser.
- City Night Lines hjemmeside (svært, for ofte sælger de ikke on-line biletter til CNL)
Gruppe strækningsbilletter (mindst 6 voksne) kan man købe 12 måneder før rejsen, dog først fra køreplansskiftet. Så tidligt kan der opnås 70% rabat af normalpris. Gruppebillet kan bestemt ikke altid betale sig. Kombination gruppe-strækning + pladser fungerer 121 dage før (hjem)rejsen.
BahnCard 25
Rejser man fx tre gange om året på lange stræk i Tyskland, så køb et BahnCard 25. Det giver 25%, og nogen gange mere på alle billetter, dog ikke på sparnight. PAS PÅ: DSB's udlands-billetsalg giver kun BahnCard 25 rabat, hvis der er tale om fuld pris. De siger at de ikke giver rabat på rabatbilletter. Det ikke i henhold til DB's regler, men det synes DSB er ligemeget.
DSB og Deutsche Bahn kører ruten fra Aarhus/København til Hamburg i et samarbejde, men hvert selskab er ansvarlig for eget område.
Vinnie Henriksen fra DSB skriver til mig d. 23.2. 2016:
Deutsche Bahn og DSB har også to forskellige prissystemer.
Hos DSB er det muligt at købe forskellige typer billetter til Hamburg. Den billigst mulige billetter er en Orange Europa (++), derefter Orange Europa + og Orange Europa. Billetterne sælges som en enhedspris, uanset om den danske station er beliggende i Jylland, på Fyn eller Sjælland.
Orange Europa (++), Orange Europa (+) og Orange er rabatterede tilbud, og det er ikke muligt at opnå yderligere rabat.
Det er muligt hos DSB at købe en normalprisbillet til Tyskland, hvor der fratrækkes 25 % med et BahnCard25. Det er desværre også den eneste billettype, hvor det er muligt at opnår 25 % rabat med BahnCard25.
|