 |
|
| DAGBOG for "Nordenskjolds-ekspeditionen 1984"
Dag 10 |
|
Lørdag d. 4.8. I dag er planen at vi skal bestige Siljestrømskammen 692 m.o.h. Men vi opgiver. Vejret er for dårligt: dvs. overskyet. Vi kan ikke se toppene – slet ikke. Vi fortsætter ned mod Grønfjorden og vandrer langs en den østre bred mod Barentsburg. |
|
 |
|
| Undervejs får vi en storslået udsigt op mod de mægtige Grønfjordsbreane, Aldegondabreen med adskillige fjelde som kontrastbaggrund. |
|
 |
|
| Gummistøvler alene, gummistøvler m. regnbukser og postelastikker, eller vandrstøvler og gamacher. Mulighederne er mange og individuelle ved hver enkelt vad. |
|
 |
|
| Dertil kommer så kursen over strømmen. Følger man den forrige, som måske nåede at få en sok? Kan man få lånt en vandrestav, så man står mere sikkert i strømmen? |
|
 |
|
| Tæt ved Grønfjordens bund. Vandløbene bugter sig mod havet og efterlader banker af grus, men også mudrede partier. |
|
 |
|
| Ole i det tuede, bevoksede terræn. Den sorte bræmme i baggrunden er en randmoræne. |
|
 |
|
| Alt i mens solen langsomt fortrænger skydækket og derfor giver et sandt panoramabillede med Grønfjordens vand, der spiller i solens stråler. |
|
 |
|
| Joh, der tages mange billeder, holdes mange hvil, spises chokolade mm. – vi nyder det rigtigt. |
|
 |
|
| Vi drikker vand og diskuterer hvorvidt vi skal slå lejr lige ved Grønfjordens østre skråninger med de smukke udsigter eller om vi skal fortsætte frem til Grøndalen for at lægge os i læ (for vinden) bag Heerfjellstupet. |
|
 |
|
| På vej dertil møder vi en sovjetisk træhytte, der på afstand ser ganske lækker ud, |
|
 |
|
| men på nærmere hold og navnlig da vi kommer indenfor er uhumsk: gammel mad ligger frit fremme, snavs overalt og smalle, smalle køjesenge. Vi skriver dog høfligt i gæstebogen. |
|
 |
|
 |
|
| Vegetationen ved Grøndalens bred er frodigere end vi har set det længe. |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
| Pause igen. |
|
 |
|
 |
|
| Da vi skal finde lejr bag Heerfjellet, leder vi nogen tid for at finde rimeligt ikke-mudret vand, det lykkes efter nogen tid. |
|
 |
|
 |
|
| Aftensmad i lejren. |
|
 |
|
 |
|
| Fra lejrpladsen kan vi se over Grøndalen mod Barentsburgs rygende skorstene i den fjerne baggrund og nogle minespor / mineskakter på noget nærmere hold. Efter vi har spist en aldeles glimrende tomatkylling (Ekstrøms) kryber vi indenfor, det virker køligt efter at solen nu er forsvundet. Lis begynder igen at læse op fra ”Manden der tænkte ting”. Vi går til ro ved 23-tiden. I øvrigt: Vi ser 4 russere nærme sig vores lejr tidligere på aftenen, men de drejer af kort før vores lejr og fortsætter langs fjordskrænterne ned til ”deres” hytte. En stemning af forventningens trods afløses af såret forfængelighed: Vi er vist ikke så interessante, at der ligefrem sendes 4 mand ud for at udspørge os på forhånd! Jørgen. |
|
|
