DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"

Dag 9


Fredag d. 3.8.

Vi står op kl. 11.00 – det er halvdårligt vejr nu. Regnen holder op og vi beslutter at pakke alt undtagen teltet og så på det tidspunkt afgøre, hvorvidt vi vil gå over Gleditschfonna og Ballrudsbreen eller blive endnu en dag (på et tidligere tidspunkt havde vi besluttet ikke at bruge den tredje mulighed i dag: at gå tilbage ad Skarddalen igen). Da alt var pakket undtagen teltene slog vi teltene ned uden at diskutere de to muligheder. Dels var vejret blevet lidt bedre over breen og dels er vi trætte af at ligge stille, dvs. beslutningens egen inerti afgør at vi går over breen. En lille smule af en dristighed, måske desperation anes.


Vi følger Gleditschfonnas nord-nordøstlige brefront i starten – et sejt, men sikkert terræn.

Vi når efterhånden op i ca. 350 m. højde - uden regn og blæsten er løjet af.

Vi stiger på breen og indstigningen i tovet foregår ret organiseret, der er tydelig fremgang i forhold til Longyearbreen.

Efter blot en lille ½- times vandring nar vi pashøjden, i starten er der ret så skyet/tåget oppe på breen,

men i pashøjden far vi udsigten fremad: langs Ballsrudbreen og over mod Skjerpnuten. En betydelig lettelse strømmer igennem holdet.

Nu er vi sikre på at komme over og det foregår sikkert i rimeligt vejr.

Vi fortsaetter i hastigt tempo på blåisen - et dejligt fast og flot underlag for bre-vandring.


Halvt ned på Ballsrudbreen tvinges vi til at stå af, p. gr. a. en bred sprække med en kraftig vandstrøm i - et i øvrigt fascinerende syn. Afstigningen sker også over en lignende men mindre sprække med vandstrøm i, vi foretager nogle halvstore spring. Resultat: alle kommer over, Lis får en hævet ankel og Ole endnu en revne i støvlen (p.gr.a. isøksen).



Vi går herefter i et roligt tempo ned i Grønfjordsdalen. Udsigten er imponerende og anderledes. Siljestrøm-kammen mod vest, Grønfjorden lige foran og Jamdalsnuten mod øst. Fjellene er skiftevis tildækket og halv-tildækket af det evigt bevægende skydække og fjordens blå-grønne vand spiller i baggrunden.


Vi leder efter en egnet lejrplads.

Efter det mudrede drikkevand forrige dag er Lisbeths prøvesmagning af vandet ikke bare det rene pjat!

Vi slår lejr i bunden af fjorden ud for Jamdalen, lige ved siden af 2 klare bække – en pæn lejr. Vi er alle glade og tilfredse med at være et nyt sted. Om aftenen læste Lis højt af ”manden der tænkte ting” – en morsom – psykotriller (!) – der oplæses i hastigt tempo. Højtlæsning af bog er en al for sjælden foreteelse, men er faktisk god underholdning i mindre grupper, frem for altid at læse hver for sig.

Vi gik til ro og Lisbeths hikke stoppede!

Jørgen.

.

Næste side!