De nye tunneler gennem Schweiz

Alperne har alle dage været en massiv forhindring for færdsel fra Nordeuropa til Italien. Først med de store togtunneler Gotthard og Lötchberg-Simplon blev transport nord-syd en overkommelig affære. Men linjeføringerne var alligevel snørklede, præget af store stigninger og mange sving. Derfor vedtog Schweiz ved folkeafstemninger at grave to nye lange tunneler, som ligger meget lavt og giver hastigheder, som var der tale om fladt land.

Gotthard passet ad landevejen går op over 2.100 meter og er en vanskelig passage, der lukker helt i vintermånederne. Gotthard forbinder det centrale Schweiz (Zürich-området) med Tessino og er vejen til Milano. Lötchberg ligger spærrende imellem Basel-Bern og Rhonedalen og Italien. Over Lötchberg er der ingen vej.

Gotthard

Da Gotthard tunnelen på 15 km. åbnede i 1882 var det et kæmpe fremskridt for samfærdslen. Der skulle gå næsten 100 år før motorvejen åbnede (1980). Frem til 1920 kørte man med damptog op ad de stejle og snoede ramper og igennem den lange sodede tunnel. Stigningen på nordsiden var trods spiraler og lange snoninger 26,2 promille, dvs. 26 meter op per 1000 meter frem. Længere mod syd tæt ved Italien passerer Gotthardbanen en kort stigning, der topper i Monte Ceneri tunnelen, hvor der er ligeså stejlt.


Gotthard tunnelens nordportal i kanton Uri i den lille by Göschenen. Bemærk tandhjulstoget fra Andermatt, der netop er ved at ankomme fra den snævre dal, der anes øverst til højre i billedet.

Hurtigste rejsetid fra Zürich til Milano er i dag 3 timer og 40 minutter. Den vil bliver på sigt reduceret med en time. Ikke mindst vil godstrafikken få glæde ud af den nye forbindelse. Godstogene skal i dag have ekstra lokomotiver med igennem Gotthard og må sætte farten mere ned end de lette eksprestog.



Basistunnelen er knap 60 km. lang og tillader hastigheder op til 250 km/t. En række arbejdspladser har gjort det muligt at gennemføre arbejdet i etaper. Hér med Rheto-romansk sprog en plakat nogenlunde midtvejs over den lille Rhin-flod i kanton Graubünden, hvor tunnelen løber på tværs langt nede under dalbunden. Længe håbede beboerne og turistindustrien hér, at den tekniske sikkerhedsstation nede i bjerget kunne blive til en rigtig station. Det er ikke blevet til noget.

Ganske enestående for et så stort og kompliceret projekt så åbner tunnelen for trafik et års tid før planlagt. SBB har begyndt trafikken i juni 2016. Ceneri tunnelen bliver først forventet færdig i 2019.

Lötchberg

Noget senere blev Lötchberg tunnelen planlagt og bygget. Banen blev bygget til elektrisk drift og åbnede i 1913, dvs. der var 100-års jubilæum sidste år.

Lötchbergbanen forbinder hovedstaden Bern med Brig i Rhonedalen.


Det privatejede selskab BLS (Bern-Lötchberg-Simplon) har længe haft eneret på kørslen - men ikke længere. Her kommer et tungt godstog buldrende over Bietchbachbrücke med containere nordpå.

Lötchberg har også en kompliceret nordrampe med sløjfer og snoninger fra Spiez ved Thunersee op til Kandersteg. Tunnelen er 14,6 km. lang og på sydsiden slynger banen sig ned i Rhonedalen med et flot vue mod syd. Stigningen er lige stejl på begge sider, nemlig 27 promille.


Udsigt fra den gamle linje på nordsiden af Rhonedalen ned til den nye linjeføring gennem Lötchberg Basistunnelen. Der anes et IC-tog på vej fra Brig til Geneve, mens de to slanke broer over Rhone fører direkte ind i bjerget til den nye tunnel mod Frutigen.


I 2007 åbnede basis tunnelen, der er 34,5 km. lang. Med ét hug blev rejsetiden mellem Bern og Brig halveret! Der er dog stadig regionaltrafik på den gamle linje, og nogle godstog kører stadig også over bjerget.

Lötchberg forbindelsen skal ses i sammenhæng med Simplon tunnelen, der blev færdig i 1906 og er ikke mindre end 19,8 km. lang. Den krydser grænsen mellem Brig i Schweiz og Iselle i Italien og var sådan set fra starten en "basis-tunnel", fordi den ikke kravler op mod en pas-tunnel, men smutter lige igennem bjerget i niveau med Rhone-dalen. I Simplon tunnelen startede man trafikken med nogle af de allertidligste elektriske lokomotiver.

Med Lötchberg og Simplontunnelerne er der en meget direkte og hurtig togforbindelse fra Bern til Milano på 3 timer og 7 minutter.

Alperejser besøger flere klassiske alpepas

Der er en flot vandretur langs Lötchbergs syd-rampe, stien blev anlagt i forbindelse med 100-års jubilæet. Den kan vi benytte, når vi besøger Täsch.

Også fra Täsch er det muligt at vandre op i Furka Passet og på hjemvejen køre med veterantog ad den gamle tandhjulsbane.

Både fra Grindelwald og fra Täsch kan vi komme til Kandersteg og gå dejlig tur til Oechinensee.

Fra Filisur kan vi gå over Albulapasset og over Berninapasset. I Albulapasset kører toget også igennem en pas-tunnel, mens at toget kører over landjorden i Berninapasset. Berninapasset er dermed den højest beliggende pashøjde for tog i alperne.

Jeg behøver ikke at nævne at disse ture er ganske uforglemmelige?

>> Gotthard - sidste udkald, artikel på denne hjemmeside

>> Følg Gotthard Basis Tunnel projektet (Alptransit)

>> Se detaljer om Gotthard banen på Wikipedia

>> Se detaljer om Lötchberg banen på Wikipedia


>> Retur til oversigten over artikler