Iowa
Dagene 15. - 17. juli.


Der var fint styr på reservationerne i California Zephyr. Hér er vi netop afgået fra Chicago iøvrigt sammen med et hold Amish folk på vej til Mt. Pleasant, Iowa.


Vi steg imidlertid af stationen før. Nemlig i Burlington, Iowa, lige efter at vi havde passeret Mississippi floden. Vi står af toget som de eneste og området omkring stationen (ink. stationen selv) er fuldstændigt øde og forladt.


Burlington er faktisk dén Burlington, som er kendt fra BNSF, som er et af de tre største godstogsoperatører i USA (de andre er Union Pacific og CSX). Hér skifter et megalangt godstog personale netop i Burlington. Byen har været væsentligt jernbaneknudepunkt med lokomotivværksted. Togene er der endnu, men desværre ikke arbejdspladserne.


Vi fik utrolig venlig hjælp med at findet et Bed & Breakfast den aften. Og mens vi ventede på at komme i forbindelse med værtsparret (der viste sig at sidde på byens ene gode restaturant), så viste manden vi havde mødt tilfældigt på gaden os rundt, bl.a. på ugens farmers market ved flodbredden.


Hér er udsigten fra Mosquito Point, lige i et dejligt villakvarter med mange huse fra 1800-tallet, da byen blev bygget.
Måske kan man skimte et par flodpramme med korn, der venter på at blive slæbt sydpå, når der er samlet 8 stk.


Snake Alley opført nøjagtig som Lombard Street i San Francisco.
Netop så stejl at en hestevogn akkurat kan bremse på vej ned.


Datteren breder sig i den store seng i The Schramm House. Vores Bed & Breakfast sted var i et gammelt hus fra 1850'erne, Columbia Street 616. Hun sov - til sin store utilfredshed - dog ikke i denne seng, men derimod på en opredning på en sofa.


Som så mange andre steder var valgkampen synlig i gadebilledet. Her det demokratiske partis hovedkvarter i downtown Burlington. Downtown var ellers temmelig nedslidt og forladt, men der var dog en tendens til at nye forretninger skød op. Men selvfølgelig ikke dagligvare forretninger, som er umådelig sjældne at træffe i bymidten alle andre steder end på Manhattan, New York og tildels i San Francisco.


Så er vi på tur i udlejningsbil. Annegrete krydser Mississippifloden ved Fort Madison.


Nu er vi i Illinois, nærmere bestemt Nauvoo. Hér fotograferer en besøgende mormon et brudepar foran det genopførte tempel. Det var herfra mormonerne immigrerede videre til Utah. Bosættelsen i Nauvoo er restatureret og templet genopført, og er således pilgrimsmål for mormonerne. Vi fik dog ikke adgang til templet!


Til gengæld var der adgang til en gammel floddamper i Kiokuk, Iowa. Båden er trukket op på land og ellers fuldstændig efterladt som da den sejlede floden tynd med varer og (få) passagerer. Først og fremmest skubbede man pramme med korn den ene vej og andre forsyninger den anden vej.


I det sydlige Iowa fik vi virkelig oplevet majs- og sojabønnemarker og snorlige grusveje. Det er sådanne landskaber med spredte bondegårde som er kendt som Americas Heartland. Bemærk støvskyen for en bil, der nærmer sig i baggrunden.


Vinkelrette vejkryds afbryder det ensformige billede af markerne. Vejskilte viser numrene på streets og avenues, og det er ganske svært at fare vild hvis man har et kort - også selv om vejene man kører på ikke er på kortet.


Vi overnattede i Mount Pleasant og var om aftenen i den lokale biograf og så Spiderman 2-film. En herlig oplevelse.
Næste formiddag kører vi mod nord igen, og stopper i Swedesburg, som er en af flere småbyer med svenske aner. Hér vises vi rundt i det lokale indvandrermuseum. Dette er indretningen af en gammel landkøbmand.


Og her er vi oppe i en rekonstruktion af en svensk lejlighed med komfur og spisebord.


Så kørte vi til Kalona. Det er den centrale by for Amish og Mennonit-folk. Amish-folkene kender man fra deres gamle og isolerede levevis: det er dem der kører rundt i de sorte hestevogne - sådan nogen så vi skam! Vi slendrer nu hen til det lokale frilandsmuseum.


Museet havde en masse indsamlet skrammel og mange sjove historiske minder. Se nu fx denne samling af hængelåse. Gad vide hvem man har beskyttet sig imod?


Også Kalona's gamle stationsbygning er blevet flyttet lidt. Nu ses den blandt en kirke, en skolestue, postkontor, ældrebolig og meget mere i dette frilandsmuseum, hvor vi fik en glimrende og veloplagt rundvisning. De fleste ting var Amish-ting, og vi hørte meget om deres levevis.


Det viste sig at vi var punkteret. Så nu måtte det lille reservehjul frem og sættes på. Bagefter kunne vi kun køre 40 miles i timen, men det var nu nok til at vi kunne køre tilbage. Hellere køre lidt langsommere end tænke på hvordan vi skulle kunne få lappet dækket og ordnet de økonomiske udestående med Enterprise biludlejning.


Spredte Amish-bondegårde nordøst for Kalona. Amish folket i Iowa bliver mere talrige, - det får mange børn, og de fleste af børnene bliver i deres samfund, selv om man altså ikke holder dem tilbage med magt, når de er færdige med deres 8 års interne skolegang og oplæring til håndværk og landbrug.

Til næste side fra USA-turen

Retur til forsiden!