 |
||||||
| Tramway du Mont-Blanc | ||||||
Besøges af alpe-rejse til Les Prax Fra St Gervais-Le Fayet i Frankrig til Nid d' Aigle sørger tre små togsæt for at gæsterne kan komme tæt på Mont Blanc. Ikke kun turister med små rygsække, men også bjergbestigerne (på toptur) klarer de mange meters højdeforskel komfortabelt og hurtigt. |
||||||
 |
||||||
| Man har i miniature stationsbygningen tv. reserveret plads i toget. Vi står på forpladsen på SNCF-stationen Le Fayet (584 m.o.h.). Og står i kø foran hver vogn. Og så triller ved denne afgang togsættet "Anne" ind. Gå ind i styrevognen og find plads i højre side, evt. helt forrest. |
||||||
 |
||||||
| I St.-Gervais støder mange passagerer til. Og nu triller vi sindigt afsted, for lige efter skiftesporet skal tandhjulene kobles til. Turen tager cirka 1 time og 10 minutter. |
||||||
 |
||||||
| Fra de åbne vinduer i højre side får man en forrygende udsigt mod Mont Blanc og kan følge banens rute fremad. Banen ender oppe bag den mørke bjergkam midt på billedet lige før, der kommer sne. |
||||||
 |
||||||
| I Col de Voza er der som regel krydsning. Her er det "Marie" vi møder. Der er også tid til at togets personale (tre personer) kan få en forfriskning i cafeen. I dette område er der intens vintersport, og toget servicerer således også skiløberne. |
||||||
 |
||||||
| Den stejleste stigning klarer "Marie" op ad Mont Blanc forbjerget med 24% stigning. Hun har lige været med et ekstratog fra toppen ned til Col de Voza (og svævebanen) og kører nu tomt op igen efter flere gæster. |
||||||
 |
||||||
| Efter at have passeret bjerget Bellevue (til venstre i billedet) og foto-stedet fra billedet ovenfor kravler "Anne" op mod endestationen. |
||||||
 |
||||||
| Tre korte tunneler markerer afslutningen på turen. |
||||||
 |
||||||
| Og så er der ikke flere skinner. I 2386 m. i Nid d'Aigle højde slap pengene op, da det private selskab i 1914 nåede denne milepæl. Tanken var ambitiøst nok at bygge banen videre helt til toppen af Mont Blanc (4810 m.) - det meste af gode grunde i tunnel. |
||||||
 |
||||||
| Herfra må turisterne selv gå lidt mere af tracé'et for at få udsigt mod Mont Blanc og gletcheren Bionnassay. Resterne efter det konkurse banebyggeri slap nu hurtigt op. |
||||||
 |
||||||
| Fra vandreruten mod Mont Blanc. Der er altid godt med bjerggeder, hvis man altså kan se dem for de mange vandrere, der enten har stor oppakning og skal op på bjerget, eller bare er dagturister. |
||||||
 |
||||||
| Banen var i 2008 og 2009 i meget varieret stand. Nogle steder var det meget lette skinner i ringe ballast, andre steder mere tidsvarende og kraftigere skinner i ny ballast. På stejle kurver var det fornyede spor forsynet med V-sveller, der formentlig har et bedre greb i ballasten end traditionelle parallelle sveller. |
||||||
 |
||||||
| "Anne" på vej ned mod krydsningsstedet Coil du Mont Lachat med en perlerække af tinder i baggrunden. Til højre ses bjerget Aig. du Midi, hvortil der fører en svævebane fra Chamonix. |
||||||
 |
||||||
| På krydsningsstationen står det modgående togs styremand klar til at betjene sporskiftet. Banen blev elektrificeret i 1956 med 11 kV 50 Hz vekselstrøm. |
||||||
 |
||||||
| "Marie" på vej ned mod krydsningsstedet Coil du Mont Lachat. |
||||||
| På vej ned fra krydsningsstationen på gå-ben passerer man et grønt fremspring, der ganske fornuftigt hedder Bellevue. Der er stadig lidt vej ned til stationen af samme navn. Heroppefra er panoramaet ganske flot. Jeg håber du vil bære over med telefonens video kvalitet. |
||||||
 |
||||||
| Og så er sidste tog kommet ned fra bjerget og de er alle tre på plads i remisen i Le Fayet. Jeanne havde dog holdt fridag på denne ydersæson dag. Navnene referer til navnene på ejerens tre døtre tilbage i 1956, da elektrificeringen blev gennemført og materiellet blev indkøbt. |
||||||
 |
||||||
| Vognene er koblet sammen med en ganske enkelt krog. Herunder følger en YouTube film optaget en lidt blæsende dag: |
||||||
|
||||||
|
