Rostock 2004
Igen det år tog jeg alene på udflugt, dennegang i efterårsferien 3 dage til Rostock d. 14. - 16. oktober.
Vejret var efterårsagtigt, men godt nok til en udflugt hvor man enten kan gå til varmen, eller holde sig varm fx i sporvogne eller damptog
Se særskilt reportage fra Die Molli, Bäderbahn fra Bad Doberan.


Rostock har siden slutningen af 90'erne satset stort på at renovere sit ældre sporvognssystem til et system af moderne letbaner. Her ses et nyt Duewag vogntog på Neuer Markt, som ligger midt i byen. Biler kører ikke her, kun sporvogne. Fodgængerne har optimale forhold.


Udflugten startede torsdag morgen halv ti med dagens eneste tog til Gedser. Dejligt at gense den flotte stationsbygning.


Vi er nu ved perron ved siden af en af de gamle storebæltsfærger og går ombord, så snart en Scandlines medarbejder er klar med billetterne til os 3 internationale passager, der kommer med toget.


I indsejlingen forbi Warnemünde og med kurs mod Rostocks store færgehavn. Efter os er der færger fra Trelleborg og Helsingfors.


Jeg indlogerede mig på Hanse Hostel på Doberaner Str. 136. www.hanse-hostel.de. Et glimrende, lille og dengang helt nyåbnet vandrehjem.


På spadseretur gennem byen. Igennem fodgængergaden ned til Neuer Markt, hvor der passerer en linie 4 med Tatra T3 forvogn og ny lavgulvs bivogn.


Petrikirken nede ved Alter Markt. Spiret er genopbygget efter sammenslutningen med Vesttyskland.


Flot kirkeskib i Petrikirken.

Som nævnt er spiret nyopført, men udført i tømmer med oprindelige bygningsteknik.


Udsigten fra kirketårnet mod vest og langs med den gamle havn og mod centrum til venstre i billedet.


I havnen måtte jeg ind og varme mig med blommetærte og kaffe.


En af tværgaderne fra city ned mod havnen.


Sporvognene er ført under hovedbanegården i tunnel med direkte adgang til perronerne. Med denne gennemføring har letbanen virkelig fået et gennembrud og får koblet Südstadt sammen med resten af byen.


Så blev der lejlighed til noget aftensmad (eisbein mit saurkraut und senf) og lokalt øl. Første aften var jeg på musikakademiet og høre violinkoncert.


Der bliver tid til en tur til Warnemünde. Oprindelig fisterby, og fiskeri er der stadig, men tilsyneladende tilberedes og sælges der mere fisk til turister end der landes i havnen....


Bad Doberan er - udover for Molli - også kendt for sin ældgamle domkirke. Denne del af kirken stammer tilbage fra 1300.


Disse underlige figurer er af nyere dato, og er den slags mindesmærker for afdøde adelige.


Det var lidt af et gedemarked i Warnemünde. Men valgte man ikke at gå langs kanalen - og dermed langs restauranter og beværtninger - men i den parallelle gade, så hjalp det gevaldigt. Kønne oprindelige huse.


Ved stranden ligger fyrtårnet og de fasionable caféer. Jeg måtte jo ind og have kaffe i den store muslingskal.


Mange af os husker nok natlig rangering med ekspressen til Berlin (der ofte havde en gennemgående sovevogn med til Moskva). Her ser vi færgelejet, som det ser ud idag. Tja, faktisk klar til brug...


Herfra er der ikke langt til perron. I dag kører der kun et dagligt tog fra det spor. Nemlig Warnemündes enlige IC-tog. Ellers er der kun S-tog herfra.


S-toget er regionaltog med to alm. dobbeltdækkervogne af østtysk oprindelse og en styrevogn samt et elektrisk lokomotiv.
De kørte hvert kvarter mod Rostock Hbh.


Jeg stiger af i Marienehe hvor jeg vil med en tur med linie 4, som er den eneste linie, der fast kører med to-vogns materiel. Det fremgår at letbanen herude kører helt i eget og lukket tracé.


Fredag aften kommer jeg hjem til herberget, hvor der er hygge og snak mellem gæsterne og værterne Gerhard og Iris (med sin handicappede datter).


Næste morgen var rolig. Jeg tog sporvognen ned til hovedbanegården og med et Desiro tog, der fungerer som S-bane linie 2 ud til Rostock Seehafen Nord. En forunderlig rejse langs med store, gamle sporanlæg, der dog delvis stadig er i brug i forbindelse med havnen.


At det stadig er sjældent og eksotisk at have udlandet ved siden af fremgår hér. En ekskursion af unge Rostock borgere er under kyndig vejledning på sight seeing i havnen. Den internationale trafik er ikke noget alle i Rostock tager del i eller får synderlig glæde af.