Miniatur Wunderland øvrige afsnit | |
Miniatur Wunderland er verdens største modeljernbane. Siden de blev udnævnt i Guiness Book of Records, så har de kunne udvide, uden at det hele partou har skullet hænge sammen. USA og Europa hænger fx sammen med spor under hovedganglinjen. Der udveksles også nogle tog, men sjældent. For der skal helst ikke køre helt forkerte tog rundt. Alligevel er der nogle "fejl" indimellem, som kendere kan lægge mærke til! |
|
Las Vegas banegård modtager et Amtrak "superliner" tog af ny dato (på andre tider ses der også Amtraktog med ældre bemaling). |
|
Et UP godstog holder stille, fordi et andet, kort godstog er gået i stå lige indenfor tunnelen. Personalet får ikke en direkte alarm, når noget går galt. Men de kan se, at togene er gået i stå i "blokkene", dvs. i de afsnit, som alle strækninger er inddelt i. Blokkene markerer også, hvor langt der skal være imellem togene. Står alle blokke i "rødt lys", må der være noget galt og personale sendes ud i anlægget. Operatøren snakker med walkie talkie med fjernstyringen, der får UP toget til at hjælpe det strandede godstog, der står et lidt vanskeligt tilgængeligt sted. Et anakronistisk autotransporttog tæt ved Las Vegas. Der er godt nok et GM lokomotiv (MY-prototype) i front (ses ikke på filmen), men det pågældende "markedsføringslokomotiv" kørte aldrig i USA. Passagervogn og fladvogne er europæiske. Men toget er havnet hér i USA, fordi der her findes et bil-lade anlæg, så denne dag var det et europæisk tog, der stod for opgaven med at hente og bringe lastbilerne. Utroligt at det fungerer helt rigtigt. Når det tager lidt tid i filmen at få lastbilerne af toget, så skyldes det en trafikprop på landevejen! |
|
De store lastvogne i USA er sjove at kigge på. Og kig godt efter skiltene. Det selvlysende med gule bogstaver skifter budskab (lige nu: "Road may be icy at times"), mens at billboard'et midt i billedet siger "Send your next letter to one of our boys in Vietnam!" |
|
På "bag kulisserne" rundtur kommer man for alvor til at se de rigtig mange meter skinner med tog, der udgør mere end 3/4 af al skinnelegemet. Der er nemlig enormt meget depot-spore, hvor togene holder hvil og sikrer maksimal variation på banen. Der er næppe et tidpunkt på dagen, hvor der samlet set gentages et forløb! Lokomotiver serviceres efter en fast (computerstyret) plan, så de kan fortsætte deres levetid ud. Til slut kasseres de, og der indsættes fabriksnye fra de mange leverandører. |
|
Godt nok er anlægget digitalt styret, men der er mange, mange analoge sikringer indbygget. Alle de hvide bokse er sikringer og strømforsyninger, der er centralt overvåget. Røgalarmerne giver rigtig god mening med al det træværk og kork under skinnerne! Og det hele er video-overvåget fra fjernstyringscentralen. |
|
Alle de mange lamper (de fleste er per 2013 dioder) forbindes én for én. Der giver enorme bundter, som går til de forskellige sikrings- og strømforsyninger. Normalt ser anlæggets huse også pæne ud på bagsiden, men Las Vegas er en undtagelse, hvor højhusene ingen bagside har. |
|
Flying Dutchman sejler rundt omkring et isbjerg i horisonten nord for Skandinavien. Som rigtig mange små trykknap betjente aktiviteter, er skibet med en magnet knyttet til et kædedrev under krydsfinerpladen. |
|
Hamburger Sports Verein's (HSV) sportsstadium er opbygget i lidt mindre skala end H0 (som er 1:87). Havde skala været rigtigt, ville det have virket al for stort i landskabet. Ustandseligt spiller hjemmeholdet mod St. Pauli's hold, som er det andet store Hamburg-hold. Og hver gang vinder HSV, hvilket har medført bebrejdelser fra gæsternes side. |
|
Det er heller ikke populært i modellen at HSV vinder. Denne skare St. Pauli tilhængere med karakteristiske brune, stribede fans-trøjer og sørøverflag vil ind i det fyldte stadion af bagindgangen, men er afvist ved porten og holdes i skak af kampklædt politi og blå blink. |
|
Rundt omkring er der gemt små scener, der ikke kan ses fra almindelig tilskuer vinkel. Som hér i USA, hvor brudens fader tvinger en bondeknold til at besinde sig og gå til giftefogden sammen med den meget højgravide kvinde. |
|
Der kommer flere og flere små skærme ind i Miniatur Wunderland. Som hér ved Knuffingen lufthavns underjordiske banegård. Afgangsskilte og oversigtsskilte er skærme, der skifter! |
|
I Skandinavien er der et stort område med vand, der bliver besejlet af skibe. Et ad gangen. Skibene er gerne ikke helt i rigtig skala, ofte er de lidt for små for at passe i landskabet. Hér er vi i det skjulte depot, hvor Scandlines storebæltsfærge gemmer sig. Der er magneter langs bolværket, så skibene kan skubbes ud fra kaj, når det er tid at sejle, hvilket ikke kan foregå pænt med færgernes egne skruer. |
|
Det havde ellers været meningen, at skibstrafikken skulle have været automatisk styret af computerne ligesom alt andet i anlægget. Ved hjælp af et system med ultralyds "syn" og infrarød kommunikation (som nu med held bruges i lufthavnen). Men det lykkedes ikke. Automatikken kunne ikke håndtere vandets bevægelser i havneterrænet, og så sejlede skibene på det ynkeligste ind i bolværk og kajer. Nu er skibene fjernstyret og denne dame står ude af publikums synsvinkel med fjernbetjeningen (bemærk den lange antenne). |
|
Så langt op ad floden i Norge kan skibene ikke sejle. Men der er en kanal med fungerende sluseværk, hvor mindre skibe kan sejle op! |
|
Lillebæltsbroen er opbygget med dobbeltsporet jernbane. Den forbinder Danmark med Norge! Et DSB godstog fra de gode gamle dage med to MY'ere kravler op ad broen på den danske side. |
|
En dansk bondegård fra 50'erne med traktor og dyr i løsdrift. Pænt oplyst... |
|
Mellem Østrig og Knuffingen skal de "internationale" tog op af en voldsom stigning. Det foregår inde i et bjerg, men kan observeres fra hovedganglinjen i udstillingen. |
|
Bjerget ses til venstre og et østrigsk IC-tog passerer netop over hovedganglinjen til det tysk inspirerede Knuffingen. Det er noget i retning af 1½ meters stigning! |
|