Tokyo

Med 15 mill indbyggere er Tokyo en af verdens største byer. Og mange kommer ind i centrum hver dag. Centrum er nu ikke et entydigt begreb, men spredt over flere bykerner.
Her er vi ved det berømte kryds ved Shibuya station, Hachiko Entrance. Fodgængerne får med jævne mellemrum adgang til hele krydset. Det ligner hære, der rykker frem og passerer hinanden. Et utroligt skue.

Bydelen Shinjuku rummer de fleste skyskrabere. Her udsigten fra baren på 25. etage på vores hotel, Prince Hotel.

Udsigten til den anden side er lidt mere beskeden. Jeg nyder en kop kaffe på hotelværelset.

Da vi kom til Tokyo havde en Taifun besluttet sig til at smide en masse vand af over Tokyo. Men også med paraplyer befærdes Tokyos fortove med præcision og effektiv høflighed.

Det er noget svært at holde hvil på gaderne i Japan. Der er simpelthen ikke nogen oaser, bortset fra i større parker. Ingen torve, pladser eller boulevarder med bænke. Så man må indendørs og købe noget. Mens vi var i Tokyo i 2007 var det varmt (og altså regnfuldt ved ankomsten), så lidt indendørs aircondition var heller ikke af vejen. Her den eneste gang i frembrusende Starbuck.

Japanrejsen 2007 oversigtsside
Se fotos fra Pouls tur i 2005