Sydlige Ægypten og Nord-sudan

Khartoum, d. 8.10.82

Jeg håber ikke at brev-pausen har forskrækket nogen, den skyldes simpelthen, at vi ikke har kunnet sende breve før nu her i Sudan. Jeg vil med det samme gøre det klart: Alt er OK. Ja, faktisk har vi diskuteret om vi ikke har været urimeligt heldige med at alt er klappet fint, ingen uheld og efter omstændighederne et godt helbred.


På vej mod oasen El Faiyum (næsten sammensmeltet med Cairo-området) gør vi holdt for at få drikkevand. 20.9.

Se kort.
Jeg tror ikke at rejsegruppen er helt enige i vurderingen af Ægypten. Nogen (deriblandt Annegrete) mener, at det var meget anstrengende med de mange mennesker omkring én, folk er ret påtrængende – men jeg mener selv, at folk i al almindelighed er meget flinke, gerne vil i kontakt med os; om end deres venlighed og opmærksomhed kan være svær at gengælde efter en hel dags smilen, snak i det allersimpleste engelsk og hilsener.

Omfattende dueslag i El Faiyum. 20.9.


Kokos- og dadelpalmer ved en af de allesteds nærværende kanaler. 20.9.


En flok soldater på manøvre tilbyder os snacks i skyggen. Detsværre serverede de også syltede, hotte chilier, som nogen af rejsedeltagerne blev lidt overrumplede over. Det blev der grinet meget af, både af soldaterne dengang og de andre rejsedeltagere ved gentagne lejligheder derefter. 20.9.


Overrislede majsmarker. Er der ikke overrisling er der ørken. Der falder stort set intet regn syd for Cairo. 20.9.


Vi overnatter tæt på bebyggelse i Matai. Det var meget smukt, men pålagde de lokale (som selvfølgelig var fuldstændig klar over, hvad der skete) en byrde med at beskytte os. Så mens vi snorksov, sad nogle ældre med ligeså gamle geværer og holdt vagt over os - viste det sig næste morgen. 20.9.


På vejen igen sydpå ved El Minya. Endnu en vandhentning - og endnu engang under stor opmærksomhed. 21.9.

Smilet bliver stift efter en trættende dag. Børnene kommer tit til at vise en hysterisk forventningsglæde over at møde udlændingen. De fungerer ligesom danske børn i familier med store gavetraditioner juleaften: Børnene bliver faktisk ubehageligt forventningsfulde: Hvad vil de gi’ os? Måske afspejler det samme sig lidt blandt de voksne.

I hvert fald er det nødvendigt at være vågen, når man handler: Man skal kunne læse tallene, så kan det blive helt sjovt at handle. Bedst ville det helt klart være at kunne tale arabisk i Ægypten; bare lidt.

Se kort.


Blandet trafik på hovedvejen sydpå. Her ved El Minya. 21.9.


Så valgte vi at dreje af mod stik syd mod El Kharga, som altså lige her betyder væk fra Nilen. 22.9.


Ørkenen er bestemt ikke flad og kedelig. En markant lavning ligger vest for Nilen og vil blive overrislet med Nilens vand, når/hvis et omfattende kanal-projekt bliver realiseret. 22.9


Lavningen betød lidt længere fremme adgang til naturligt grundvand, så der begyndte at komme lidt vegetation omkring os. 22.9


Vi kører langt væk fra vejen og gør klar til en overnatning. 22.9


Frodigt græs lige inden oasen Baris. 23.9.


Vi havde en dejlig oplevelse langt inde i Sahara, i oasen Baris, hvor vi var gæster hos 2 yngre mænd (selvfølgelig mænd), der viste os rundt i oasen (kun dadler) og inviterede os på mad og drikke, så et familiehus og hilste på deres familier. Mændene havde generelt i Ægypten god tid, og forstod at bruge den (på ingenting), mens kvinderne (over 15 år) holdt sig mest muligt væk fra gaden, er sortklædte og sky. Ægypten er et udpræget mands-samfund.
Se kort.


De to unge mænd (til højre) har autoritet nok til at holde nogle frække (pyjamas-klædte) drenge på passende afstand. 23.9.


Et kig ind i den lokale landhandel i Baris. 23.9.


Vi kom indenfor i husene og op på et tag og kunne nyde udsigten. 23.9.


Vandet kommer naturligt fra kilder i jorden - og skal så økonomiseres på det strengeste og fordeles til mennesker, dyr og dadelpalmer. 23.9.


Byen ligger lidt højrere end markerne på et område, der alligevel ikke kunne blive til landbrugsjord. 23.9.


Dennegang udsigten ned i lavningen med dadel-lundene. 23.9.


Skovlhjul med spiralformet skovl. Standard pumpe, der ikke kan pumpe så højt, men kan pumpe meget. Lidt trist at være trækdyr. Ved Sohag, 24.9.


En shaduf. Man står nede i vandet, en eller to mand og kontravægten (der ses tydligt) hjælper med til at løfte vand op. Ikke så store mængder, men shaduf'en kan løfte vand over en meter op. 24.9.


Dieseldrevet pumpe. Har man råd til at købe den og hælde diesel på, så er det jo en ganske let sag. 24.9.


Typisk stemning langs en vandingskanal. Bemærk de utrolig små jordstykker i forgrunden, der er klar til at blive tilsået og overrislet. 24.9.


Endnu en overnatning i ørkenen, dennegang ved Luxor. Det er ikke fordi der læses så meget, eller gøres ret meget i det hele taget. Vi var typisk meget trætte efter en hård dag i varmen. Jo, Lisbeth ryger pibe. 26.9.


Luxor, et af Karnak-templerne. 27.9


I Luxor så vi Karnak-templerne, Kongernes Dal (på æsel-ryg), osv. Vi var turister i et par dage (og fik et styrtebad i air-conditioneret hotel hos 3 danske). Meget præget af turister.


Den store søjle allé i Karnak templet. 27.9.


Det gjaldt også hér at finde sig et sted i skyggen og hvile sig. 27.9.


Hioglyffer hugget i stenen i Karnak templet. 27.9.


Jo, det er såmænd Poul og Annegrete, der står foran et af templerne. I Luxor blev der også en chance for et indkøb af en ensfarvet "nat-kåbe", som faktisk var ganske rar at være i. 27.9.


Den imponerende vædder-sfinkser-allé i Karnak. Bemærk hvor forbavsende øde, der er. Næsten ingen turister... 27.9.


Vores guide spiser (som vi) morgenmad før vi skal til Kongernes Dal. 28.9.


Annegrete får sin debut som æsel-rytter med en af turistførerne i sikker nærhed af det noget uforudsigelig dyr. 28.9.


Så begynder æslerne rimeligt kontrolleret at følges ad op af en bjergside. 28.9.


Turen over bjergene til Kongernes Dal i noget nær ensomhed var virkelig fin - næsten bedre end oplevelserne nede hos turisterne i selve dalen. 28.9.


I Kongernes Dal findes grave fra faraoer, herunder Tut Ank Amons grav. De fleste var jo røvet, da ægyptologer fandt dalen. Det var forbudt at tage billeder, men dette billede fik jeg da taget inde i et gravkammer. 28.9.


Op på æslerne igen - og nu med forrygende udsigt ned til Hatshepsut's Tempel. 28.9.


Og så har æslerne skam fået os sikkert herned. Templet er delvis genopført. 28.9.

Så kørte vi til Aswan og her begyndte heldet at forfølge os.
Se kort.


Efter at have fundet campinpladsen nåede vi en tur op i nærheden af Aswan dæmningen. 28.9.

Vi fandt campingpladsen i centrum af byen (sic!), og på campingpladsen fandt vi et hold på 22 engelsktalende med Exodus-travel, dvs. et rejseselskab, der kører eksotiske steder hen med dertil indrettede lastbiler (á la Topas-rejser i Danmark) med en fin rejseleder, der kunne sætte os ind i den ellers temmelig uoverskuelige bådsituation (på Nasser søen til Sudan) og pludselig næste morgen fik vi at vide, at nu afgik der en båd, der kunne tage biler med, for første gang i flere uger og man vidste slet ikke hvornår den ville afgå næste gang. Vi fik lige tanket op (400 l diesel = 80 kr), samt vand (125 l) og foer af sted i hælene på englænderne (”follow that car” blev meget anvendt).


Ved færgeselskabets salgskontor. 29.9.

Vi fik ordnet formaliteterne ret nemt og kunne efter kun få timers ventetid komme ned til båden.


Mon nu også tolderne har udfyldt vores Carnet helt rigtigt. Vi havde styr på papirerne - og hvilken god prioritering var det ikke? 29.9.


Og hvilken båd: To sammenkoblede pramme hvoraf den ene var passagerbåden og den anden en lastpram. Det var kun til ære for biltrafikken (englænderne og os) at prammen var med. Vi parkerede på lugerne på tværs af prammen og sejlede straks af sted på den to døgn lange sejltur.


Og så er der afgang. 29.9.


(foto: 30.9.) Vi har vænnet os fint til at bruge tiden på meget lidt. Da båden lagde til ved et skær (gammel bjergtop) den første aften, hvad var så den logiske forklaring: Den kunne ikke sejle om natten! Nassersøen var en underlig oplevelse, en stor og meget lang sø midt i en helt gold ørken med bjerge, oversvømmet en mængde landsbyer og fortidsminder, hvoraf Abu Simpel templet er et af de få overlevende (I husker måske det store arbejde med at flytte templet op fra den gamle bred til den nye?).


Abu Simpel. Idag flyver de fleste turister herned for at se templet. Men der er faktisk også en ørkenvej på den vestlige side af Nasser søen. Og så altså også søvejen for de barske! 30.9.


Vi møder den modsatgående båd midtvejs. Noget tid efter hørte vi iøvrigt i pressen at netop denne båd (eller skal vi sige både i flertal?) var brudt i brand og sank med et uvist antal dødsfald som resultat. 1.10.

2 dage efter omløb i Wadi Halfa (omløb = rangering), hvis havnefaciliteter var en strandbred med en gammel pram. Efter 7 timer kunne vi køre fra borde efter et cirkus af bureaukrati (vi betalte os fra problemerne v.hj.a. en engelsktalende ”haj”) og praktiske problemer med losningen af de to biler. Vi slæbte rundt på ramper, rodede rundt i Nilens mudrede vande for endelig (under nervepirrende omstændigheder) at se bilerne køre i land.


Mens vi venter på at bådene skal blive vendt, så bilerne er på den rigtige side i forhold til stranden. 1.10.


En forladt og tom pram er "mellemstation" og ramperne får vi selv lov til at manøvrere med. 1.10.


Ole kører den dejlige røde bil sikkert i land. 1.10.


Lidt mere opmærksomhed for den engelske lastbil: Ville ramperne nu holde? Det ville de faktisk ikke, men den rådsnare chauffør satte fuld fart på, da han hørte det knagede for meget under ham - og kom i land, efterladende en brækket rampe. 1.10.


Der afgik et tog i forbindelse med færgens ankomst. Vejtransport findes som sådan ikke. Foto fra Station 4.5, 2.10.

I Wadi Halfa fik vi frisk vand, brød og andre fødevarer (bl.a. fine små citroner) og kørte næste morgen af sted på turens hidtil værste strækning. Ikke så sært, at biltrafikken var indskrænket til 2 biler.
Se kort.


En noget øde station på vejen mod sydøst igennem den Nubiske Ørken. 2.10.

Ørknen var egentlig smuk og afvekslende, med sand, sten, grus og bjerge – vi kørte kun fast 5 gange, hvor der måtte skubbes på. I virkeligheden tror jeg, at vi efter turens erfaringer slet ikke vil kunne køre fast i sand; bilen er simpelthen fantastisk – selv med fuldt læs klarer den bump, dybt sand og ”vaskebræt” (riller i vejen) meget fint. Især når vi kunne sammenligne med vores ”følgebil”: Englænderne, der vel måtte bruge sandstiger og skubning 50-60 gange – de kørte generelt meget langsommere og bød på mindre komfort. Men det har været rart at kunne følges med dem, selvom det indebar ventetid, når de hele tiden sad fast (vi hjalp dog også til). De kørte turen London – Johannesburg på 17 uger over Mellemøsten, Ægypten, Sudan, Kenya, Tanzania, Mozambique – et hæsblæsende jag, der ikke levner tid til andet en bilkørsel; for dem var turen nærmest en styrkeprøve, der skulle overstås!


Ole bag rattet. Bemærk at der sidder en person på taget og nyder den relative kølighed her sidst på dagen. 3.10.


En kamel karavan er også på vej sydpå. 3.10.


En mumificeret kamel nåede ikke frem til vandingstruget. 3.10.


Stærkt kan det gå, når hjulsporene ligger på god fast grund. Der er ikke som sådan en vej, men hvis man blot kunne se jernbanen ude til højre, så var man nok på rette vej. Nord for Abu Hamed, 3.10.


En luftspejling. Bemærk det fine grønne skær. Der har været en byge igennem for nylig. 3.10.


Tættere på Nilen igen. Nomader har slået lejr ved en midlertidig bebyggelse syd for Abu Hamed, 4.10.

Vejen efter vi atter mødte Nilen blev særligt dårlig, sporet havnede ustandseligt i wadier med meget blødt sand, hvor andet reduktionsgear (4-hjulstræk, gearet ned) reddede os igennem utroligt vanskelige passager.


Det ligner unægtelig en lærer med en flok skolebørn - vi fik vist ikke spurgt. 4.10.


Denne strækning var meget forræderisk med lavninger, der virkelig var udfordrende. Hold blot øje med de store bunker med hjulspor og huller efter skovle og sandstiger - hér er der farligt blødt! 4.10.


Lisbeth på taget mens solen står højt og temperaturen er høj. Foto taget fra den engelske lastbil. 4.10.


Der er kommet lidt mere afstand mellem bilerne, men Toyota'en skal nok klare sig fint! 4.10.


En sandstorm varsler en byge. Vi er lige ved siden af jernbane-linien ved Berber, 4.10.

Syd for Atbara havde regn aftenen inden (skønt at opleve, på trods af den forudgående støvstorm) gjort store dele af vejen til bundløse søer, der måtte undgås i gevaldige zigzag-manøvrer over stok og sten.
Se kort.


Som om at vi troede at tørt sand var det blødeste og vanskeligste. Næhhhh, mudder er suverænt det værste man kan komme ud for. Og efter en byge, så vupti, er ørkenens bløde sand forvandlet til smattet og forræderisk mudder. 5.10.


Wadierne (de udtørrede flodsenge) blev pludselig med vand igen. Og nogle grimme barrierer for bilisterne. 5.10.


Ups, vi er ved at køre fast - og Annegrete må over og hjælpe. 5.10.


Og når bilen er fri gælder det om at holde farten. Ærgerligt for skubberne, der selv må finde over mudderet og komme med ovre på den anden side. 5.10.


Glade og nysgerrige kvinder fík lokket Annegrete indenfor. 4.10.

Landskabet og bebyggelserne her nede sydpå har været en lang række af oplevelser: Nu har vi virkelig set, hvordan der ser ud i nomade-områderne og vi har desværre set mange eksempler på ørkendannelse syd for Atbara. Fine sandklitter blander sig mellem enkeltstående træer og få tuer med små-buske: uhyggeligt, men flot.

Folk her i Sudan er mere umiddelbare og lidt mere diskrete end i Ægypten: Det er et perfekt land at være ”gæst” i. Også kvinderne er fremme i gadebilledet: meget kønne i deres farvestrålende sarier og i flere tilfælde er de kommet uopfordret hen til os og snakket engelsk. Annegrete blev ved en lille nil-oaseby inviteret indenfor hos nogle kvinder, der var meget interesserede og brugte en engelsktalende lærerinde som tolk. I Atbara overnattede vi på politigården, dvs. i gården til politistationen i centrum af byen. Fik te af en kontorpige ved indchekningen næste morgen et andet sted i byen (politiet), og i Khartoum havde vi næppe stoppet før vi for to kopper vand fik en sodavand og en bunke appelsiner! Og sådan kan jeg faktisk blive ved.


Ørkenspredning i praksis. De fler-årige vækster kæmper for at overleve, mens græsser og andet har givet op og har sluppet taget i sandet, der kan komme til at flyve og danne klitter mellem buskene. 5.10.


En kamel finder mageligt grønne blade i de stikkende akacier. 5.10.


Disse geder må have nogle helt særlige evner med deres læber og tunger, siden de kan undgå at komme galt afsted på de med torne pansrede buske. 6.10.


Og når vi snakker om panser, så er gederne godt polstret selv, ikke for at holde varmen, men til forsvar mod den nådesløse sol. 6.10.


Vi nærmer os Khartoum, og minsandten om ikke en ko har fundet frem til det helt spæde græs, der sniger sig frem efter bygerne? 6.10.


Sidste etape mod hovedstaden ved Shendi. Der er kommet vaskebrædter på vejen - hvilket tyder på noget mere trafik. Ikke at vi som sådan blev generet af trafikken... 6.10.


Gruppebillede efter en hård dag på hjulsporene nord for Khartoum. Både bil og mennesker trænger måske til en kærlig vasketur? 6.10.


Støvstorm ved Hilton Hotel i Khartoum. 6.10.


Det så mere dramatisk ud, end det sådan set blev. Inde i skyen er der bare et underligt lys og meget støvet. 6.10.


Efter de fem dages intensive kørsel hertil regner vi med at lave nogle faglige ting her (universitetet og projekter) bl.a. et smut 200 km væk, der vil tage 24 timer hver vej med toge! Vi tager toget for oplevelsens skyld og for at spare diesel.

Ambassaden har været meget fin og har bl.a. overladt os 200 l diesel af deres egen ration – ellers ville det vistnok også have været svært at få diesel hér. Og lånt os danske aviser. Og serveret dansk kaffe osv.

I dag var Lisbeth, Ole og jeg ude og nyde livet (fredag = hviledag) udenfor byen med to engelsktalende fyre, vi mødte på et spisested/drikkested (der drikkes ikke offentligt alkohol, der drikkes grape- og appelsin-drinks). Det blev en dejlig dag, vis spiste en sammenkogt kødret, salat og brød sammen med de lokale bønder i skyggen ved Nilen og i den dur.

Der er ingen tvivl om, at Sudan bliver et godt land at opholde sig i – på trods af de ubeskriveligt dårlige veje.
Se kort.


Det blev til en enkelt nat på "hotel" inde i byen. Her kunne vi nemlig blive vasket. 8.10.


Men ellers slog vi lejr ude ved bemeldte Hilton. Og kunne bo knap så luksuiøst som gæsterne på hotellet men helt gratis. Sådan så logi'et altså ud - Jørgen får en lur på hans "hviledag" efter lidt tøjvask. 10.10.


Bemærk de sindrige ophæng til myggenet. Det var absolut mest attraktivt at sove udendørs. Lisbeth ligger på en af madrasserne fra Landcruiserens to langsgående bænke. 10.10.


De andre er ikke krøbet til køjs endnu. Billedet viser lidt forskellige strategier mod myggene. Karen bliver tilsyneladende ikke så plaget - og tager myggene i stiv arm. Annegrete er formummet i et tæppe.
10.10.


Presenningen skulle repareres. Ole venter på at materialerne bliver fremskaffet i denne overordentlig vel-assorterede forretning i Omdurman. 11.10.


Og så går turen til en nabo-butik, hvor en skrædder med speciale i de grove stoffer holder til. 11.10.


Ole spiller rigtig foto-model den dag. Her er han på det centrale marked i Khartoum og køber sæbe eller måske batterier? 11.10.


Løg kan man altid købe. Men forsyningerne i Khartoum er bedre end mange andre steder, vi skal besøge. Sammenlign dette billede med billeder fra markeder på næste fællesbrevs-side. 11.10.

Fra et brev, Jørgen skrev:
I Khartoum da Ole, Karen og jeg var ude for at købe ind på markedet, blev vi inviteret hjem af en dreng, der gik i gymnasiet. Ole havde spurgt om han vidste, hvor vi kunne få fat i petroleum (en mangelvare). Drengen sagde vi kunne tage hjem til ham, så kunne storebroder (taxi-chauffør) muligvis skaffe noget. Vi fik aldrig noget petroleum, men til gengæld blev vi beværtet med saftevand, te, adskillige varme retter og en del snak om ægteskab og uddannelsessystem. Hele familien mødte frem og snakkede på arabisk skiftevis engelsk med os. Senere viste de os ud til et sted, hvor der var afrikanske original-danse. Vi var sammen med dem 3-4 timer.


Alt stod på den anden ende. Hosni Mubarak fra den mægtige nabo i nord, Ægypten, var på officielt besøg. Det er herren med solbriller og mørk habit. Herren i en lysere habit og blåt slips er den sudanesiske præsident Gaafar Nimeiry. 12.10.


Denne veldrejede unge dame faldt fotografens telelinse for. Vi var gået i fotoskjul på et tag i det centrale Khartoum. 12.10.

-> Næste