Hvad sker der med toget undervejs på turen?
I Tyskland kører nattoget pænt hurtigt, lige bortset fra, når der i Hannover skal rangeres vogne. CityNightLine's danske afdeling indgår i et spindelvæv af andre vognløb. De mødes alle i Hannover. Der skal oven i købet udveksles vogne, der både er på vej den ene og den anden vej.

Se oversigt over vognløb i det "danske nattog"

Og nu nogle indtryk fra rejsen.


Ved denne tur i maj 2011 så fik vi lov til at holde på vigesporet i Marslev før Odense, fordi køreplanerne før 2013 i en årrække havde en masse tid til overs på Fyn. Stationsbygningen er rigtig pæn, men er ikke station længere. På returrejsen ligger den rigelige tid i Sønderjylland inden Lillebæltsbroen.

På den tyske strækning fra Padborg (kl. 22) kommer der fx en DB type 120 foran (foto fra maj 2012). Men man ikke nødvendigvis forvente at finde et DB lokomotiv som trækkraft. I 2011 var der indgået aftale med MRCE Dispolok, der havde sat spritnye Taurus lokomotiver ind fra Padborg.

Sektionen til Amsterdam får i grænsebyen Emmerich et Railion eller NS lokomotiv foran til de sidste 2 timer mod Hollands hovedstad. Sporarbejde kan få ruten i Holland kan skifte lidt. I maj 2012 kørte jeg over Venlo, Eindhoven til Utricht. I køreplanen kører man over Arnhem.

Man kan skimte forreste vogn, nemlig en blå og dekoreret sovevogn fra Prag. Lokomotivskiftet ved grænsen skydes overgangen fra det tyske 15 kV 16.7 Hz vekselstrøm til hollandske 1500 volt jævnstrøm. City Night Line har endog egne lokomotiver af typen 185 (der kan køre på jævnstrøm også), der kan være foran toget i Holland.

Aftenstemning i Emmerich efter lokomotivskift.

Når der kommer ny lokofører (og nyt lokomotiv) så tilbyder personalet som regel den ny kollega en kop kaffe og kage. Den hygge kan man opleve både i Padborg, i Frankfurt og i Emmerich.

De fire vogne fra København ved ankomsten i Amsterdam bagerst i toget. Den tjekkiske sovevogn th. kørte for et par år siden mellem København og Amsterdam og er hjemhørende i Tjekkiet og er af den type, der nu kører mellem København og Prag.

Rigtig mange passagerer er steget af tidligere om morgenen gennem Ruhr, fx i Köln eller Düsseldorf.

Sektionen til/fra Amsterdam er i selskab med en russisk sovevogn (nabo til Købehavns-afdelingen), sove- og siddevogne til Warszawa samt sove- og liggevogne til Prag. En noget eksotisk afgang hér først på aftenen (vel at mærke uden spisevogn).

Ved afgangen fra Amsterdam ser toget sådan ud fra køreplansskiftet 2012, regnet bagfra:

Vognnr. Destination Type vogn
- Prag siddevogn
- Prag liggevogn
- Prag liggevogn
- Prag sovevogn (blå)
- Warszawa Polsk siddevogn
- Warszawa liggevogn
- Warszawa liggevogn
- Warszawa Polsk sovevogn
- Warszawa Polsk sovevogn
- Moskva sovevogn
204 København siddevogn/cykler
203 København liggevogn
202 København liggevogn
201 København sovevogn / en-etages
Lok Emmerich El-lokomotiv



Afgangen fra Basel er også lidt eksotisk, idet toget annonceres til København og Moskva! Udover Københavns-sektionen er der to sovevogne, nemlig en vogn til Minsk (mon den er med i 2012?) og en til Moskva. Passagererne er på vej ind i DD-sovevognen nr. 197 til København.

Om køb af billetter
Hvad sker der i toget, når du kommer ombord?
Hvilke typer vogne er der med (hvad skal jeg vælge af komfort)?
Spisevogn og forplejning
Hvad sker der med toget undervejs på turen?
Forskellige begivenheder på vej med nattoget